Journalist til YouTube-redaktionen – skab journalistik, unge faktisk ser
TV 2 Danmark A/S
København
17. august 2026
På TV 2 Echo har vi en klar ambition: Vi vil skabe den mest underholdende og vedkommende journalistik til unge på YouTube.
Vi tror på, at journalistik kan være med til at løfte den demokratiske samtale. Derfor skaber vi formater, hvor forskellige synspunkter mødes, og hvor unge kan blive klogere på hinanden og verden omkring dem. Vi tror på, at de bedste samtaler opstår, når der er plads til både nysgerrighed, uenighed og respekt.
Derfor søger vi en journalist, der kan omsætte aktuelle dagsordener til stærke formater, hvor nysgerrighed, humor, kant og gode historier går hånd i hånd. Vi tror på, at journalistik både kan oplyse, overraske og underholde – uden at gå på kompromis med troværdigheden.
Som journalist på YouTube-redaktionen er du med hele vejen fra idé til færdigt format. Du udvikler historier, researcher, finder de rigtige medvirkende og er med under optagelserne for at sikre den journalistiske kvalitet. Du arbejder tæt sammen med værter, tilrettelæggere og resten af redaktionen om at skabe indhold, der engagerer, udfordrer og giver unge nye perspektiver.
Vi laver journalistik med afsæt i de emner, holdninger og konflikter, der fylder i unges liv. Hos os er der plads til alle stemmer – fra iværksætteren og VVS'eren til toppolitikeren, den arbejdsløse og TikTok-skaberen. Det vigtigste er, at historierne er relevante, overraskende og fortalt med nysgerrighed, integritet og kant.
Vi leder efter dig, der:
- Har et skarpt blik for journalistik og kan spotte nyheder og egenhistorier, der er relevante for unge.
- Er nysgerrig på mennesker og trives med at opsøge nye kilder og cases.
- Kan researche komplekse emner og omsætte dem til vedkommende journalistik.
- Kan stille de svære spørgsmål og udfordre dine medvirkende.
- Har erfaring med journalistisk formidling – fra et medie eller en redaktion.
- Forstår YouTube som platform og har blik for, hvordan journalistik fungerer digitalt.
- Trives i et kreativt miljø, hvor idéer udvikles i fællesskab.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at:
- Udvikle idéer og researche journalistiske formater til YouTube
- Spotte aktuelle dagsordener og historier, der optager unge
- Finde og caste relevante medvirkende
- Planlægge og gennemføre journalistisk research
- Være med under optagelser og sikre den journalistiske kvalitet
- Samarbejde tæt med værter, tilrettelæggere og redaktører om at udvikle nye formater.
Hvad tilbyder vi?
Hos TV 2 Echo bliver du en del af en redaktion, der med en samlet rækkevidde på millioner af unge hver dag er med til at sætte dagsordenen på sociale medier.
Du bliver en del af et ungt og engageret team med høj faglighed, høje ambitioner og plads til at udvikle dine idéer. Her arbejder vi tæt sammen, udfordrer hinanden og eksperimenterer med nye fortælleformer, der gør journalistik relevant, nærværende og underholdende for unge.
TV 2 som arbejdsplads
TV 2 er Danmarks kommercielle public service‑virksomhed. Vores opgave er at begejstre, oplyse og forbinde – at skabe indhold, der samler danskerne på tværs af TV 2 Play, tv2.dk og vores kanaler. Vi er ejet af den danske stat og leverer public service på kommercielle vilkår.
Som moderne virksomhed arbejder vi hver dag for at gøre public service personlig – med målet om at samle alle – en for en i en tid med ændrede medievaner og skarp international konkurrence. Hos os bliver du del af en arbejdsplads med høj faglighed, fleksible rammer og respekt i samarbejdet, og vi arbejder målrettet med trivsel, ligestilling og inklusion. Vi har kontorer på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Praktisk
Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på ét år med mulighed for forlængelse.
Arbejdsstedet er TV 2 på Teglholmen.
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Ansøgningsfristen er den 17. august, 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Ditte Viola Villumsen på [email protected].
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Ditte Viola Villumsen
Redaktionschef
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

