Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeuter

Frederiksberg Kommune



2 fysioterapeuter med geriatrisk erfaring søges til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering senest pr. 1. oktober 2026
Er du fysioterapeut og har lyst til prøve kræfter af på en attraktiv arbejdsplads, hvor den geriatriske borger er i centrum? Vil du gerne være medskaber af morgendagens arbejdsgange, hvor der er fokus på, at borgerne opnår en så højlivskvalitet så muligt?

Om stillingen:
Som fysioterapeut hos os, er din hverdag meget varieret. Den inkluderer træning i daglige aktiviteter samt motorisk og kognitiv træning. Vi arbejder rehabiliterende og det tværfaglige samarbejde vægtes derfor højt. Vi søger 2 fysioterapeuter med erfaring inden for geriatri, neurologi samt ortopædkirurgi, som er interesseret i at arbejde med borgere, der kan have en bred vifte af problematikker.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Planlægning og varetagelse af individuelle genoptræningsforløb af borgere med geriatriske problemstillinger efter sundhedslovens §140 og serviceloven §86 samt ældreloven §9.
  • Tilrettelægge og varetage holdtræningstilbud målrettet borgere med geriatriske problemstillinger
  • Deltagelse i mono- og tværfaglige samarbejder for at sikre et helhedsorienteret forløb for borgeren
  • Undervisning og vejledning af borgeren og deres pårørende for at understøtte træning og aktivitet i hverdagen
  • Kreativ og løsningsorienteret tilgang til træningsforløbet i tæt samarbejde med den enkelte borger og deres pårørende
  • Dokumentation af træningsforløb i vores Cura
  • Udvikling af det fysioterapeutiske tilbud på FKD

Fysioterapeuterne arbejder bl.a. med forskellige test – rejse/sætte sig, Time up and go, håndgrebsstyrke og CAS.

Døgnrehabiliteringen:
Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering er en døgnrehabiliteringsenhed med 89 pladser. Vi modtager borgere fra hospital og eget hjem og borgerne visiteres til et tidsbegrænset genoptrænings-, vurderings- eller aflastningsophold. Vi varetager genoptræning efter Sundhedsloven §140 og Serviceloven §86 samt ældrelovens §9. Vi modtager primært borgere med geriatriske, neurologiske, reumatologiske og ortopædkirurgiske diagnoser samt borgere med sociale udfordringer.

Vores kerneopgave er: ”at skabe meningsfyldte og individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb i et tværfagligt miljø, hvor borgeren opnår størst mulig selvstændighed”. Der er stort fokus på at skabe det bedste sammenhængende borgerforløb, og vi har derfor et tæt samarbejde med visitationen, hjemmeplejen samt den ambulante genoptræning i kommunen.

Du vil være en del af en terapeutgruppe bestående af 9 fysioterapeuter og 7 ergoterapeuter. Derudover er vi uddannelsessted for både fysio- og ergoterapeutstuderende. Du vil i din hverdag have et meget tæt samarbejde med plejepersonalet, som består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Herudover har vi lægetilknytning fra Bispebjerg Hospital, socialrådgiver, diætist og udviklingssygeplejerske ansat.

Vi tilbyder:
Et tværfagligt miljø med fokus på kvalitets- og faglig udvikling. Samarbejde med engagerede og dygtige kolleger både internt og eksternt. Gode behandlings- og træningsfaciliteter. Et godt arbejdsmiljø med god trivsel og godt humør.

Dine kommende kollegaer fremdrager det sociale i afdelingen, når de skal fortælle om deres hverdag:

Jonas: ”Jeg nyder, at være en del af et tværfagligt miljø, hvor man kan arbejde med hele borgerens livssituation”.

Sofia: ”Når ens kollegaer bliver mere som en ven, som man pludselig finder sig selv med på en tennisbane, bar, restaurant/cafe eller på en løbetur, så ved man det er gode folk omkring sig”.

Formalia, løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker efter overenskomst. Ved ansættelse i Frederiksberg Kommune skal der vises straffeattest. Stillingerne er på 32-37 timer. Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst.

Da vi er en døgnrehabilitering, tilbydes vores borgere ergo- og fysioterapi lørdage og helligdage samt hverdage mellem kl. 8.30 – 16.00. Du skal derfor påregne lørdagsarbejde hver 8. lørdag samt én til to årlige helligdagsvagter. Der vil være en senvagt til kl.16.00 fredag hver 8. uge placeret i forbindelse med lørdagsvagt. Pr.1. januar 2027 vil der også være søndagsarbejde hver 8.uge.

Pr. 1. januar 2027 overgår vi til regionen ifølge den nye sundhedsreform, men Frederiksberg kommunes skal stadig drifte vores midlertidige pladser.

Ansøgningsfrist senest d.20. august 2026. Samtaler afholdes løbende.
Yderligere oplysninger:
Du kan kontakte Terapeutleder Anja Mattey, [email protected], tlf.: 2898 0109, hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Frederiksberg Kommunens Døgnrehabilitering

Ansøgningsfrist: 20 August 2026

Placering: Nordre Fasanvej 57, 2000, Frederiksberg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Hovedkontor: Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3080989//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.