Få opslag som dette inden alle andre

Senior BMS Technician til API pilotproduktion (Denmark, Bagsværd)

Novo Nordisk A/S



Jobbeskrivelse
Placering
Bagsværd, Denmark

Jobkategori
Engineering & Technical

Ansøg nu

Senior BMS Technician
CMC Development

CMC API Pilots

Bagsværd

Sæt dit tekniske aftryk på BMS-løsninger

Har du solid teknisk tyngde inden for Building Management Systems (BMS), og trives du i krydsfeltet mellem drift, projekter og stakeholder management? Så har vi en central rolle til dig i vores Utility-team, hvor vi supporterer 7 produktionsfabrikker hos Novo Nordisk i Bagsværd. Du bliver en del af Chemistry, Manufacturing & Control (CMC) API Pilots og får en vigtig rolle tæt på den daglige drift, kvalitet og compliance i udviklingen af fremtidens lægemidler. Send din ansøgning allerede i dag – vi afholder samtaler løbende.

Din nye rolle
Som BMS ansvarlig bliver du en nøgleperson i vores afdeling, hvor du både sikrer stabil drift af eksisterende anlæg og bidrager til projekter, der former fremtidens tekniske installationer. Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer i teamet, interne stakeholders på fabrikkerne samt eksterne partnere – herunder Siemens & L-tech.

Hverdagen kan skifte hurtigt ved nedbrud eller akutte driftsopgaver. Du bevarer overblikket, prioriterer effektivt og får opgaver sikkert i mål – uden at gå på kompromis med kvalitet og compliance. Dine arbejdsopgaver vil indeholde:

  • Daglig drift: Sikre stabil og effektiv drift af BMS-anlæg på tværs af 7 fabrikker, tæt samarbejde med teamet omkring hurtig håndtering af nedbrud og uforudsete hændelser.
  • Projektsamarbejde: Deltage i projekter og bidrage til kravstilling, leverance- og idriftsættelsesstrategi for GMP anlæg, der skal overdrages til drift.
  • Overtagelse og kvalitetssikring: Verificere, at anlæg er udført korrekt, dokumenteret og klar til overtagelse, herunder afvigelser og punch-lister.
  • ER/OR-roller: Varetage rollen som Equipment Responsible (ER) og/eller Operation Responsible (OR) i relevante projekter, gerne med erfaring fra SRV konceptet.
  • Standarder og procesgrupper: Deltage i relevante procesfora og drive ændringer baseret på nye krav, standarder og best practices.
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere: Arbejde tæt sammen med Siemens og andre leverandører om fejlsøgning, optimering og lifecycle-aktiviteter.
  • Kunde- og servicefokus: Være en troværdig sparringspartner for fabrikkernes drift- og projektorganisationer.

Der er i CMC API Pilots meget stort fokus på energi- og miljøforbedringer, og du vil som en del af dit ansvarsområde få til opgave at sikre fremdrift på disse forbedringer inden for CMC API Pilots, herunder opfølgning på og afrapportering af indmeldte opgaver. Vi tilbyder en afvekslende hverdag, hvor du dagligt bliver udfordret og skal tage hurtige beslutninger, og hvor du løser opgaverne i samarbejde med både eksterne leverandører og produktionen.

Dine kompetencer & kvalifikationer
For at få succes i stillingen kommer du med en uddannelse som diplomingenør, civilingenør, inden for vedligehold eller bygning med erfaring inden for HVAC eller med tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer. Derudover har du gerne:

  • Relevant teknisk uddannelse (fx maskinmester, el-/automation, HVAC/CTS/BMS eller tilsvarende) samt solid praktisk erfaring med BMS, herunder styring, regulering, overvågning og ændringer af tekniske installationer.
  • Erfaring fra drift- og/eller projektorganisation – gerne fra produktion og gerne i et GMP-reguleret miljø.
  • Kendskab til Siemens BMS-platforme og evne til at udfordre leverandører på teknik, kvalitet og scope.
  • Forståelse for test, commissioning og overdragelse til drift (fx review af dokumentation og acceptkriterier).
  • Dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person arbejder du selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst med stærk gennemslagskraft og evne til at skabe resultater. Du kommunikerer planer og resultater klart, bevarer overblikket i pressede situationer og trives med standarder og processer. Samtidig møder du opgaver, kolleger og interne kunder med godt humør, stærke samarbejds- og kommunikationsevner samt et tydeligt servicemindset.

Din nye afdeling
Du vil blive en del af Utility i Technical Support, der er en del af CMC Pilots i Bagsværd. Teamet består i dag af ingeniører, maskinmestre, teknikere og en håndværker med ansvar for drift, vedligehold og optimering af BMS, ventilation, black- og clean utility til både produktion, laboratorie- og kontorfaciliteter.

Teamet drifter blandt andet køleanlæg, trykluft- og vacuumanlæg, ventilationsanlæg, vandanlæg (PW) samt kvælstofsanlæg (kryotanke og distributionssystemer). Ud over at være ansvarlige for drift er vi også ansvarlige for mindre bygningsprojekter, valideringer og rekvalificeringer i de tilknyttede pilotfaciliteter.

Teamet er kendetegnet ved dyb faglig ekspertise, fleksibilitet, tillid, samarbejde og en positiv tilgang, som bidrager til et godt arbejdsmiljø. Du skal trives med at inddrage andre, håndtere flere opgaver samtidig og møde udfordringer proaktivt. Med en serviceorienteret og kundebaseret tilgang arbejder teamet effektivt og imødekommende.

Vi tilbyder
Hos Novo Nordisk bliver du en del af en global medicinalvirksomhed med en unik kultur og stærke resultater. Vi fokuserer på, og tilbyder kontinuerlig læring, karriereudvikling og goder, der er skræddersyet til dit liv og det stadie, din karriere befinder sig i.

Løn og goder: Den årlige grundløn varierer fra DKK 570.200 – 643.200 og fastsættes i forhold til stillingsniveauet. Placeringen inden for lønintervallet vurderes under rekrutteringsprocessen ud fra kandidatens færdigheder, kompetencer, viden og relevante erfaring.

Der tilbydes en attraktiv lønpakke, herunder en pensionsordning (i øjeblikket 13% arbejdsgiverbidrag og 5% medarbejderbidrag) i overensstemmelse med den gældende overenskomst for funktionærer (Industriens Funktionæroverenskomst eller “IFO”).

Lønpakken omfatter desuden en fritvalgskonto som i øjeblikket er på 10% og 4% i feriegodtgørelse.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Steffen Franklin Jørgensen på 3077 6637.

Ansøgningsfrist
13 august 2026

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi inviterer til samtaler løbende og forventer at afslutte processen senest ved udgangen af august – gerne før, hvis det rette match er fundet.

Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces.

We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.

At Novo Nordisk, we're not chasing quick fixes – we're creating lasting change for long-term health. For over 100 years, we've been driven by a single purpose: to defeat serious chronic diseases and help millions of people live healthier lives. This dedication fuels our constant curiosity and inspires us to push the boundaries of what's possible in healthcare. We embrace diverse perspectives, seek out bold ideas, and build partnerships rooted in shared purpose. Together, we're making healthcare more accessible, treating and preventing diseases, and pioneering solutions that create change spanning generations. When you join us, you become part of something bigger – a legacy of impact that reaches far beyond today.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Novo Nordisk A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Novo Nordisk A/S

Hovedkontor: Novo Allé, 2880 Bagsværd

Novo Nordisk is a global healthcare company with more than 90 years of innovation and leadership in diabetes care. This heritage has given us experience and capabilities that also enable us to help people defeat other serious chronic conditions: haemophilia, growth disorders and obesity.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3081305//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.