Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en speciallæge, der vil være en del af det team, der er i gang med at opbygge en styrkeposition i Lungemedicin i Slagelse

Region Sjælland



Lungemedicinsk afdeling på Midt- og Vestsjællands hospital – Slagelse, er lykkedes med at rekruttere flere speciallæger og vi skal netop skal i gang med at opbygge den styrkeposition, som regionen har besluttet, der skal være på Midt- og Vestsjællands Hospital. Uanset om du er nyuddannet eller overlægekvalificeret har vi plads til flere, så hvis du er klar til at tage et ansvar i opbygningsplanen, kan du nå at blive en del af det fantastisk hold!

Vi har 24 sengepladser, samt et stort lungemedicinsk ambulatorium, der ud over lungemedicinske patienter på hovedfunktionsniveau også i samarbejdsaftale med Herlev/Gentofte omfatter den højt specialiserede funktion for Interstitielle lungesygdomme og sarkoidose.

Vi er netop ved at lægge sidste hånd på udviklingsplanen. Her konsoliderer og udbygger vi flere af vores hovedfunktionsopgaver, og styrker vores partnerskabsaftale med Herlev/Gentofte Hospital.

På Lungemedicinsk afdeling, Medicin 1, lægger vi vægt på høj faglighed og ønsker at skabe de bedste patientforløb – også indenfor det akutte område i et samarbejde med både Akutafdelingen og sygehusets øvrige specialer.

Udover gode patientforløb prioriterer Medicin 1 uddannelse af yngre kolleger højt.

Hvem er du?
Du er speciallæge i lungemedicin. Du skal være god til at samarbejde både internt og eksternt.

Vores Afdeling:
Afdelingen varetager de lungemedicinske opgaver i Slagelse. Vi er pr 1. september 2026 9 speciallæger i lungemedicin, og varetager hoveduddannelse i lungemedicin. I sengeafdelingen varetages alt indenfor High-flow, NIV behandling (inkl. hjemme-NIV), og UL-vejledte pleuraceneser. I ambulatoriet varetages ud over hovedfunktionspatienter også det højt specialisere område for interstitielle lungesygdomme og sarkoidose (samarbejdsaftale). I ambulatoriet varetages ligeledes non-maligne bronkoskopier. Pr. 1. oktober 2026 har vi ansat yderligere 1 speciallæge til varetagelse af ambulante lungemedicinske patienter i Holbæk.

Du vil blive en del af Medicinsk Afdeling 1, som udover lungemedicin har grenspecialerne gastroenterologi og reumatologi med i alt 44 senge fordelt på to afsnit, samt 32 senge i Medicinsk Akutafsnit. Der er omfattende ambulant aktivitet indenfor specialerne.

Ud over hoveduddannelsesforløb for lungemedicin varetager vi også videreuddannelse af speciallæger indenfor flere internt og alment medicinske specialer. Der er derfor i afdelingen et meget stor fokus på uddannelse.

Afdelingen varetager desuden undervisning af medicinstuderende fra Københavns Universitet og har tilknyttet kliniske lektorater, som aktuelt ikke er besatte.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om afdelingen her: Lungemedicinsk afdeling,Midt – Vestsjællands Hospitalog Region Sjælland.

Du vil have en kort vej til afdelingsledelsen, som altid er lyttende og ved behov klar til at løse udfordringer i fællesskab.

Om stillingen:
Du deltager sammen med øvrige speciallæger i stuegangsfunktion, ambulatorievirksomhed, tilsyn, samt lungemedicinsk specialfunktion i akutmodtagelsen. Herudover deltager du i de medicinske bagvagtsfunktioner. Du vil som speciallæge have mulighed for at være primus motor indenfor et af de lungemedicinske områder.

Om dig:

  • Du skal være ambitiøs for det lungemedicinske speciale
  • Du skal kunne arbejde og være aktiv i det tværfaglige samarbejde
  • Du skal være god til kommunikation
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du arbejder med at sikre det gode patientforløb
  • Du skal sætte faglig og organisatorisk kvalitet højt
  • Du skal være åben for at arbejde med digitale løsninger i patientforløbene

Vi tilbyder:

  • Tæt lægefaglig sparring inden for grenspecialerne
  • Godt arbejds- og undervisningsmiljø
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen
  • Et akutsygehus i kraftig vækst
  • En afdeling med stort udviklingspotentiale inden for intern medicin og grenspecialer
  • Mulighed for at præge udviklingen af det lungemedicinske speciale

Yderligere oplysninger:
Har du lyst til at høre mere om stillingen, og de muligheder, som ligger i jobbet, så kontakt ledende overlæge Laila Thorgersen, 30381641, [email protected] eller cheflæge Lene Marie Isaksen; 93576410, [email protected]

Ansøgning:
Ansøgeren bedes med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret og systematisk til de syv kompetencer i det fremsendte ansøgningsmateriale, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse de syv lægefaglige kompetencer.

Start:1.oktober 2026 eller aftale.

Ansøgningsfrist; 17. august 2026

Samtalerne forventes afholdt den 21. august 2026

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse

QUICKNR.
053763

SPECIALE
Intern medicin: Lungesygdomme

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
14. juli 2026

ANSØGNINGSFRIST
17. august 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3081661//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.