Få opslag som dette inden alle andre

DSA-undervisere med beskæftigelsesfokus søges til Sprogcenter Næstved (1-2 faste stillinger – 37 timer ugentligt)

Næstved Kommune



Brænder du for at undervise i dansk som andetsprog i et mangfoldigt og dynamisk miljø? Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med forskellige baggrunde og bidrage til deres vej mod beskæftigelse? Så er du måske én af de nye undervisere, vi søger til Sprogcenter Næstved.

Om jobbet
Din primære opgave bliver at undervise i dansk som andetsprog (DSA) på Danskuddannelse 1, 2 og 3. Derudover vil du undervise andre målgrupper – fx ledige borgere med behov for sproglig opkvalificering eller medarbejdere på lokale virksomheder. Disse opgaver vægtes lige så højt som undervisningen på Danskuddannelserne.

Du bliver en del af Team Sprog og Integration, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper. Vi lægger stor vægt på, at undervisningen har et tydeligt beskæftigelsesrettet fokus og understøtter kursisternes vej mod job og uddannelse.

Om Sprogcenter Næstved
Sprogcentret er en del af Center for Arbejdsmarked og har til huse på Nygårdsvej 110 i Næstved, hvor vi deler lokaler med Integrationsteamet. Undervisningen foregår primært her, men også på andre lokationer – bl.a. i Vordingborg Kommune.

Vi har ca. 500 kursister på Danskuddannelse og kursushold samt ca. 80 kursister på FVU og OBU. Kursisterne repræsenterer omkring 60 forskellige nationaliteter. Læs mere på www.sprogcenternaestved.dk

Dit team
Du bliver en del af et engageret og fagligt stærkt team bestående af:

  • 19 undervisere samt timelærere
  • En sprogcenterleder
  • Tre administrative medarbejdere

Vi samarbejder tæt med kolleger fra Center for Arbejdsmarked om at bringe borgere tættere på varig beskæftigelse.

Vi tilbyder

  • Et fagligt inspirerende miljø, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelse og udførelsen af opgaver
  • Gode rammer for undervisningen
  • Et inkluderende og rummeligt arbejdsmiljø med fokus på trivsel
  • Et højt fagligt og tværfagligt niveau med mulighed for sparring
  • Et team med stærkt fællesskab og fokus på fælles opgaveløsning

Vi forventer, at du

  • Tager udgangspunkt i et kommunikativt sproglæringssyn
  • Kan tilrettelægge og gennemføre differentieret undervisning – både på Danskuddannelse og kursushold
  • Er fortrolig med forskellige IT-systemer i den daglige opgaveløsning, fx Ludus
  • Arbejder selvstændigt og søger sparring ved behov
  • Vægter tværfagligt samarbejde og ser styrken i forskellighed
  • Er nysgerrig, løsningsorienteret og åben for nye metoder
  • Trives i en medledende kultur og bidrager aktivt til fællesskabet
  • Kommunikerer tydeligt og respektfuldt med mennesker fra mange kulturer
  • Trives med fleksibilitet og løbende ændringer i skema
  • Er indstillet på at undervise både dag og aften (aftenhold slutter kl. 19:45), gerne flere aftener om ugen – på sigt kan lørdagsundervisning også være en del af opgaven

Dine faglige kvalifikationer

  • Uddannet MAV- eller DAV-underviser i dansk som andetsprog for voksne
  • Du må gerne være nyuddannet fra fx universitetet og indstillet på at tage uddannelsen
  • Kendskab til beskæftigelsesområdet og virksomhedsrettet undervisning
  • Rutineret i brug af digitale platforme og online undervisning

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Læs Job- og personprofil her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og Uddannelsesforbundet

Der er tale om en fast stilling

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag

Tiltrædelse
den 1. september 2026 eller snarest efter

Arbejdstid pr. uge
37 timer om ugen

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte sprogcenterleder Line Christiane Cramer på telefon 5122 6724

Ansøgningsfrist
søndag den 2. august 2026

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 7 august og/eller mandag den 10 august 2026

Vil du være med til at styrke kursisternes sproglige og arbejdsmæssige kompetencer? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Afdeling: Center for Arbejdsmarked

Ansøgningsfrist: 02 August 2026

Placering: Nygårdsvej 110, 4700, Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Hovedkontor: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Næstved Kommune er Sydsjællands største kommune og fungerer som et vigtigt regionalt centrum for både uddannelse, erhvervsliv og offentlig service. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for mere end 80.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling på tværs af organisationen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3081954//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.