Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at styrke informationssikkerheden på Forsvarsakademiets klassificerede systemer?

Forsvaret



Har du sans for struktur, dokumentation og ansvar? Motiveres du af at arbejde med informationssikkerhed i en organisation, hvor sikkerhed, processer og korrekt håndtering er afgørende? Så er dette måske stillingen for dig.

Om os
I Communication and Information Systems driver vi digitaliseringen af Forsvarets uddannelser. I samarbejde med andre enheder bidrager vi med alt fra porteføljestyring til informationssikkerhed og databeskyttelse – alt sammen for at sikre en sammenhængende og sikker digitalisering.
Vi har det samlede ansvar for digitalisering og IT-governance ved Forsvarsakademiet. Derudover er vi forretningsansvarlige for en række systemer, der anvendes til uddannelse inden for Forsvarsministeriets område.

Vores opgaver spænder bredt fra informationssikkerhed og compliance til udvikling og drift af digitale løsninger. Vi tror på, at alle er forskellige, og at vi hver især bidrager med noget værdifuldt. Derfor respekterer vi hinandens synspunkter, men vi er heller ikke bange for at udfordre hinanden. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og det er alles ansvar at bidrage til en positiv kultur.

Som en naturlig del af dette giver vi plads til hjemmearbejde og fleksibilitet i opgaveløsningen. Du vil samtidig få en stor berøringsflade på tværs af koncernen, hvor du samarbejder med mange forskellige afdelinger og specialister.
Ud over det faglige går vi op i det sociale samvær, fordi gode relationer på tværs af organisationen skaber en bedre arbejdsplads og gør opgaverne lettere at løse.

Om stillingen
Din primære rolle bliver at være kryptosikkerhedsofficer ved Forsvarsakademiet. Det betyder, at du får ansvar for at sikre, at vores arbejde med kryptomateriel og klassificerede systemer foregår korrekt, dokumenteret og i overensstemmelse med gældende bestemmelser.
Du behøver ikke at kende området på forhånd. Det vigtigste er, at du har interesse for informationssikkerhed, arbejder struktureret og har blik for, at god sikkerhed også handler om klare procedurer, dokumentation og løbende kontrol.

Uddannelse som kryptosikkerhedsofficer indgår som en del af ansættelsen.
I rollen sikrer du blandt andet, at procedurer, bogføring og kontroller gennemføres korrekt og regelmæssigt. Du vil også arbejde med Forsvarsakademiets klassificerede systemer, hvor din opgave bliver at sikre, at krav, procedurer og kontroller efterleves og dokumenteres.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Udarbejdelse af lokale bestemmelser inden for ansvarsområdet
  • Uddannelse af kryptopersonale
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af procedurer
  • Kontrol af, at gældende bestemmelser og procedurer bliver efterlevet
  • Samarbejde med den øvrige sikkerhedsorganisation
  • Implementering af mitigerende tiltag inden for ansvarsområdet
  • Håndtering af og opfølgning på hændelser
  • Sagsbehandling inden for sektionens ansvarsområder

På kryptoområdet arbejder du tæt sammen med det øvrige kryptopersonale. Sammen sikrer I et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med anvendelsen af systemerne.

Om dig
Du behøver ikke at have erfaring med kryptosikkerhed for at søge stillingen. Vi sørger for den nødvendige uddannelse. Det vigtigste er, at du har interesse for informationssikkerhed og trives med opgaver, hvor struktur, ansvarlighed og dokumentation er vigtige.
For at få succes i stillingen forestiller vi os, at du:

  • Har en relevant uddannelse, eksempelvis inden for informationssikkerhed, forvaltning, administration, it, jura eller et lignende område
  • Har interesse for informationssikkerhed, risikostyring, compliance eller kontrolmiljøer
  • Arbejder struktureret og har sans for detaljen
  • Trives med koordinering og samarbejde på tværs af fagområder og organisatoriske niveauer
  • Kan omsætte krav og regler til konkrete, forståelige procedurer
  • Kommunikerer klart og kan formidle både mundtligt og skriftligt
  • Er nysgerrig, ansvarsbevidst og tager initiativ

Har du erfaring fra offentlig forvaltning, informationssikkerhed, compliance eller lignende, er det en fordel, men ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Svanemøllens kaserne, København Ø.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Melander på telefon 7281 7032.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi telefon 5171 1535, dog træffes jeg ikke i perioden fra 21. juli 2026 til 12. august 2026, men i mit fravær er du velkommen til at kontakte min kollega HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 12. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Ansøgningsfrist: d. 12. august 2026

Afdeling: Ryvangs Allé 1 2100 København Ø

Lokation: København by

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3082109//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.