Få opslag som dette inden alle andre

Forretningskonsulent med strategisk erfaring og gode faciliteringsevner

Skattestyrelsen



Er du stærk til at facilitere workshops og udarbejde oplæg i en strategisk kontekst? Formår du at skabe følgeskab med dine visioner for et projekt eller en opgave? Og har du erfaring med at navigere på tværs af forskellige fagligheder og ledelsesniveauer i en organisation? Så er du måske den vi søger til ledelsessekretariatet i fagområdet Erhverv i Skattestyrelsen.

En spændende hverdag i Danmarks største styrelse
Vi søger en dygtig og engageret kollega, der kan bidrage til sekretariatsarbejdet på erhvervsskatteområdet, hvor vi understøtter erhvervskattedirektøren og den øvrige ledelse i fagområdet Erhverv. Du kommer til at arbejde tæt op ad ledelsen i Erhverv, og det stiller store krav til din forståelse for forskellige ledelsesmæssige mekanismer og roller, ligesom vi opererer i et komplekst krydsfelt mellem politik, jura, drift og udvikling. Du vil samtidig være med til at løse en central opgave i staten, hvor du er med til at understøtte vores velfærdssamfund.

Du vil få en rolle, hvor du understøtter erhvervsledelsen i at lykkes med visioner og strategier indenfor både faglige og organisatoriske opgaver.

Eksempler på opgaver kunne være følgende:

  • Indgå i arbejdet ifm. ny strategi for Erhverv, herunder facilitering og implementering af denne
  • Være med at videreudvikle den strategiske indsats på sikkerhedsområdet, som allerede er i gang
  • Indgå i strategiske og faglige projekter, der har fokus på at udvikle forretningen
  • Opgaver, der opstår ad hoc med særligt strategisk, organisatorisk eller ledelsesmæssigt perspektiv.

Om dig – faciliteringsstærk og erfaring med strategiske projekter
Vi forestiller os, at du har en videregående uddannelse og erfaring med sekretariatsbetjening, facilitering og udarbejdelse af strategier eller strategiske projekter.

Det er ligeledes vigtigt, at du har en stærk skriftlighed og erfaring med at udarbejde oplæg til ledere.

Du har også gerne erfaring fra en offentlig myndighed, hvilket bevirker, at du kender til rollen i en myndighed, ligesom vi gerne ser, at du har forståelse og interesse for politiske, organisatoriske og samfundsmæssige problemstillinger.

Om os
Skattestyrelsen er Danmarks største styrelse med ca. 5.000 ansatte. I fagområdet Erhverv, som er et af syv fagområder i Skattestyrelsen, er vi knap 1.000 ansatte, og vi arbejder for at sikre, at erhvervsvirksomhederne betaler korrekte skatter, moms og afgifter til tiden.

Du bliver en del af Erhvervs ledelsessekretariat, hvor vi er ca. 20 ansatte, hvis primære fokus er at understøtte den samlede erhvervsledelse, som består af én fagdirektør og fem underdirektører. Ledelsen i kontoret består af kontorchefen og souschefen.

I ledelsessekretariatet er vi ambitiøse, kvalitetsbevidste og dygtige til at samarbejde, hvor vi inddrager hinandens kompetencer for at skabe de bedst mulige resultater.

Gennem involvering i beslutninger og tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver sikrer vi høj trivsel og et godt arbejdsmiljø - det er fundamentet for vores arbejde. Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, hvor der vil være mulighed for dage med virtuelt arbejde.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde et spændende job, hvor du vil blive udfordret fagligt og få mulighed for at bidrage til en vigtig samfundsopgave. Du vil opleve, at der er mulighed for kontinuerlig udvikling og erhvervelse af ny viden inden for et komplekst fagområde. Du bliver en del af et livligt kontor, som lægger vægt på udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone. Vi har det godt med hinanden - også de dage, hvor tempoet er højt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og øvrige relevante bilag via linket ”Søg stillingen” senest den 10. august 2026. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mikkel Bach Madsen i uge 32 på telefon 72 37 46 08. Send gerne en sms i forvejen og aftal tidspunkt for dialog. Inden da kan Mikkel kontaktes via LinkedIn.

Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer. Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

​Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup, hvor vi har til huse i nyrenoverede kontorlokaler tæt på offentlig transport (to minutters gang fra Høje Taastrup Station) samt nem adgang med bil fra København og det øvrige Sjælland, da motorvejen kun er fem min væk.

Ansøgningsfrist: d. 10. august 2026

Lokation: Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hovedkontor: Østbanegade 123, 2100 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3082111//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.