Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk sygeplejespecialist til Borgernær Sundhed, Hospitalsenhed Midt– Vær med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen

Region Midtjylland



Drømmer du om at stå i forreste række, når fremtidens sundhedsvæsen tager form? Vi søger en Klinisk sygeplejespecialist med mod på at bygge noget nyt fra grunden – en afdeling, der skal bringe sundhed tættere på borgerne i Viborg, Silkeborg og Skive Kommuner
Om Borgernær Sundhed
Borgernær Sundhed er ikke bare en ny afdeling – det er en ny måde at tænke sundhed på. Vi etableres som led i Sundhedsreformen og får til opgave at skabe mere sammenhæng, nærhed og kvalitet i borgernes sundhedsforløb. Fra 1. januar 2027 overgår akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser samt patientrettet forebyggelse fra kommunerne til regionerne, og vi skal have dig med for at blive klar.

Vi tror på, at fremtidens sundhedsvæsen skabes i stærke fællesskaber på tværs af sektorer og fagligheder. Derfor ønsker vi at skabe en afdeling, hvor udvikling og innovation går hånd i hånd med høj faglig kvalitet og et ufravigeligt fokus på borgernes behov. Det er ikke blot en organisatorisk forandring – det er et ambitiøst skifte fra et klassisk hospitalsperspektiv til et bredere sundhedsperspektiv, hvor forebyggelse, sammenhæng og borgerinddragelse er centrale omdrejningspunkter.

Som Klinisk sygeplejespecialist hos os får du mulighed for at være med til at definere, hvad det nære sundhedsvæsen skal være i praksis. Du bliver en del af et team, i første omgang cheflæge og chef sygeplejerske samt ledelses sekretær, der skal understøtte en stærk faglig retning for hele Hospitalsenhed Midt.

Om stillingen
Som Klinisk sygeplejespecialist får du en unik mulighed for at udvikle de faglige løsninger, arbejdsformer og kvalitetsstandarder, der skal understøtte fremtidens borgernære sundhedstilbud. Du bliver en central aktør i opbygningen af afdelingen og i omsætningen af Sundhedsreformens ambitioner til konkrete forbedringer for borgere, patienter og medarbejdere.

Stillingen spænder bredt mellem kvalitetsudvikling, implementering, analyse, kompetenceudvikling og projektledelse. Du skal kunne bevæge dig sikkert mellem strategi og praksis og sikre, at nye initiativer omsættes til meningsfulde løsninger med dokumenteret værdi. Du fungerer som faglig rådgiver for afdelingsledelsen og bidrager aktivt til at identificere udviklingsbehov, omsætte data og viden til handling samt understøtte beslutninger, der styrker kvalitet og værdiskabelse for borgerne.

Du vil have fremmøde og mødeaktiviteter på tværs af hospitalets matrikler og klyngekommunerne, men med primær base på Regionshospitalet Viborg.

Dine primære arbejdsopgaver
Du vil blandt andet få ansvar for at igangsætte, lede og understøtte tværfaglige kvalitets- og udviklingsprojekter. Du skal bidrage til udviklingen af sammenhængende borger- og patientforløb på tværs af sektorer og organisatoriske grænser og understøtte implementering af nye indsatser, arbejdsgange og organisatoriske løsninger.

Derudover vil du facilitere forbedringsarbejde, evaluering og dokumentation af udviklingsprojekter samt medvirke til udvikling af en stærk kvalitets- og patientsikkerhedskultur. Du gennemfører analyser af arbejdsgange, organisatoriske processer og udviklingsbehov og planlægger undervisning, vejledning og kompetenceudvikling for kolleger og samarbejdspartnere.

Du yder faglig sparring til ledere, nøglepersoner og medarbejdere og bidrager til afdelingens arbejde med monitorering, kvalitetsopfølgning og anvendelse af data. Du deltager i relevante interne og eksterne udviklings-, kvalitets- og samarbejdsfora og understøtter afdelingsledelsen i udviklingen af fremtidens borgernære sundhedstilbud.

Det tilbyder vi dig
Du bliver en del af en ny afdeling med et vigtigt samfundsopdrag og en unik mulighed for at præge udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Vi tilbyder en stilling, hvor du får stor indflydelse på både indhold og retning, og hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen, kommuner, almen praksis og hospitalets øvrige afdelinger.

Hos os får du mulighed for at præge opbygningen af en ny afdeling fra bunden og en central rolle i implementeringen af Sundhedsreformen. Du får stor selvstændighed og indflydelse på egne arbejdsområder samt tæt samarbejde med afdelingsledelsen og centrale samarbejdspartnere. Vi er en arbejdsplads med høje ambitioner og udviklingskraft, og du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Ikke mindst får du mulighed for at skabe synlige resultater til gavn for borgere og patienter – resultater, du kan se og mærke i hverdagen.

Om dig
Vi søger dig, der er autoriseret sygeplejerske med relevant videreuddannelse på kandidat- eller masterniveau. Du har solid klinisk erfaring og stærke sygeplejefaglige kompetencer, og du bringer en god portion humor med dig ind i arbejdsfællesskabet.

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med kvalitetsudvikling, implementering og forbedringsarbejde
  • Erfaring med projektledelse og organisatoriske udviklingsprocesser
  • Stærke kommunikative og relationelle kompetencer
  • Evnen til at planlægge og gennemføre komplekse udviklingsopgaver i samarbejde med mange interessenter

Kendskab til forbedringsarbejde, implementeringsmetoder og datadrevet kvalitetsudvikling vil være en fordel.

Du arbejder analytisk, struktureret og selvstændigt og har lyst til at undervise, vejlede og facilitere udviklingsprocesser. Du kan navigere i en organisation præget af forandring og udvikling, og du motiveres af at skabe resultater gennem samarbejde. Du har blik for både den enkelte borger og den samlede organisation og trives med at skabe struktur i nye og komplekse opgaver. Du finder energi i udvikling og forandring, kan skabe følgeskab på tværs af fagligheder og sektorer, og du har mod på at bidrage til opbygningen af noget helt nyt.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Bente Christensen tlf. 20547959, e-mail [email protected] eller cheflæge Peter Haahr tlf. 22519290, e-mail [email protected]

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 16-08-2026
Dato for samtaler26/8-2026

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Borgernær Sundhed Staben

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Placering: Heibergs Alle, 5A, 8800, Viborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3082166//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.