Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder til Kreditorteamet

DCC Energi



- med fokus på ledelse, drift og udvikling

Har du et godt kendskab til kreditorområdet, og motiveres du af at udvikle medarbejdere, skabe overblik og sikre høj kvalitet i hverdagen?

Hos DCC Energi søger vi en Teamleder til Kreditorteamet, som kan skabe de bedste rammer for et dygtigt team og samtidig bidrage i den daglige drift. i søger en kollega, der trives med at have overblik, har lyst til at støtte og udvikle medarbejdere og motiveres af at bidrage til, at teamet når sine mål i fællesskab.

Måske har du allerede erfaring med ledelse. Måske er du den faglige kapacitet, der gerne bidrager med input, samarbejder tæt med kollegerne og ser frem til næste skridt i karrieren. Det vigtigste er, at du har motivationen og evnen til at skabe resultater gennem både mennesker og faglighed.

Om stillingen

Som teamleder for Kreditorteamet får du ansvaret for et team af dygtige og engagerede medarbejdere, der håndterer kreditorprocesserne på tværs af virksomheden.

Din vigtigste opgave bliver at sikre, at teamet har de bedste forudsætninger for at løse opgaverne. Gennem nærværende ledelse, faglig sparring og tydelige prioriteringer skaber du struktur, kvalitet og fremdrift i hverdagen.

Rollen kombinerer ledelse og drift. Du vil derfor både være tæt på medarbejderne og selv indgå i opgaverne på kreditorområdet. Samtidig forventer vi, at du bidrager til udviklingen af området gennem forbedringer af arbejdsgange og processer.

Du bliver en del af et finansteam på 25 engagerede medarbejdere, hvor samarbejde, trivsel og udvikling er centrale værdier.

Arbejdsopgaver

  • Daglig ledelse og udvikling af kreditorteamet medarbejdere
  • Sikre en effektiv og kvalitetsorienteret drift af kreditorområdet
  • Fungere som faglig sparringspartner og støtte for teamet
  • Prioritere, koordinere og følge op på teamets opgaver
  • Være med i den daglige drift og opgaveløsning på kreditorområdet
  • Bidrage til udvikling og forbedring af arbejdsgange og processer
  • Skabe et godt samarbejde med øvrige teams i finansafdelingen og resten af organisationen
  • Sikre efterlevelse af interne politikker, procedurer og kontroller

Det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde og vi er stolte af vores gode resultater og åbne arbejdsmiljø. Vi samarbejder og tror på, at vi i fællesskab skaber de bedste resultater.

Om dig

  • Du har en regnskabsmæssig baggrund og erfaring med kreditorstyring og relaterede processer
  • Du motiveres af at udvikle og understøtte andre mennesker
  • Du trives med at kombinere ledelse og drift
  • Du er god til at skabe struktur, overblik og fremdrift
  • Du har en god proces- og systemforståelse (gerne erfaring med Business Central)
  • Du har evnen til at skabe tillid og gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen
  • Du er nysgerrig på forbedringer og udvikling af arbejdsgange
  • Du tager ejerskab over dine opgaver og går aldrig på kompromis med kvalitet

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et spændende job med stor frihedsgrad og medindflydelse på din arbejdsdag
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • Attraktiv lønpakke inkl. pension, bonus, internetopkobling, helbredsforsikring og gruppelivsforsikring

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Accounting & Finance Digital Transformation Cecillie Krogh Hollesen på telefon 3123 6610. Send os en kort motiveret ansøgning og dit CV inden den 16. august.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Et selskab fyldt med Energi
Hos DCC Energi er vores formål at hjælpe alle fremad i den grønne omstilling, så vi sammen kan forme fremtiden.

En fremtid, hvor mere bæredygtige muligheder sammen med vores eksisterende produkter sikrer, at vi forbliver en relevant leverandør på det danske energimarked. Målet er at udvikle vores aktiviteter i retning af nye energiformer og dermed møde vores kunders fremtidige behov.

I takt med den igangværende energiomstilling udvider vi derfor løbende porteføljen med nye produkter og løsninger – fx. elaftaler, ladestandere, biogas, HVO og varmepumper.

Vores holdning er, at vi sammen former fremtiden og med det mener vi sammen som kollegaer og i relation til både kunder og samfundet. Derfor er vores mål også at inspirere og udfordre vores kunder til at optimere deres energiforbrug og derigennem skabe de bedste forudsætninger for den gode energi.

Samlet er vi mere end 250 engagerede medarbejdere, der hver dag forsyner private, erhverv og det offentlige med en bred vifte af energiløsninger. Vi har hovedkontor i Nærum og flytter til Nordhavn den 2. marts og omsætter på tværs af vores forskellige forretningsområder for ca. 11 mia. kr. om året.

Sammen om fremtiden - dccenergi.dk

Ansøg her

Ansøg her

Kontaktinformation
DCC Energi
Østbanegade 123
2100 København Ø
Danmark Hovedstaden

Cecillie Krogh Hollesen

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DCC Energi



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DCC Energi

Hovedkontor: Nærum Hovedgade 8, 2850 Nærum

Hos DCC Energi skaber vi gode energihandler – sådan er det i dag og sådan vil det være i fremtiden, uanset hvilken energi vi handler med. En fremtid, hvor mere bæredygtige muligheder sammen med vores eksisterende produkter sikrer, at vi forbliver en relevant leverandør på det danske energimarked.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3082433//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.