Pædagog til Nabohusets børnehave – bliv en del af et udviklende og inkluderende fællesskab med bl.a. basispladser
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist: 06.08.2026
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Brænder du for at skabe de bedste muligheder for alle børn – også dem med særlige behov? Tror du på, at børn gør det godt, hvis de kan, og trives du i et miljø, hvor udvikling, nærvær og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen? Så er det måske dig, vi søger som vores nye pædagog i Nabohuset.
Om Nabohuset
Nabohuset er en 0-6 års institution i Valby. Her prioriterer vi fællesskab, udvikling og et inkluderende børnemiljø højt – både for børn og medarbejdere. Vi har fire børnehavestuer og seks vuggestuegrupper. I børnehaven har vi seks pladser til børn på basisplads. Vores fysiske rammer er moderne og inspirerende – blandt andet med børnebibliotek, eventyrrum og motorikrum – og vi udvikler dem løbende i takt med børnenes og fællesskabets behov.
Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder for, at alle børn – uanset forudsætninger – får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette lykkes kun i tæt samarbejde med børnenes forældre og gennem et miljø præget af engagement, autenticitet og respekt for hinanden. Vi møder alle med nysgerrighed og åbenhed for forskellige perspektiver.
Vi organiserer hverdagen i mindre grupper og anvender bl.a. specialpædagogiske redskaber til at støtte børns deltagelse i fællesskabet. Udvikling, nærvær, forudsigelighed og genkendelighed er nøgleord, og vi sikrer, at alle børn får mulighed for at udfolde sig i et trygt og stimulerende miljø.
Din rolle og dine opgaver
Som pædagog hos os bliver du en central del af arbejdsfællesskaber på flere niveauer – både i stuen, i teams, på enheden og i klyngen. Vi bakker op om aktiviteter og traditioner på tværs og deltager aktivt i relevante tværgående og tværfaglige sammenhænge.
Du vil bl.a. få ansvar for at
- Planlægge, gennemføre, evaluere og dokumentere pædagogiske forløb – f.eks. via SMTTE-model, handleplaner og ugeplaner til forældre på Aula
- Skabe rammer for leg og læring, hvor børnene udfordres på deres nærmeste udviklingszone – bl.a. gennem gruppeaktiviteter, også på tværs af huset
- Sikre kollegial vidensdeling, sparring og høj kvalitet i opgaveløsningen
- Reflektere over egen og andres praksis og opsøge relevant viden
- Være nysgerrig og engageret i at udvikle egne faglige kompetencer
- Give følgeskab til beslutninger fra udvalg og LokalMED
- Støtte og vejlede pædagogmedhjælpere, studerende og nye medarbejdere
- Være aktiv i mødevirksomhed og dialog, også om de svære emner – og både give og modtage feedback
Forældresamarbejdet
Samarbejdet med forældrene er afgørende for børnenes trivsel og udvikling. Du vil derfor også
- Være ansvarlig for den daglige kontakt og dialog med forældre – gennem Aula, møder og samtaler
- Give vejledning og sparring i forhold til det enkelte barns behov
- Sikre en tryg og meningsfuld introduktion og opstart af nye børn og deres familier
Vi ønsker, at du
- Er uddannet pædagog
- Er tydelig, nærværende og kan skabe trygge relationer til børn, forældre og kolleger
- Kan arbejde systematisk og reflekterende – og er nysgerrig på at udvikle både praksis og egne kompetencer
- Har interesse for sprog, relationer, inklusion – og gerne motorik og sanseunderstøttende lege
- Vægter stabilitet, fleksibilitet og har en god portion humor
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med engagerede og professionelle kolleger, der løfter sammen
- En tydelig ledelse og rammer, hvor du får indflydelse på udviklingen
- En hjemmearbejdsdag til pædagogisk forberedelse hver 3. uge
- Faglig udvikling og sparring
- Et fokus på arbejdsglæde og godt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge med opstart den 1. september 2026 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst med LFS og Københavns Kommunes tillæg.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsen.
Er du nysgerrig?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Skou Bendtsen på 29 62 58 64 eller Lene Sørensen på 23 69 73 17. Læs mere på Nabohuset (aula.dk) eller følg os på Instagram: Nabohuset_i_valby.
Ved ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest torsdag den 6. august 2026
Samtaler afholdes den 10. august 2026.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

