Få opslag som dette inden alle andre

Læger søges til uklassificerede stillinger på ungeafsnit B299 i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)

Region Hovedstaden



Lige nu søger vi læger til uklassificerede stillinger, med tiltrædelse hurtigst muligt!

Om vores ambulatorium
Vi er et ambulatorium primært for unge, men tager patienter ind i alderen 9-17 år. Vi varetager udredning og behandling af patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser, depressioner og psykose. Hos os kan du lære en masse om børne- og ungdomspsykiatri.

Hos os træder du ind i et afsnit med højt til loftet, som favner bredt. Som det eneste afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center arbejder vi både med større børn og unge. Vi keder os ikke og vi sørger for at have tid til at hjælpe hinanden. Trods travlhed har vi en dejlig og uformel kollegial omgangstone. I frokoststuen er der højt humør og plads til sjove historier.

Vi løfter i flok for at skabe et velfungerende afsnit med effektiv og god behandling af vores børn og unge. Opgaverne løses med høj grad af selvstændighed, men der er rig mulighed for faglig sparring.

Hvad kommer du til at lave?
Du får en arbejdsdag med en bred palet af opgaver med rig mulighed for faglig udvikling. Dit arbejde vil indeholde både udrednings- og behandlingsopgaver for alle typer af diagnoser. Du vil selvfølgelig få grundig oplæring.

I løbet af en dag vil dine opgaver fx kunne være:

  • Medicinsamtaler, både i form af medicinorienterende samtaler og medicinkontroller
  • Somatiske undersøgelser
  • Varetagelse af receptfornyelser samt prøvesvar, herunder svar på BP og EKG
  • Du vil indgå i vagtlaget i vores psykiatriske akutmodtagelse i Glostrup

Vores forventninger til dig
Du har gennemført KBU og har tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark.

Du har lyst til at arbejde med børn, unge og deres familier.

Vi ser gerne, at du har relevant klinisk erfaring med børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri og/eller almen praksis.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er tidsbegrænsede til en 1-årig ansættelse, og er målrettet læger, der er nysgerrige på det børne- og ungdomspsykiatriske speciale eller ønsker at uddanne sig indenfor specialet.

De uklassificerede stillinger er til besættelse hurtigst muligt, efter aftale.

Du ansættes i henhold til Overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1

I henhold til lovkrav skal der ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest.

Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Anja Ginge Jensen på [email protected] eller på tlf.: 23 25 43 08.

Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.buc-regionh.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest d. 6. august 2026. Anfør venligst et telefonnummer og e-mail, som vi kan kontakte dig på i dagtimerne.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 13. august 2026 om formiddagen på Sydvestvej 102, 2. sal på B299, 2600 Glostrup.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Ansøgningsfrist: d. 6. august 2026

Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3082500//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.