Vi søger en sygeplejerske til fast stilling mellem 32- 37 timer i Ambulant akutteam.
Region Sjælland
I forbindelse med nye indsatser fra 10 års planen for psykiatriske patienter skal vores akutte ambulante team udvide.
Kort om Ambulant akutteam:
Ambulant akutteam er placeret i samme bygning som Psykiatrisk akutmodtagelse og teamet får de fleste henvisninger herfra. Akutteamets placering og det tætte samarbejde betyder, at du får indblik i de akutte patientforløb og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil på tværs af de to enheder.
Ambulant akutteam har patienter i behandlingsforløb af fire til seks ugers varighed, hvorefter patienterne afsluttes til relevante samarbejdspartnere.
Teamet har en stærk tværfaglig profil, bestående af sygeplejersker, fysioterapeut, socialrådgiver og læge som afholder ugentlige konferencer og dermed følger patientforløbene tæt.
Om stillingen
Vi søger sygeplejersker der vil være med - ikke bare til at drifte, men til at udvikle de ambulante patientforløb i samarbejde med teamet.
Ambulant akutteam har åbent fra mandag til og med lørdag fra 8 -21.
Vi tilbyder dig
Et team som er et ambulant team i bevægelse og hvor udvikling ikke er et projekt, men en del af hverdagen.
- Individuelt tilrettelagt onboarding – uanset erfaring
- Planlagt kompetenceudvikling gennem karrieresamtaler
- Recovery - orienteret grupperefleksion
- Gruppeforløb i tæt samarbejde med Peer - medarbejder
Vi værdsætter et arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab, hvor der er plads til, at den enkelte udfordrer sine ressourcer. Vi tilstræber at, alt samarbejde foregår i anerkendende dialog og med vidensdeling for øje.
Psykiatrisk akutmodtagelse er centrum for det lægefaglige vagtberedskab, samt uddannelsessted for yngre læger.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler sidste dag den 24. august
Lønnen sammensættes efter aftale mellem DSR og Region Sjælland.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Camilla Aff Petersen
Email
[email protected]
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
58537036
Navn
Heidi Thorenfeldt
Email
[email protected]
Stilling
Sygeplejerske
Telefon
58537030
ARBEJDSSTED
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Vordingborg
QUICKNR.
053790
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
16. juli 2026
ANSØGNINGSFRIST
24. august 2026
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2026
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

