Barselsvikar som direktionskonsulent/PA til vores direktionssekretariat i Strategi & Råd på Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark
Motiverer det dig at være tæt på topledelsen, og har du lyst til at bidrage til at skabe helhed og overblik på Sygehus Lillebælt – Patienternes Sygehus? Kan du se dig selv være den centrale person i koordinering, administration og understøttelse af vores direktører, hvor du skaber de bedste forudsætninger for, at de kan lykkes i deres opgaver? Det gælder både internt i de strategiske opgaver på sygehuset og eksternt i nationale, regionale og organisatoriske fora, og andre nøgleaktiviteter.
Så har vi et barselsvikariat som direktionskonsulent/PA i vores direktionssekretariat i staben Strategi & Råd, hvor du sammen med et hold af dygtige kollegaer sikrer en effektiv og professionel understøttelse og fremdrift af direktionen og organisationens aktiviteter.
I din funktion som direktionskonsulent/PA bliver din rolle at være primær PA for to direktører. Du vil i særlig grad skulle understøtte to direktører, hhv. vores administrerende direktør og direktør. Herudover bliver du sammen med det øvrige Direktionssekretariat det naturlige omdrejningspunkt for direktionens aktiviteter som helhed med fokus på at understøtte den samlede direktion, og være medskaber af overblik i organisationen. Det vil blive dit ansvar at sikre forberedelse af høj kvalitet, sikre at tingene glider og kommer til at ske, samt sikre en god dialog og resultater gennem relationer og inddragende processer. Du får mange kontakter i organisationen og Regionen.
Arbejdsfeltet
Jobbet som direktionskonsulent/PA favner bredt. Opgaverne er mange og forskellige og skal alle udføres på højt fagligt niveau og med patienten først som ledestjerne.
For direktørerne skal du som direktionskonsulent/PA blandt andet stå for:
- Kalenderstyring samt planlægning og klargøring af møder, eksempelvis udsendelse af dagsordener og øvrigt relevant materiale
- Proaktivt at sikre direktøren i forhold til forberedelse og opfølgning – ledelse af kalenderen er derfor et vigtigt strategisk redskab for dig i samarbejde med det øvrige direktionssekretariat
- Udarbejdelse af præsentationer, notater, oplæg til udviklingsprojekter
- At sikre overblik, gode processer og tage rollen som procesleder på dig
- Sikre fremdrift og være frontløber på sags- og procesopgaver
- At drive opfølgning og være proaktiv på direktørernes arbejdsområder herunder råd, udvalg, styregrupper, projekter – du kan se behovet for initiativer og løsninger, før de opstår
- Kommunikation i form af oplæg, taler og skriftlig/strategisk kommunikation til sygehuset og eksterne samarbejdspartnere – stærke kommunikative evner er en nødvendighed, skriftligt såvel som mundtligt.
I det generelle arbejde i direktionen vil du skulle bidrage til både langsigtede processer og projekter og ad hoc-opgaver, der fylder dagen, sammen med driftsopgaver og kalenderkoordinering omkring direktionen. Du skal være en udpræget holdspiller. Vores fælles arbejdsmiljø er hjertet, og dér vi sammen er stærke. Vi hjælper altid hinanden og understøtter hinandens opgaver og udvikling. Fællesskabet kommer først.
Du vil få arbejdsplads på både Vejle og Kolding Sygehus.
Din baggrund og kompetencer:
Du har gerne erfaring fra lignende stilling som direktionskonsulent/PA og har en uddannelsesmæssig baggrund på kandidat-/masterniveau eller anden relevant baggrund fra sundhedsområdet. Det vigtigste for os er, at du trives med, at opgaverne spænder vidt lige fra kalender- til projektstyring og har en udpræget proaktiv tilgang, så du altid tænker med og er på forkant – både for direktionen og med dine og teamets opgaver.
Som person lægger vi vægt på, at:
- Du ønsker at gøre en forskel for vores patienter og deres pårørende
- Du sætter en ære i at understøtte, at andre lykkes
- Du arbejder med afsæt i ydmyghed, empati og udpræget lyst til samarbejde
- Du kan repræsentere direktionen og organisationen
- Du er struktureret, selvstændig, skaber overblik og har sans for detaljer
- Du kan indgå i et tæt samarbejde på alle niveauer i organisationen og har stærke relationelle og kommunikative kompetencer
- Du er udviklingsorienteret og har mod på eller erfaring med at lede projekter
- Du er analytisk og god til at sætte dig ind i nye fagområder
- Du kan agere i en politisk styret organisation
- Du er klar på at dagen kan indeholde både høj kompleksitet og et tempo, som gør prioritering af opgaverne vigtig, og hvor prioriteringen kan ændre sig med kort varsel
- Du er fleksibel og imødekommende
Strategi & Råd består af 28 medarbejdere fordelt på en række teams og to chefer som udgør afdelingsledelsen.
I direktionssekretariatet som team er der otte medarbejdere. Sekretariatet er et team i staben, og du vil referere til den samlede afdelingsledelse.
Som direktionskonsulent/PA på Sygehus Lillebælt bliver du en del af et velkonsolideret sygehus i positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus – et sygehus, der kendetegnes ved høj kvalitet, imødekommende medarbejdere, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist den 7. august. Samtaler afholdes den 21. og 27. august. Forventet tiltrædelse senest 1. oktober 2026. Vikariatet er på 12 måneder. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte enten eller mobil 24 96 08 47 (uge 28+32) eller eller mobil 92 43 69 21 (uge 30 og 31).
Afdeling: Strategi og Råd
Stillingsbetegnelse: Administrativ medarbejder, Personlig assistent, Ledelsessupporter
Arbejdstid: Fuldtidsstilling
Arbejdssted: Kolding, Vejle
Ansøgningsfrist: d. 7. august 2026