Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker søges til distrikt Bredsten

Vejle Kommune



Storken er landet i distrikt Bredsten, derfor søger vi nye sygeplejerskekolleger. Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling samt en sygeplejerske til et vikariat på minimum ét år. Brænder du for at arbejde med borgerforløb i eget hjem, eller i vores sygeplejeklinik? Trives du i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi sammen skaber de bedste løsninger for borgeren? Har du lyst til at udvikle dig fagligt, udfordre dig selv og arbejde selvstændigt med ansvar for dine opgaver? Så er det måske netop dig, vi søger til distrikt Bredsten.

Om jobbet
Vores forventninger til dig:

  • Er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring fra hjemmeplejen, men det er ikke et krav.
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og ser værdien i at arbejde sammen på tværs af fagligheder
  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt og sammen med os
  • Du forstår at tværfaglighed er en forudsætning for at lykkes. Vi arbejder med begrebet helhedspleje
  • Har fleksibel og positiv tilgang
  • Kan have flere bolde i luften og være omstillingsparat
  • Arbejde selvstændigt og kan tage ansvar, samt spille dine kolleger gode
  • Du er positiv og engageret med humoristisk sans

Om os
I distrikt Bredsten arbejder vi tværfagligt med udgangspunkt i helhedspleje, hvor borgerens behov er omdrejningspunktet for vores indsats. Vi tror på, at den bedste pleje skabes gennem et tæt samarbejde mellem forskellige fagligheder, hvor hver enkelt medarbejders kompetencer bringes i spil.

Vi er et distrikt i spændende udvikling og arbejder aktivt med implementeringen af ældreloven samt etableringen af faste tværfaglige teams. Du bliver en del af en engageret medarbejdergruppe på 45 ansatte med forskellige faglige baggrunde, som hver dag samarbejder om at skabe de bedst mulige borgerforløb. Distrikt Bredsten har base på Stensvang, Steen Blicher Vej 51 i Bredsten. Som landdistrikt dækker vi områderne Vandel, Nørup, Givskud og Skibet, og der stilles tjenestebil til rådighed. Vi ønsker at være kendt for høj faglig kvalitet, nærvær og respekt i mødet med borgerne. Vi møder mennesker i øjenhøjde, skaber tryghed gennem ro og omsorg, og arbejder målrettet for at levere den bedst mulige pleje ved hvert besøg.

Vi tilbyder dig

  • Dine vagter vil være dagvagter og aftenvagter – ingen nattevagter. Weekendvagt hver 3. uge
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling inden for et meningsfuldt og spændende fagområde
  • Et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi hver uge afholder tværfaglige møder med deltagelse af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, social- og sundhedshjælpere, visitation og leder.
  • Daglige korte tværfaglige møder
  • Fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø
  • En nærværende ledelse, der er tæt på hverdagen og medarbejderne
  • Engagerede kolleger med godt humør, som værdsætter fællesskab og tager ansvar for at passe på hinanden
  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, der tager udgangspunkt i dine erfaringer og behov

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 16. august 2026

Samtaler forventes afholdt
Vi holder løbende samtaler og sidste samtaledato er den 27. august 2026

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Ansættelsesdato er 1. oktober 2026, eller hurtigst muligt. Timetal er 30-37 timer

Har du lyst til at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Sabrine Basse Schmidt på [email protected] eller på

21 19 71 06.

Assisterende distriktsleder Marie Gitte Andersen på [email protected] eller på 23 34 37 38

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 20. juli 2026

  • Ansættelsessted
    Steen Blicher Vej 51, 7182 Bredsten
  • Arbejdstid
    Deltid/fuldtid
  • Tiltrædelse
    1. oktober 2026
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    16. august 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Hovedkontor: Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3083167//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.