Præstø skoles SFO søger pr 1. oktober 2026 pædagog på 37 timer til primært SFO2
Vordingborg Kommune
Vi søger en pædagog med passion for samvær med børn, en kollega som ønsker at indgå i et professionelt fagligt fællesskab, hvor dialog, fælles refleksion og trivsel er i fokus.
SFO’ens åbningstid er mellem kl.6:00-8:00 og kl.13:00-17:00 (16:30 fredage). Vi regner med, at du har mulighed for at åbne og lukke i løbet af en arbejdsuge.
Vi arbejder med at skabe små som store kreative og lærende fællesskaber for børn. Vores vigtigste opgave i SFO er at give børnene rammer, hvor de kan være sammen med deres venner og dyrke egne interesser samtidig med at de inspireres af de aktiviteter som vi planlægger, så deres tid i SFO bliver nærværende, inspirerende og lærende.
Vi holder hver mandag fælles møder med planlægning og refleksion over vores daglige arbejde.
Vi har et fælles ansvar for at vedligeholde og udvikle den samlede SFO og vi løser opgaver i begge afdelinger.
Vi udarbejder hvert år en årsplan over hvilke aktiviteter vi vil tilbyde børnene. Vi har en årskalender hvor de 8 aftenklubarrangementer i SFO2, diskofest i SFO1 fælles jule- og sommerfest samt halloween arrangement fremgår. Vi holder jævnligt børnemøder, hvor børnene involveres i hvilke aktiviteter de ønsker der planlægges i SFO. Vi sender hver måned en kalender ud til børn og forældre, så de kan se hvad der sker i SFO.
Vi har brug for en kollega
- der brænder for at være sammen med børn
- der kan planlægge og lave mad sammen med børnene i vores køkken og over bål i bålhytten.
- der kan planlægge og deltage i fysiske aktiviteter der fordrer samarbejde og udfordre børnene motorisk og socialt.
- der tør udfordre sig selv med nye aktiviteter og understøtte aktiviteter som børnene efterlyser.
- der deltager i undervisningen på en årgang 8 lektioner om ugen samt indgår i årgangens teamsamarbejde.
Du forventes, at være opsøgende overfor børn og at du tager ansvar for at være dialog med dem, om det der optager dem.
Du skal være relations stærk og arbejde struktureret og selvstændigt og som noget af det vigtigste, skal du have overskud til at se det positive i hverdagen, spotte muligheder, føre dem ud i livet og kunne møde andre med et smil – også når du har travlt.
Vi forventer, at du er selvstændig og tager ansvar for den samlede SFO, samtidig med at du indgår i et åbent og dialogpræget samarbejde med kollegaer, børn og forældre.
Du skal være en tydelig medspiller i et anerkendende kollegialt samarbejde både i forhold til kollegaer fra skole og SFO.
Vores SFO ligger ikke på skolen men i egne rammer i gåafstand fra skolen. SFO1 ligger på en gammel gård, i et smukt naturområde med træ-, sy- og lerværksted, udehal med mooncars og plads til spil og andre lege, fodboldbane, kælkebakke, sø, Skovby med bålplads og meget mere. SFO2 ligger i en bygning lige ved siden af SFO1.Her har vi en lille sal hvor børnene kan spille bold, et køkken hvor vi laver mad engang om ugen. Vi har 2 bordtennisborde, et bordfodbold, 2 playstation og plads til at spille spil, bygge med lego og være kreativ.
Præstø Skole er en skole med ca. 340 elever og er kendetegnet ved god medarbejdertrivsel og et godt forældresamarbejde. Som noget helt ekstraordinært har skolen en velfungerende forældreforening der bidrager med engagerede forældre og gode arrangementer.
Ansøgningsfrist torsdag den 21. august. Vi afholder samtaler torsdag den 27. august i tidsrummet 8.30-11.00. Samtaler afholdes i SFO Rugvænget 72
Tiltrædelse er 1. oktober 2026.
Du er velkommen til at kontakte SFO leder Gitte Asmussen på tlf. 23610050.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vordingborg Kommune indhenter børne- og straffeattest forud for en eventuel ansættelse.
En ansættelse er betinget af, at ansøger afleverer en tilfredsstillende straffeattest og at Vordingborg Kommune kan indhente ren børneattest inden tiltrædelsen.
Præstø Skole er en mangfoldig arbejdsplads og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Tiltrædelse:
1. oktober 2026
Arbejdssted:
Center for Dagtilbud og Skoler
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Arbejdstid:
37 timer
Kontakt:
Gitte Asmussen
23 61 00 50
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

