Få opslag som dette inden alle andre

Tre pædagoger til Børnehuset Fladhøj

Aabenraa Kommune



Hos os er leg også alvor – vil du være med?

Hos Børnehuset Fladhøj sker der gode ting. Vi er i gang med at udvikle vores dagtilbud og styrke vores pædagogiske praksis og udfoldelsesmuligheder ved at opnormere. Samtidig sender vi en værdsat kollega godt på barsel. Derfor søger vi tre engagerede pædagoger, som har lyst til at blive en del af et hus med høj faglighed og stærke arbejdsfællesskaber.

Vi søger:

  • En pædagog til en fast stilling i vuggestuen
  • En pædagog til en fast stilling i børnehaven
  • En pædagog til et barselsvikariat i børnehaven

Vi leder ikke bare efter medarbejdere – vi leder efter kollegaer, som har lyst til at være med til at udvikle et hus, hvor børn, forældre og medarbejdere trives.

Om jobbet
Hos os er kerneopgaven noget, vi løfter sammen. Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer, meningsfulde fællesskaber og inspirerende læringsmiljøer. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe en hverdag præget af leg, nysgerrighed, omsorg og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi er optaget af, hvordan vi sammen kan skabe de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse – og vi ved, at den kvalitet skabes gennem stærke faglige refleksioner, godt samarbejde og en kultur, hvor vi hjælper hinanden.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • At planlægge og udvikle pædagogiske læringsmiljøer sammen med dine kollegaer med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan.
  • At skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg, relationer og fællesskaber.
  • At være primærpædagog for en gruppe børn med ansvar for deres trivsel, udvikling og forældresamarbejde.
  • At indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med forældre, PPR, skole og øvrige samarbejdspartnere.
  • At bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af vores pædagogiske praksis.

Hvem er vi?
Børnehuset Fladhøj er en aldersintegreret daginstitution med ca. 250 børn i alderen 0-6 år fordelt på en vuggestue og tre aldersopdelte børnehaveafdelinger.

Vi er omgivet af skøn natur, som vi bruger aktivt i hverdagen. Skov, bakker, legepladser og uderum er en naturlig del af vores pædagogiske læringsmiljøer.

Vi er en personalegruppe med forskellige erfaringer, kompetencer og personligheder. Netop forskelligheden ser vi som en styrke. Vi er ambitiøse på fagligheden, men vi prioriterer også humor, nærvær og et godt arbejdsmiljø, hvor man glæder sig til at møde på arbejde.

Om dig
Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog.
  • har blik for både det enkelte barn og børnefællesskabet.
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle din praksis sammen med andre.
  • gerne har erfaring med eller interesse for NEST, neuroaffektiv udviklingspsykologi og inkluderende læringsmiljøer.
  • er en holdspiller, som bidrager positivt til fællesskabet.
  • kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en hverdag med mange relationer.

Derfor skal du vælge Fladhøj
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi investerer i både faglighed og arbejdsglæde.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En grundig onboarding, så du kommer godt fra start.
  • Dygtige og engagerede kollegaer, der hjælper hinanden.
  • Høj faglighed med plads til refleksion, sparring og udvikling.
  • Et stærkt fokus på leg, børneperspektivet og udviklende læringsmiljøer.
  • Et positivt og anerkendende arbejdsmiljø med plads til humor.
  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene.
  • Årsnorm, som giver mulighed for tid til pædagogisk forberedelse.
  • En synlig og nærværende ledelse, som prioriterer dialog, udvikling og medarbejdertrivsel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt.
Ansættelse pr. 1. oktober 2026.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest forud for ansættelsen, og ansættelsen er betinget af tilfredsstillende attester.

Har du lyst til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:

Vi viser også gerne huset frem, hvis du har lyst til at opleve stemningen og møde nogle af dine måske kommende kollegaer.

Ansøgning
Send din ansøgning svia linket senest den 16. august 2026.
Vi afholder samtaler torsdag den 20. august efter kl. 14.00.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
16. august 2026

Tiltrædelse:
1. oktober 2026

Arbejdssted:
Dagtilbud

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Timeantal:
37

Kontakt:
Afdelingsleder Kirsten Work, tlf. 52 81 78 88, mail: [email protected]
Afdelingsleder Anders H. Ehlert, tlf. 23 39 03 89, mail: [email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aabenraa Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aabenraa Kommune

Hovedkontor: Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa

Aabenraa Kommune ligger i Sønderjylland tæt på den dansk-tyske grænse og omfatter blandt andet Aabenraa, Rødekro, Tinglev og Padborg. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i et område præget af internationalt udsyn, stærke fællesskaber og et aktivt erhvervsliv.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3083204//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.