Sygeplejerske til åbent afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup
Region Hovedstaden
Vil du arbejde dér, hvor psykiatrien er mest akut, kompleks og udviklende? Så er det måske dig vi søger til Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital.
I Akuthuset møder du mennesker i akutte psykiske kriser, når behovet for behandling og støtte er størst. Du bliver en vigtig del af patienternes forløb og får mulighed for at gøre en reel forskel hver eneste dag.
Vi lægger vægt på engagement, nysgerrighed og lysten til at udvikle sig. Du bliver en del af et afsnit med høj faglighed og hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.
Et job med mening, uanset hvor du er i din karriere
Vi søger en autoriseret sygeplejerske, du kan både være nyuddannet eller erfaren.
Hos os får du
- en spændende og varieret hverdag, hvor ingen dage er ens
- komplekse og meningsfulde patientforløb
- tæt tværfagligt samarbejde
- høj faglighed og løbende kompetenceudvikling med relevante kurser
- erfarne kolleger til faglig sparring og støtte i alle vagter
Er du nyuddannet?
Vi ved, at overgangen fra studerende til sygeplejerske er stor. Derfor tilbyder vi et struktureret introduktionsforløb, mentorordning og tæt sparring i hverdagen, så du gradvist opbygger klinisk sikkerhed og overblik.
En hverdag med stor faglig bredde
Arbejdet giver dig en unik mulighed for at udvikle kompetencer inden for psykiatrisk sygepleje, somatisk observation, kliniske vurderinger, relationsarbejde og tværfagligt samarbejde. Du bliver en del af et engageret tværfagligt team, hvor patientcentreret behandling, samarbejde og faglig kvalitet er i fokus.
Akuthuset består et åbent akutafsnit med 10 senge (2.0), et intensivt afsnit med 11 senge (2.1) og en døgnåben akutmodtagelse.
Derudover har vi ECT-funktion, et udkørende akutteam og socialsygeplejersker, som alt sammen gør hverdagen spændende og alsidig.
Ansættelse er på det åbent afsnit 2.0 , på sigt også i akutmodtagelsen og ECT-opvågningen.
Hvem er du?
Du er autoriseret sygeplejerske, enten nyuddannet eller erfaren og har lyst til at arbejde med mennesker i akutte psykiske kriser.
Vi lægger vægt på, at du
- har interesse for psykiatri
- kan bevare eller genfinde roen i travle situationer
- tager ansvar og bidrager til fællesskabet
- har lyst til at lære nyt og dele din viden med andre
Vil du vide mere?
Kontakt enten
- Oversygeplejerske Pia Husum på telefon 24 63 45 34
- Assisterende afsnitsleder Ermira (Mila) Aliti på telefon 38 64 50 30 / 60 61 58 01
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale
- Blandet vagtskema
- Weekendvagt hver 2.–3. weekend
- Primært 8-timers vagter med mulighed for 12-timers vagter
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er mandag den 10. august 2026.
Send ansøgning, CV og relevante bilag via linket på siden.
Har du lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed, gode kolleger og en hverdag, der aldrig står stille, glæder vi os til at høre fra dig.
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her
Ansøgningsfrist: d. 10. august 2026
Lokation: Herlev og Gentofte Hospital
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

