Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at udvikle og understøtte driften af sundheds IT i Borgernær Sundhed på mulighedernes hospital i Gødstrup?

Region Midtjylland



Sundheds- IT ansvarlig i Borgernær sundhed

Vores helt nye afdeling tager afsæt i sundhedsreformen og skal drive de opgaver som vi overtager fra kommunerne; sundheds- og omsorgspladserne, akutsygeplejen samt den patientrettede forebyggelse. Afdelingen skal være i drift 1. januar 2027, men afdelingsledelsen er ansat – og nu mangler vi dig.

Vi søger dig der ønsker at spille en central rolle i den store opgave vi står overfor. Når vi til januar skal til at drive vores nye opgaver har vi 7 lokationer i 6 kommuner (Ikast-Brande, Herning, Holstebro, Struer, Lemvig og Ringkøbing-Skjern) samt 250 medarbejdere der skal overgå til nye IT-systemer og hardware. Vi vil sikre os, at alle føler sig bedst muligt klædt på til alt det nye, og at sammenhængen mellem det vi kommer fra og det vi skal over til er sikret bedst muligt.

Stillingen vil derfor over tid være en stilling vi sammen skal udvikle, men til en start bliver de vigtigste opgaver at understøtte kompetenceudviklingen af alle vores nye kollegaer, at understøtte den løbende implementering af vores nye systemer. På sigt vil det også være en opgave at understøtte selve brugen og ensretningen mellem vores steder, der hvor det giver mening, altså sammenhængen mellem faglige behov og digitale løsninger.

Afdelingen for borgernær sundhed kommer også til at gøre brug af forskellige løsninger i forhold til digital kommunikation.

Dine primære opgaver fra start:

  • Medvirke til at sikre sammenhæng mellem den øvrige stab, sundheds it og afdelingens opgaver
  • Koordinering mellem fagområder og sundheds it
  • Understøtte medarbejderne i brugen af systemerne, herunder vejledning og support samt undervisningsopgaver
  • Organisere samarbejdet med de it-nøglepersoner der er på vores 7 lokationer, og sikre sammenhængen med stedet, afdelingen og hospitalet i øvrigt
  • Kvalitetssikre data og brugeradgange
  • Understøtte implementeringen af nye digitale løsninger og projekter
  • Overblik over systemopdateringer, driftsmeddelelser og ændringer, samt medansvar for at dette håndteres i drift

Vi forestiller os, at du er:

  • Er sundhedsfagligt uddannet
  • Er teknisk nysgerrig og har flair for systemer og digital understøttelse
  • Arbejder relationelt, struktureret og kan bevare overblikket – også når flere opgaver kører samtidig
  • Er god til at kommunikere og formidle teknisk viden på en forståelig måde
  • Trives i rollen som bindeled mellem faglighed og IT
  • Har lyst til at tage ansvar og drive udviklingsopgaver fremad
  • Arbejder selvstændigt, prioriterer og afslutter opgaver.
  • Har handlekraft, engagement og initiativ.

Vi tilbyder
Pionerånd, generøsitet og ikke mindst et spændende job med mulighed for udvikling. En stilling i en helt særlig organisation, med et særligt godt etableret samarbejde med vores samarbejdspartnere. 250 kollegaer på 7 lokationer, når vi når til 1. januar 2027

Grundig introduktion, hvor du de første måneder kommer til at sidde i vores sundheds it-afdeling, da det vil blive nogle af dine nærmeste samarbejdspartnere, og nogle af dem der har siddet med alle opgaverne omkring it i sundhedsreformen indtil nu.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. oktober 2026. Du får primært arbejdssted i Gødstrup, men vil også skulle være til stede på vores 7 lokationer efter behov.

Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaringer.

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfristen er senest den 11. august 2026 og ansættelsessamtaler afholdes den 18, 19 og 20. august 2026

Vil du vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte os med henblik på spørgsmål

Chefsygeplejerske Helle Haunstrup, [email protected] , 22 38 18 73

Cheflæge Troels Niemann, [email protected], 30 70 90 12

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Borgernær Sundhed

Ansøgningsfrist: 11 August 2026

Placering: Hospitalsparken, 15, 7400, Herning, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3083452//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.