Få opslag som dette inden alle andre

UngDragør søger klubmedarbejder med passion for sport og bevægelse

Dragør Kommune



Brænder du for sport og bevægelse – og har du lyst til at bruge det sammen med børn og unge i en levende klubhverdag? Så er det måske dig, vi leder efter i UngDragør. Vi søger en engageret, initiativ og idérig medarbejder til vores fritids- og ungdomsklubber i Dragør Kommune. Stillingen er fast på 32 timer om ugen og har særligt fokus på sport og bevægelse som en del af klubbens daglige aktiviteter.

Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af hverdagen i fritids og ungdomsklubben, hvor børn og unge fra 10-18 år kommer efter skole for at hænge ud, være aktive, være kreative og være sig selv. Her skal du være med til at:

  • sætte gang i og opstarte fx danse, sport og bevægelsesaktiviteter fra bunden.
  • skabe fede fællesskaber og gode relationer til de unge
  • være en tydelig og nærværende voksen i børnenes og de unges fritid

Samtidig indgår du helt naturligt i den almindelige klubdrift, hvor vi løfter opgaverne sammen og hjælper hinanden med både aktiviteter og hverdagens praktiske gøremål. Du kan få arbejdsdage i begge vores klubber, Elisenborg og Krudthuset, hvor stemningen er uformel, venlig og respektfuld – men altid professionel. Desuden løser vi opgaver i samarbejde med kommunens folkeskoler, hvilket betyder at du også kan indgå i det arbejde.

Hvem er du?
Vi er ikke så optagede af eksamensbeviser. Det vigtigste er, at du:

  • har kompetencer og lyst til at arbejde med sport og bevægelse og måske allerede har foden indenfor den verden
  • kan engagere og motivere børn og unge og arbejde projektorienteret
  • har et pædagogisk blik på relationer, fællesskaber og trivsel
  • har mod på at tage initiativ og prøve nye idéer af
  • trives i et team og kan lide at samarbejde

Hvad får du hos os?

  • Masser af mulighed for at sætte dit eget præg på aktiviteter og indhold
  • Et tæt samarbejde med engagerede kolleger og UngDragør som helhed
  • En hverdag fyldt med bevægelse, grin, kreativitet og relationer
  • En arbejdsplads, hvor idéer og eksperimenter er velkomne, og hvor vi spiller hinanden gode

Praktisk info
32 timer pr. uge. Opstart den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Ansættelse efter gældende overenskomst på klubområdet. Aftenarbejde må påregnes 1- 2 aftener om ugen til kl.22.00 i ungdomsklubben.

Er du nysgerrig på mere eller har spørgsmål, så kan du kontakte pædagogisk leder for klub Peter Gall på 23 46 26 37 eller leder af UngDragør Troels Wassard Lund på 20 51 07 28.

Send din ansøgning senest den 19. august kl 15. Samtaler forventes afholdt den 25 & 26 august i Dragør.

Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Klubmedarbejder

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 32 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
UngDragør

Tiltrædelse
1. oktober 2026

Ansøgningsfrist
19. august 2026

Kontaktperson
Pædagogisk leder for klub Peter Gall på 23 46 26 37 eller leder af UngDragør Troels Wassard Lund på 20 51 07 28.

Uddannelse
Intet krav til uddannelse

Arbejdsområde
Børn og Unge

Tiltrædelse:
1. oktober 2026

Arbejdssted:
Klub Dragør

Ansættelsesforhold:
Deltid

Kontakt:
Peter Gall
Tlf. 23 46 26 37

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dragør Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dragør Kommune

Hovedkontor: Kirkevej 7, 2791 Dragør

Dragør Kommune ligger på Amager tæt på både København, kyst og lufthavn, men med en tydelig lokal identitet omkring Dragør, Store Magleby og de omkringliggende naturområder. Som arbejdsplads spænder kommunen over klassiske velfærds- og serviceopgaver samt udvikling af lokalsamfund, kultur, børn, ældre og byliv i en mindre kommune med korte afstande.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3083493//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.