Få opslag som dette inden alle andre

Funktionsleder til EV26 – Skat og moms i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen



Kan du motivere dine medarbejdere og understøtte den fortsatte udvikling af arbejdsopgaverne? Kan du tænke i sammenhænge på tværs af skatteforvaltningen, og kan du hurtigt tilegne dig den nødvendige viden - også på specialområder? Kan du sætte medarbejdertrivsel højt på dagsordenen samtidig med, at du leverer høj effektivitet og produktion, og kan du løbende prioritere opgaver og ressourcer? Så har du muligheden for at blive en del af ledelsesteamet i afdelingen Erhvervsvirksomheder II, som funktionsleder for EV26 – Skat og moms.

Effektiv drift og udviklingsarbejde på dagsordenen
Dit primære ansvar som funktionsleder er ledelse af medarbejdere og sikring af den daglige drift. Du sikrer fokus på og bidrager til stadig effektivisering af opgaver og processer, herunder også optimal brug af dine ressourcer i enheden. Du tilrettelægger og implementerer arbejdsprocesser og sørger for at holde fokus på dem. Du arbejder helhedsorienteret og samarbejder på tværs, så interessenter inddrages rettidigt.

Derudover er du – sammen med en anden dygtig funktionsleder – projektejer på kontrolprojektet Momskontrol af positive angivelser, hvor vi vejleder og kontrollerer selvstændigt erhvervsdrivendes positive momsangivelser.

Da der kontinuerligt – og ikke mindst på nuværende tidspunkt – er fokus på momsområdet, er det væsentligt at du som funktionsleder kan indgå i tværgående projekter og dagsordener samt løbende ad hoc-opgaver inden for dit ansvarsområde. Du vil desuden spille en central rolle i tilrettelæggelsen af, hvordan Skattestyrelsen skal vejlede og kontrollere virksomheder, når der indføres nedsat moms.

Stærk faglig profil med fokus på ledelse
Det er en fordel, at du har ledelseserfaring, men det afgørende er, at du har interesse og talent for ledelse og har de rette personlige kvalifikationer. Udover at kunne motivere medarbejderne skal du kunne kommunikere klart og tydeligt i skrift som tale og medvirke aktivt til at kunne udløse medarbejdernes potentiale. Du har således fokus på at understøtte medarbejdernes faglige og personlige kompetenceudvikling. Du formår at skabe rammer og mål for dine medarbejdere og for opgavernes varetagelse. Du er engageret i ledelsesopgaven og har en positiv tilgang til udfordringer og forandringer. Det vil være en fordel, at du har dybere kendskab til skatte- og afgiftslovgivningen samt et solidt kendskab til forvaltningsloven og de generelle sagsbehandlingsregler. Du skal kunne fungere som troværdig faglig sparringspartner for dine medarbejdere og bidrage tværgående i Skatteforvaltningens opgaveløsning.

Din enhed
EV26 består af 12 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Enhedens hovedopgave er at vejlede om og kontrollere selvstændigt erhvervsdrivendes momsangivelser og heraf afledte skattemæssige kontroller.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket "Søg stillingen" senest 3. august2026 kl. 12.00. Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatte- og Vækstministeriet, skal du stile din ansøgning til H.M. Kongen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Leif Christiansen på telefon 72 38 86 55. Samtaler forventes afholdt i uge 33. Hvis du går videre, kan du forvente at afsætte tid til udfyldelse af en personprofilanalyse og en logisk test inden anden samtalerunde.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern. Der indhentes derudover straffeattest inden tiltrædelse.

Tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale.

Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Guldberghus, Grønlandsvej 5, 8700 Horsens.

Ansøgningsfrist: d. 3. august 2026

Lokation: Grønlandsvej 5, 8700 Horsens

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hovedkontor: Østbanegade 123, 2100 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3083628//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.