Få opslag som dette inden alle andre

Skarpe generalister med flair for ledelsesbetjening til Ledelsessekretariat i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen



Kan du mestre mange opgaver på én gang og gøre det med overblik og struktur? Kan du lide at koordinere og drive processer? Kan du opbygge tillidsfulde relationer, og nyder du at have en bred kontaktflade med mange forskellige fagligheder i en stor organisation? Så vil vi gerne høre fra dig i Ledelsessekretariatet i fagområdet Borger- og Virksomhedskontakt i Skattestyrelsen.

Bred kontaktflade og mange bolde i luften
I Ledelsessekretariatet i Borger- og Virksomhedskontakt er vi ind- og udgang for alle sager og bestillinger til vores fagområde. Vi løser en række styrings- og koordineringsopgaver i forhold til risikostyring. Økonomistyring samt strategi og juridisk prægede opgaver. Vi har ansvar for en række processer på HR-området, og vi understøtter fagdirektørens daglige ledelse af området, både ift. kalender- og sagsstyring og med oplæg til diverse arrangementer. Endelig understøtter vi hele fagområdet i at lave gode beslutningsoplæg. Derfor har vi brug en ambitiøs generalist med en skarp pen, der kan styre og drive processer, og som kan håndtere flere opgaver samtidig.

Som ansat i Ledelsessekretariatet er det afgørende, at du kan bevare overblik og struktur i en travl hverdag med et mylder af informationer og sikre, at bestillinger lander hos de rette kolleger. Samtidig skal du kunne udarbejde egne beslutningsoplæg til ledelsen og kunne kvalitetssikre sager fra andre afdelinger, så ledelsen får de bedste muligheder for at træffe beslutninger på et veloplyst grundlag. Styrken i vores arbejde kommer også til udtryk gennem vores stærke relationer til vores samarbejdspartnere og interessenter. Derfor er det også vigtigt, at du som person er både imødekommende og tilpasningsdygtig.

Vi søger generalist til vores ministerbetjeningsteam, hvor du sammen med gode kolleger skal være garant for en sikker, daglig drift af sager og bestillinger. Afhængig af din profil og dine kompetencer vil du få mulighed for også at få nogle mere specialiserede koordineringsopgaver inden for et eller flere af ovennævnte områder.

Vores afdeling
Ledelsessekretariatet er organisatorisk forankret i afdelingen ”PMO og Opkrævningsprojekter”, der arbejder med analyser, forretningsudvikling og projekter, der udvikler og fremtidssikrer opkrævning af skatter og afgifter, så det sker effektivt og korrekt. Vi har ansvaret for at drive Programmet for Opkrævning og Inddrivelse, der går på tværs af Skatteforvaltningen, og har til formål at sikre en effektiv opkrævning og inddrivelse. Sammen med de øvrige afdelinger og andre styrelser i Skatte- og Vækstministeriet sikrer vi fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Struktureret og imødekommende profil med god situationsfornemmelse og en skarp pen
Du har en relevant videregående uddannelse, fx på det samfundsvidenskabelige eller skattefaglige område, og du har interesse for ledelsesbetjening og styring. Måske er du nyuddannet eller har et par års erfaring. Hvis du har erfaring med sekretariatsopgaver fra en politisk styret organisation, er det en fordel.

For at få succes og trives i stillingen, lægger vi vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og kan lide at koordinere og organisere opgaveløsningen og tager stort personligt ansvar for at komme i mål med opgaverne.
  • Har blik for skarpe beslutningsoplæg og ledelsens behov.
  • Kommunikerer klart og får energi af at arbejde med korte deadlines – også når det kommer til løsningen af forskellige typer af opgaver.
  • Er imødekommende og servicemindet med veludviklede samarbejdsevner, så du kan skabe gode relationer og netværk, da vi som Ledelsessekretariat er afhængige af vores samarbejde både indad og udadtil.
  • Arbejder selvstændigt og med en veludviklet situationsfornemmelse.

Det er derudover vores forventning, at du interesserer dig for sekretariatsarbejde og topledelsesbetjening og har lyst til at bidrage til Skattestyrelsens arbejde og udvikling.

Vi kan tilbyde
Tempoet er ofte højt, og der kan af og til være behov for at løse arbejdsopgaver på skæve tidspunkter, til gengæld tilbyder vi fleksibilitet i forhold til planlægningen af arbejdsdagen. Og så synes vi i øvrigt, at vi kan tilbyde en stilling på én af de allerbedste arbejdspladser i Danmark:

  • En levende arbejdsplads i et velfungerende kontor med høj trivsel
  • En hverdag med dygtige og gode kolleger, der er gode til at samarbejde og sparre om opgaveløsningen.
  • Indblik i et særdeles bredt fagområde i Skattestyrelsen, der går på tværs og dækker hele forretningsmodellen.
  • En bred vifte af karrieremuligheder med Ledelsessekretariatet som afsæt.
  • Et tæt indblik i topledelsens hverdag og på et vigtigt samfundsmæssigt område.

Dine kommende kolleger
Ledelsessekretariatet består i dag af 10 engagerede kolleger, der ser frem til at få dig med på holdet. Vi er en mangfoldig flok i særdeles godt samspil, der sammen løser en bred vifte af opgaver på tværs af fagområdet med fokus på den bedst mulige betjening af fagområdets ledelse. Vi har en stor kontaktflade til kolleger og samarbejdspartnere i både fagområdet og andre dele af Skattestyrelsen. Vi har det sjovt sammen i hverdagen og deler ugentligt anbefalinger med hinanden om alt fra musik over gyserfilm til genbrugsshopping, ligesom der i vores afdeling er bl.a. klatreklub og løbeklub for de friske. Vi har til huse på 16. sal i Copenhagen Towers i Ørestad med fantastisk udsigt over byen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV og eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” senest 9. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jan Mosegaard på tlf. 72378131 eller kontorchef Rikke Maria Harhoff på tlf. 72 37 78 86 – send meget gerne en sms, hvis dit opkald ikke besvares med det samme. Samtaler afholdes løbende.

Der vil indgå en caseopgave, en logisk test og en personanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest. Forventet tiltrædelse er snarest muligt eller senest 1. oktober.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Copenhagen Towers Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Ansøgningsfrist: d. 9. august 2026

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hovedkontor: Østbanegade 123, 2100 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3083632//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.