Få opslag som dette inden alle andre

Brænder du for ungeområdet? Så leder vi efter dig!

Køge Kommune



Vil du være med til at gøre en forskel for unge – og samtidig være en del af et stærkt fagligt fællesskab?
Barselsvikariat som socialrådgiver/socialformidler i Ungegruppen

Familiecenter Køge – tiltrædelse 1. oktober 2026

Hvem er vi?
I Ungegruppen arbejder vi med unge fra 14 år og op i voksenlivet. Vi følger de unge gennem afgørende perioder i deres liv – fra de første myndighedsindsatser efter Barnets Lov til ungestøtte, hvor vi understøtter den gode overgang til et selvstændigt voksenliv.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen med den unge. Derfor arbejder vi med en høj grad af inddragelse, stærke relationer og et tæt samarbejde med familien, netværket og vores mange samarbejdspartnere.

Samtidig er vi en arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi prioriterer faglig sparring, videndeling og hjælpsomhed i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver

  • gennemføre børne- og ungesamtaler med fokus på den unges perspektiv og medinddragelse
  • udarbejde afdækninger og børnefaglige undersøgelser af høj faglig kvalitet
  • træffe afgørelser efter Barnets Lov
  • iværksætte, koordinere og følge op på støttende indsatser og ungestøtte
  • koordinere tværfaglige indsatser og sikre sammenhængende forløb for den unge
  • samarbejde tæt med Velfærdsforvaltningens voksenområde for at skabe gode overgange til voksenlivet
  • inddrage den unges netværk og civilsamfundet som aktive samarbejdspartnere
  • planlægge og facilitere netværksmøder
  • dokumentere sagsarbejdet systematisk og rettidigt i DUBU

En god start er vigtig
Vi ved, at det betyder meget at komme godt fra start i et nyt job. Derfor får du et struktureret introduktionsforløb med en gennemarbejdet introplan, så du bliver klædt godt på til både opgaverne, organisationen og samarbejdet med dine nye kollegaer. Vi prioriterer en tryg opstart, hvor der er tid til læring, spørgsmål og faglig sparring.

Derfor skal du vælge os
Hos Familiecenter Køge bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi investerer i både faglighed og medarbejdere.

  • et stærkt fagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • tæt faglig og juridisk sparring i hverdagen
  • en kultur præget af tillid, psykologisk tryghed og plads til at udvikle sig
  • fleksible rammer med flekstid, mulighed for hjemmearbejdsdage og planlagte skriveuger
  • en nærværende ledelse, der er synlig, tilgængelig og investerer i både medarbejdere og faglig kvalitet

Det er en fordel, hvis du...

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • har erfaring med myndighedsarbejde efter Barnets Lov
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket i komplekse sager
  • trives i tværfaglige samarbejder og ser styrken i at finde løsninger sammen med andre
  • møder den unge og familien med nysgerrighed, respekt og blik for ressourcer
  • ønsker at bidrage til både den faglige udvikling og det gode kollegiale fællesskab

Om Familiecenter Køge
Myndighed i Familiecenter Køge består af Forebyggende Rådgivere, Modtageteamet, Småbørnsgruppen, Børnegruppen, Ungegruppen, Anbringelsesgruppen, Flygtningegruppen og Specialgruppen.

Specialiseringen giver stærke faglige miljøer og gode muligheder for sparring og videndeling på tværs af afdelingen. Samtidig samarbejder vi tæt med en bred vifte af interne og eksterne samarbejdspartnere for at skabe de bedst mulige løsninger for børn, unge og familier.

Familiecenter Køge er en del af Familieafdelingen, som også omfatter Elmehuset og Egehuset, Heldagsskolen i Slimminge, Sundhedstjenesten, SSP og Den Kommunale Tandpleje.

Vi holder til centralt på Køge Rådhus med kort afstand til både station og parkering.

Praktiske oplysninger

Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid med tiltrædelse den 1. oktober 2026 og at det forventes løbe 1 år frem.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Mehmet Tomak på telefon 29 62 82 46.

Bliv en del af vores fællesskab

Vi leder ikke bare efter en ny kollega – vi leder efter en person, der har lyst til at gøre en forskel sammen med os.

Ansøgningsfrist
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. august 2026

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Ansøgningsfrist:
20. august 2026
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. oktober 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Køge Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Køge Kommune

Hovedkontor: Torvet 1, 4600 Køge

Køge Kommune ligger på Østsjælland syd for København og er en af landets hurtigst voksende kommuner med stærke forbindelser til både hovedstadsområdet og resten af Danmark. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i en kommune præget af vækst, byudvikling og et aktivt erhvervsliv.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3084120//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.