Få opslag som dette inden alle andre

Matematiklærer søges til 1.årgang på Lillevang Skole

Allerød Kommune



Lillevang Skoles, afd. Skovvang søger en matematiklærer pr. 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er fastansættelse med mulighed for både fuld- eller nedsat arbejdstid.
I skolestarten på Lillevang Skole arbejdes målrettet med at skabe en tryg, forudsigelig skoledag med elementer fra NEST-pædagogikken. Vi kalder dette for ’Skolestart for alle’.

Tilgangen hviler på NEST-pædagogikkens filosofi om, at det, nogle børn har brug for, det profiterer alle børn af. Det overordnede fokus er at skabe et roligt og trygt læringsrum og fællesskab med tydelige, visuelle guidelines gennem hele dagen afstemt blandt klassens voksne. Co-teaching og CL-strukturer er elementer
i praksis.

Vi søger en lærer, som:

  • Har erfaring med, eller er optaget af NEST-inspireret pædagogik og ønsker at deltage i teamets udvikling af NEST-inspirerede rammer og strukturer
  • Har interesse for at integrere specialpædagogiske elementer i almenpraksis.
  • Kan samarbejde med kolleger om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever - fagligt og socialt
  • Har stærke relationskompetencer
  • Har erfaring med eller er optagede af tematisk og praksisfaglig undervisning, leg og læring
  • Kan indgå i teamsamarbejde og forpligte sig på den fælles opgave og praksis
  • Vægter elevinddragelse og et tæt forældresamarbejde højt
  • Har ambitioner på børnenes og sit fags vegne og ønsker at bidrage til elevernes og skolens udvikling

Du vil blive forankret i årgangsteamet omkring 1.årgang. Vi vægter få-lærer-princippet højt af hensyn til mulighederne for at tilrettelægge skoledagen med fokus på faglig fordybelse, tematiske forløb og et forebyggende trivselsarbejde.

Vi har det seneste år været en del af et kommunalt kompetenceforløb i co-teaching, som du vil blive koblet på, sammen med en kollega. Der er 2 co-teaching lektioner om ugen i matematik (og i dansk) i alle klasser på afdeling Skovvang, hvor man sammen med sin co-teaching makker forbereder, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen.

Stillingen kan efter aftale kombineres med kompetencer inden for andre fag.

Lillevang Skole er en distriktsskole med to afdelinger. BHK-5. klasserne og SFO på afd. Skovvang og
6.-9. klasserne på afd. Lillerød. Derudover har vi specialklasser, modtageklasser og Centerklasser.

Skolen rummer ca. 650 elever på det almene område og ca. 60 elever i de forskellige gruppeordninger. Stillingerne er forankret på afd. Skovvang.

Om os
På Lillevang Skole går faglighed, trivsel og fællesskab hånd i hånd. Det er i fællesskabet vi inspireres og udvikles. Vi ruster eleverne fagligt til fremtiden og til at indgå positivt i de fællesskaber, den byder på.
Lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam, som samarbejder om årgangens klasser, undervisning, pædagogiske aktiviteter og udvikling af praksis.

Vi er optagede at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, bl.a. gennem co-teaching og gennem udvikling
af inspirerende fysiske læringsmiljøer. Vi har i de sidste skoleår indviet makerspaces på begge matrikler.
I skolestarten arbejder vi målrettet med at udvikle vores praksis, så alle børn kan trives og deltage i undervisningen. Det gør vi gennem en NEST-inspireret pædagogik. Vi kalder indsatsen for ’Skolestart
for alle’.

I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag. Lillevang Skoles afdelinger er begge certificeret som UNICEF Rettighedsskole.

Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren. Vi arbejder ud fra kommunens fælles børne- og læringssyn – det kan du læse om her: Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte os og høre om stillingerne. For yderligere oplysninger kan du kontakte: Daglig leder for afd. Skovvang Pernille Zacho, tlf. 24 81 74 90.

Se mere om skolen her: https://lillevangskole.aula.dk/

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Stillingen skal besættes pr 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt herefter. Du sender din ansøgning og
dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest onsdag d. 12. august 2026.
I ansøgningsperioden vil der løbende blive indkaldt til samtaler.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Lillevang Skole Afd. Skovvang

Ansøgningsfrist: 12 August 2026

Placering: 3450, Allerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Allerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Allerød Kommune

Hovedkontor: Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3084161//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.