Advokatfuldmægtig eller advokat til Fast Ejendom eller Entreprise i København
Gorrissen Federspiel
Ansøgningsfrist: 22. august 2026 København
Vil du arbejde med nogle af Danmarks største og mest komplekse sager inden for Fast ejendom og/eller Entreprise?
Vil du videreudvikle dine juridiske evner i et engageret og inspirerende miljø? Og ønsker du at påtage dig ansvar for juridisk rådgivning for nogle af de mest professionelle aktører inden for Fast Ejendom eller Entreprise.
Så finder du ganske enkelt ikke et bedre sted end hos Gorrissen Federspiel, og lige nu søger vi dygtige advokatfuldmægtige eller advokater til vores afdeling for Fast ejendom, hvor du kan blive tilknyttet vores team inden for Fast Ejendom eller Entreprise.
Har du et særligt ønske om eller særlig erfaring med at arbejde for et af de to områder, kan du oplyse dette i ansøgningen.
Bliv en del af et velfungerende og respekteret team
Vi er et af landets førende advokatkontorer inden for Fast ejendom, og vores eksperter hjælper med specialiseret rådgivning inden for alle aspekter af fast ejendom og entreprise. Vi har særlig erfaring inden for og fokus på ejendomstransaktioner, projektudvikling og lejeret, og vi har et særligt team, der er specialiseret i og varetager rådgivningen inden for entreprise- og rådgiverret samt løsning og håndtering af tvister.
Vi søger medarbejdere med kendskab til og interesse for enten Fast ejendom eller for Entreprise.
Samarbejde med dygtige og sociale kolleger
Vores rådgivning varetages af specialiserede teams, som vi altid sikrer sammensat således, at teamet besidder den for sagens løsning relevante specialistviden og indsigt. Vi lægger vægt på, at den sagsansvarlige partner altid er tæt på, og du vil derfor opleve et tæt samarbejde og sparring med såvel partnere som øvrige kolleger.
Det gælder også på tværs af firmaet, idet vi i relevant omfang inddrager andre specialegrupper i sagsløsningen.
Udover højtprofilerede sager og omfattende internationale relationer tilbyder vi også et attraktivt og fleksibelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og en uformel, men altid ordentlig omgangstone.
Kvalifikationer og forventninger
For at blive en del af Gorrissen Federspiel skal du besidde et uomtvisteligt juridisk talent og have en målsætning om en karriere som erhvervsadvokat. Vi værdsætter gode samarbejdsevner og et godt socialt engagement. Da en stor del af vores arbejde foregår på engelsk, er det vigtigt, at du behersker både engelsk og dansk på højt niveau – både mundtligt og skriftligt. Vi stiller høje krav til kvalitet og effektivitet, men til gengæld tilbyder vi en udviklende hverdag med attraktive ansættelsesvilkår og udfordrende opgaver for store danske og internationale klienter.
Du har derudover den største chance for at opnå gode resultater i jobbet, hvis du kan sige ja til følgende:
- Du er dygtig og motiveret og ønsker at videreudvikle dig gennem arbejde med komplekse og spændende sager.
- Du har særlig interesse for og erfaring med fast ejendom eller for entreprise.
- Du har en bred forståelse for såvel juridiske som forretningsmæssige sammenhænge, og du er i stand til at sætte dig ind i komplekse sager og skabe overblik.
- Du arbejder uafhængigt, grundigt og med tydelige mål, men du har også lyst og evne til at bidrage i teams og samarbejde tæt med andre specialafdelinger.
Om os
Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. For os betyder det, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Det er én af vores fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og interessant arbejdsliv. Derfor er samarbejdsevne, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere.
Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads på Karriere – Gorrissen Federspiel.
Kontakt og ansøgning
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så upload snarest din ansøgning via linket nedenfor. Finder vi de rette kandidater, vil vi lukke stillingen inden deadline. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Jesper Avnborg Lentz (Fast Ejendom) eller Partner Steen Hellmann (Entreprise).
Alle, der har et talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kompetencer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet. Hos Gorrissen Federspiel opfodrer vi derfor til, at vores ansøgere ikke indsætter et billede i deres CV, da det hjælper os med at skabe en så effektiv og fair rekrutteringsproces som muligt. Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning, hvorfor vi forpligter os til at skabe rammerne for en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere.
Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger mere end 650 medarbejdere, heraf 360 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, holdånd, ordentlighed, værdiskabelse og perspektiv. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kolleger – vi vil være ’In a league of our own’.
Søg stillingen her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

