Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagog til Ryttermarksvej – fordi de største frem-skridt ofte starter i det små

Kolding Kommune



Socialpædagog til Ryttermarksvej – fordi de største fremskridt ofte starter i det små

De største fremskridt er ikke altid de mest synlige.
Nogle gange er de et smil, hvor der før var frustration.

En borger, der for første gang tør prøve noget nyt.

En familie, der får et pusterum og lidt mere overskud til hverdagen.

Det er de øjeblikke, der minder os om, hvorfor vores arbejde betyder noget.

Hvis det er den slags fremskridt, der giver dig arbejdsglæde, så tror vi, du vil føle dig hjemme på Aflastningstilbuddet Ryttermarksvej.

Vi søger to socialpædagoger til faste stillinger på henholdsvis 30 og 32 timer og én socialpædagog til et barselsvikariat – på 32 timer om ugen.

Her bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab
Hos os bliver du en del af en lille og engageret personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og tror på, at vi lykkes bedst sammen.

Vi tilbyder aflastning til hjemmeboende unge og voksne mellem 15 og 55 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Når borgerne er hos os, skaber vi et trygt og meningsfuldt ophold med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og behov – samtidig med, at vi giver de pårørende et vigtigt pusterum.

Vi arbejder i mindre teams, hvor faglig refleksion, humor og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.

"Det bedste ved at arbejde på Ryttermarksvej er, at vi aldrig står alene. Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og skaber sammen et arbejdsmiljø med plads til både grin, faglige refleksioner og udvikling."
Socialpædagog på Ryttermarksvej

"Jeg motiveres fagligt af, at der er et godt flow i arbejdet med borgerne. Når ét hold er sendt godt videre, tager vi imod et nyt. Det giver variation i hverdagen og holder mig fagligt skarp."
Socialpædagog på Ryttermarksvej

En arbejdsdag hos os
Ingen dage er ens – og det er netop noget af det, mange af os holder af.

Du tager imod borgere, som kommer til aflastning, og er med til at skabe en hverdag præget af tryghed, struktur og gode oplevelser.

Måske planlægger I en aktivitet sammen. Måske laver I aftensmad, tager en tur ud i lokalområdet eller støtter en borger i en situation, der kræver ekstra ro og nærvær.

Du samarbejder tæt med pårørende og relevante samarbejdspartnere, dokumenterer den pædagogiske indsats og sparrer med dine kolleger om, hvordan vi bedst understøtter den enkelte borgers trivsel, udvikling og livskvalitet.

Faglighed er en del af hverdagen
Vi arbejder recovery-orienteret med KRAP og Neuropædagogik som vores fælles faglige fundament.

Vi tager udgangspunkt i borgernes ressourcer, håb og ønsker og udvikler løbende vores praksis gennem refleksion, supervision og videndeling.

Har du ikke en KRAP-uddannelse, tilbyder vi den som en del af din ansættelse.

Vi håber, du kan genkende dig selv
Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet socialpædagog
  • møder mennesker med nysgerrighed, respekt og anerkendelse
  • trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde
  • har lyst til at udvikle din faglighed sammen med dine kolleger
  • ser pårørende som en vigtig samarbejdspartner
  • kan skabe struktur og samtidig være fleksibel, når hverdagen ændrer sig
  • dokumenterer dit arbejde og anvender IT som en naturlig del af hverdagen
  • har kørekort (en fordel, da vi også benytter personbiler og minibus).

Derfor tror vi, du vil trives hos os
Hos os får du:

  • en lille arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab
  • høj faglighed med plads til sparring og refleksion
  • supervision og løbende kompetenceudvikling
  • mulighed for KRAP-uddannelse
  • indflydelse på din faglige udvikling og dine ansvarsområder
  • en arbejdsplads, hvor tillid, åbenhed og ordentlighed er noget, vi viser i hverdagen.

Det er os, du bliver en del af
Aflastningstilbuddet Ryttermarksvej er en del af Center for Bostøtte og Aflastning i Kolding Kommune.

Centeret består af otte tilbud til borgere med forskellige støttebehov. På tværs af tilbuddene arbejder vi med et fælles fagligt fundament i KRAP og Neuropædagogik og prioriterer udvikling, tværfagligt samarbejde og videndeling.

I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder vi ud fra strategien,

Selvværd og sammenhæng hvor vi møder borgere, pårørende og hinanden med tillid, åbenhed og ordentlighed.

Vil du se, hvordan hverdagen ser ud?
Se vores præsentationsvideo og få et indblik i hverdagen på Center for Bostøtte og Aflastning.

Praktiske oplysninger
Stillingerne er på henholdsvis 30 og 32 timer om ugen.

Arbejdstiden er skiftende dag- og aftenvagter med arbejde hver anden weekend.
Vi har vågen nattevagt, men der kan i særlige periode være behov for at man tager en rådighedsvagt.

Med udgangspunkt i den kerneopgave vi løse pt. har man fri juleaften og i juledagene og påskedagene. Samt arbejder Nytårsaften efter et rul på hver 4 år.

Ønsker du en stilling op til 37 timer, kan du hører nærmere om mulighederne ved afdelingsleder Jana Schwarz.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder: Jana Schwarz tlf. 30 53 25 04

Koordinator: Susi Tatiana Rose Husted tlf. 30 60 49 58

Pædagog: Sofie-Amalie H V R H Hoffensetz tlf. 30 60 49 58

Ansøgningsfrist: 04. september 2026

Ansættelsessamtaler: 25. september.2026 mellem kl. 08.00-16.00

Tiltrædelse: for alle 3 stillinger er 1. november 2026

Send ansøgningen elektronisk via knappen "søg stillingen" under stillingsannoncen.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune udvidet straffeattest, samt reference fra tidligere ansættelse, du bør derfor sikre, at vi kan komme i kontakt med din reference på dagen, hvor ansættelsessamtalerne afholdes.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: d. 4. september 2026

Afdeling: Nicolaiplads 6 6000 Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.09.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kolding Kommune

Hovedkontor: Akseltorv 1, 6000 Kolding

Kolding Kommune ligger i Trekantområdet og er en af Sydjyllands største kommuner med et stærkt uddannelses- og erhvervsmiljø samt en central placering i Danmark. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for borgere, virksomheder og lokalsamfund og lægger vægt på innovation, samarbejde og faglig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3084338//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.