Få opslag som dette inden alle andre

Business Controller til Nykredit Leasing i en foreningsejet Nykredit-koncern

Nykredit



Vi søger en Business Controller med solide analytiske færdigheder og god forretningsforståelse. Du får en central rolle i at skabe indsigt og beslutningsgrundlag gennem data, rapportering og analyser. Samtidig bliver du involveret i udviklingsinitiativer og projekter, hvor du bidrager til at styrke vores forretning, processer og styringsværktøjer.

Nykredit-koncernen er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele vores fremgang med vores kunder, når det går os godt, og at vi påtager os et særligt ansvar over for det samfund, vi er en del af. Det vil du også opleve, når vi kan byde dig velkommen som Business Controller.

Du får en central rolle på tværs af organisationen
Som Business Controller bliver du en del af et team, der understøtter forretningen gennem data, analyser og indsigter. Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og får ansvar for at omsætte data til konkrete anbefalinger, der understøtter forretningsmæssige beslutninger og udvikling.

Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:

  • Udvikle, vedligeholde og optimere ledelsesrapportering og dashboards i Power BI.
  • Udarbejde analyser og beslutningsgrundlag til ledelse og forretning.
  • Omsætte data til handlingsorienterede indsigter og anbefalinger.
  • Deltage aktivt i månedsluk og øvrige rapporteringsprocesser.
  • Bidrage til budget-, forecast-og opfølgningsprocesser.
  • Sikre kvalitet og sammenhæng i data, rapportering og nøgletal.
  • Drive eller deltage i tværgående projekter og udviklingsinitiativer.
  • Facilitere samarbejde mellem forretning, økonomi og øvrige interessenter.
  • Identificere og implementere forbedringer af processer, rapportering og styringsværktøjer.

Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du kommer fra en controllerrolle eller lignende funktion i en finansiel virksomhed, hvor du har arbejdet med rapportering, analyse og forretningsunderstøttelse. Du kombinerer solide analytiske færdigheder med en god forståelse for forretningen og motiveres af at omsætte data til indsigter, der skaber værdi. Derudover ser vi, at du:

  • har erfaring med controlling, rapportering og dataanalyse,
  • har færdigheder inden for Power BI og datavisualisering,
  • har erfaring med eller interesse for månedsluk og finansielle rapporteringsprocesser,
  • trives med at drive og koordinere opgaver på tværs af organisationen,
  • skaber gode relationer og samarbejder effektivt med forskellige interessenter,
  • arbejder struktureret, tager ansvar og følger opgaverne til dørs.

Til gengæld lover vi både udvikling og muligheder til dig, der vil og kan.

Dit nye team
Du bliver en del af Økonomi, Risiko og Forretningsudvikling, hvor vi er 14 engagerede kolleger. Her træder du ind i et fagligt dygtigt miljø med tæt samarbejde på tværs af leasingforretningen og Nykredit Bank. Nykredit Leasing er et landsdækkende leasing- og finansieringsselskab, der tilbyder fleksible finansieringsløsninger til det danske erhvervsliv. Efter fusionen med Spar Nord Leasing er vi nu cirka 90 medarbejdere og står stærkere i markedet med et endnu bredere fundament. Samtidig befinder vi os i en spændende udviklingsfase, hvor vi arbejder målrettet med at skabe fælles processer, styrke samarbejdet og realisere de muligheder, som sammenlægningen giver. Du får derfor en unik mulighed for at præge udviklingen og sætte dit aftryk på en organisation i bevægelse.

Vores kontor er centralt placeret i Nørregade i København.

Vi glæder os til at tage godt imod dig som vores nye kollega.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte mig, afdelingsdirektør Camilla Flou Andreasen på tlf. 96 34 29 67 eller mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også finde mig på LinkedIn her: Camilla Flou Andreasen | LinkedIn.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på [email protected]

Vi inviterer løbende til samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Hovedkontor: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3084439//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.