Deltidsansat akademisk medarbejder til projektet ArcFresh - DTU Space
Danmarks Tekniske Universitet
Vi søger en dygtig og engageret akademisk medarbejder på deltid til at arbejde med behandling af primært datasæt fra Copernicus Marine Environment Monitoring Service (CMEMS). Hastigheds- og salinitetsdata skal omsættes til transportestimater gennem de enkelte gates i Arktis. Der skal sammenlignes og valideres i forhold til andre observations- og modeldatasæt for at vurdere kvaliteten af CMEMS-data og de beregnede transporter.
Jobbet
Du kommer til at arbejde i et forskerteam ledet af professor Ole Baltazar Andersen. Du vil have ansvar for processering og behandling af ovennævnte data samt bidrage til analyse og kvalitetssikring af resultaterne.
Stillingen er en deltidsansættelse på 10 timer om ugen.
Vores forventninger til dig
Du har en relevant akademisk baggrund inden for eksempelvis geofysik, oceanografi, klimatologi, datalogi, ingeniørvidenskab eller lignende.
Vi forventer, at du:
- Arbejder sikkert og selvstændigt i Python.
- Har relevant bacheloruddannelse indenfor Environmental engineering
- Har erfaring med behandling og analyse af større datasæt.
- Kommunikerer tydeligt om udfordringer og problemstillinger.
- Deltager i projektmøder efter behov.
- Bidrager med input til den faglige og metodiske løsning af opgaverne.
Hvad tilbyder vi dig
Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø sammen med andre unge forskere og PhD’er. Du vil være med til at bidrage til at løse nogle af de centrale klimaproblemstillinger i Arktis.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for AC TAP: www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer.
Ansættelsesdato vil være 1. september 2026 og frem til 31. december 2026.
Dit arbejdssted er DTU Lyngby Campus, bygning 328.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 6. august 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor, Ole Baltazar Andersen, [email protected].
Læs mere om afdelingen Geodæsi og Jordobservation (GEO) her: www.space.dtu.dk/Afdelinger/geodaesi-og-jordobservation.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Location
Kgs. Lyngby, Denmark
Apply Before
2026-08-06T21:59:00+00:00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

