Indsatspædagoger til Mælkevejens Børnehave
Glostrup Kommune
Vi ønsker at skabe et børneliv fyldt med varme, leg og livsglæde - vil du være med?
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge og kærlige fællesskaber, hvor der er plads til nærvær, leg, nysgerrighed og masser af grin. Derfor arbejder vi bevidst med at skabe et børnemiljø præget af gode venskaber, positive og kærlige samspil og meningsfulde fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til.
Om stillingen
Som indsatspædagog bliver du en vigtig medspiller i at løfte kvaliteten af den pædagogiske praksis i Mælkevejens børnehave.
Sammen med dine kolleger bidrager du til at løfte og udvikle børnemiljøet, hvor omsorgen, trygheden og livsglæden er fundamentet for vores arbejde.
Vores pædagogiske tilgang bygger på ICDP (International Child Development Programme), hvor relationen mellem barn og voksen er fundamentet for barnets trivsel, udvikling og læring.
Du får et kursus i ICDP på et halvt års varighed som en del af i din ansættelse i Glostrup Kommune.
Om stillingen
Som indsatspædagog bliver du tilknyttet én fast børnehavestue, hvor du har dit daglige udgangspunkt.
Her bliver din primære opgave at understøtte den pædagogiske praksis med særligt fokus på de børn, der har brug for en ekstra indsats. Du er stuens faglige nøgleperson i forhold til igangværende og fremtidige børneindsatser og handleplaner som du skal være med til at forankre i hverdagen. Du bliver altså en central aktør, hvor du – sammen med dine kolleger og vores tværfaglige samarbejdspartnere – er med til at identificere børns behov tidligt og fortsætte/iværksætte indsatser, der styrker deres trivsel og udvikling.
Det er vigtigt for os at understrege, at indsatspædagogen ikke står alene med opgaven omkring børn i udsatte positioner eller børn med særlige behov. Indsatsen bygger på et fælles pædagogisk ansvar, hvor hele stuens personale arbejder sammen om at skabe et godt og udviklende miljø for Mælkevejens børn.
Dine arbejdsopgaver
- Være tovholder på indsatser omkring børn i udsatte positioner på din tilknyttede stue
- Bidrage til tidlig opsporing og koordinering af indsatser i tæt samarbejde med ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere.
- Være faglig sparringspartner for kolleger og bidrage til refleksion over den pædagogiske praksis.
- Indgå i et tæt, rummeligt og anerkendende samarbejde med forældre.
- Bidrage til at skabe et børneliv hvor varme, leg og glæde er i fokus
Vi søger en som
- Er uddannet pædagog.
- Er empatisk, varm og omsorgsfuld
- Har erfaring med eller interesse for arbejdet med børn i udsatte positioner og børn med særlige behov.
- Har en anerkendende, relationskompetent og ressourceorienteret tilgang til børn og familier.
- Arbejder systematisk med tidlig indsats og ser værdien i at udvikle miljøet omkring barnet frem for alene at rette fokus mod barnet.
- Har kendskab til eller interesse for at arbejde ud fra ICDP som fælles pædagogisk referenceramme.
- Kan omsætte faglig viden til praksis og inspirere kolleger gennem sparring og refleksion.
Vi tilbyder
- En meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en afgørende forskel tidligt i barnets liv.
- Fast tilknytning til én stue, så du får mulighed for at skabe kontinuitet, stærke relationer og en målrettet pædagogisk indsats.
- En central rolle som faglig nøgleperson med mulighed for at præge udviklingen af den pædagogiske praksis.
- En arbejdsplads hvor ICDP er en fælles pædagogisk referenceramme.
- Gode muligheder for tværfaglig sparring
- Et engageret kollegafællesskab
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 35-37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 16. August
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Linda Hosseini Garmi, Pædagogisk Leder, på telefon 28920824 eller 29450603.
Det anbefales at skrive en SMS, hvis ikke det er muligt at komme igennem.
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning!
Afdeling: Himmelblå - Mælkevejen
Ansøgningsfrist: 16 August 2026
Placering: Vestergårdsvej, 16A, 2600, Glostrup, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

