Vil du være med til at give de yngste børn den bedste start?
Herlev Kommune
Små hænder, store smil og masser af nysgerrighed.
I Mælkevejens vuggestue tror vi på, at de første år i et barns liv betyder noget helt særligt. Derfor leder vi efter en pædagog, der møder børnene med ro, nærvær og varme – og som ved, at de små øjeblikke er dem, der gør den største forskel.
Hos os bliver du en del af et integreret dagtilbud med fire børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Vi er forskellige, men vi arbejder i samme retning. Vi hjælper hinanden, deler vores faglighed og tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi er nysgerrige sammen.
En hverdag med plads til både struktur og spontanitet
Vi elsker en hverdag, hvor der er plads til grin, leg, mudder på gummistøvlerne og tid til at fordybe sig i det, børnene er optagede af. Vi ved, at de yngste børn har brug for genkendelighed og trygge voksne. Derfor arbejder vi med tydelige rutiner og nærværende relationer, der giver børnene mod på at udforske verden.
Vi bruger både vores legeplads og lokalområdets mange muligheder, når vi skal skabe gode oplevelser med natur, bevægelse og sanser.
Hos os er NEST en del af hverdagen
Vi arbejder med afsæt i NEST-principperne. Det betyder blandt meget andet, at vi skaber læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at høre til og have mulighed for at deltage. Vi tror ikke, at børn skal passe ind i fællesskabet – vi skaber fællesskaber, hvor børn kan passe ind. Derfor arbejder vi med tydelig struktur, visuel understøttelse og fleksible læringsmiljøer. Ikke fordi alle børn har brug for det samme, men fordi gode rammer gavner alle.
Du behøver ikke kende NEST på forhånd. Er du nysgerrig og har lyst til at lære, skal vi nok hjælpe dig godt på vej.
Om dig
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst sammen med voksne, der er nysgerrige, nærværende og tør være betydningsfulde. Hvis det også er det, der driver dig, vil vi rigtig gerne møde dig.
Vi håber, at du
- er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med de 0-3-årige
- møder børn med varme, omsorg og anerkendelse
- ser leg og relationer som fundamentet for børns udvikling
- har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med dine kolleger
- værdsætter et tæt samarbejde med både forældre og kolleger
- har lyst til at være en del af et hus, hvor vi løfter i flok.
Hos os får du
- engagerede kolleger, der deler deres viden og hjælper hinanden
- en synlig og nærværende ledelse
- mulighed for faglig udvikling, sparring og indflydelse på praksis
- et stærkt kollegialt fællesskab med plads til både faglighed og humor
- en hverdag, hvor børnene altid er udgangspunktet for det, vi gør.
Det praktiske
Stillingen er på 37 timer om ugen i vores vuggestue. Vores åbningstider er kl. 6.30-17.00 mandag til torsdag, og fredag 6.30-16.00. Vi forventer, at du kan arbejde inden for hele åbningstiden.
Mælkevejen er beliggende på Persillehaven i det naturskønne nordlige Herlev.
Har du lyst til at se, om Mælkevejen er noget for dig? Så kom forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Vi fortæller gerne om vores hverdag – og viser dig, hvorfor vi er glade for at gå på arbejde. Du er velkommen til at kontakte os på 44525890.
Ansøgningsfrist er lørdag den 15. august. Ansættelsessamtaler, vil blive afholdt løbende.
Løn og ansættelse
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for ny løn. Det konkrete lønudspil oplyses i forbindelse med en eventuel samtale.
Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Afdeling: Mælkevejen/Ønskeøen
Ansøgningsfrist: 15 August 2026
Placering: Persillehaven, 22-24, 2730, Herlev
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
