Få opslag som dette inden alle andre

Kom og vær en del af de kommende sundheds- og omsorgspladser?

Aalborg Kommune



Vil du være en del af et udviklende tværfagligt arbejdsmiljø samt have en varieret hverdag med gode kollegaer, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling med borgeren i centrum samt et godt arbejdsmiljø?

Akuttilbud Aalborg søger sygeplejersker til faste stillinger samt barselvikariater.

Akuttilbud Aalborg har 23 pladser til fortrinsvis geriatriske patienter med akut forværring af kendte, kroniske, somatiske sygdomme. Patienterne er lægehenviste og kommer enten direkte fra eget hjem eller fra hospitalet. Vi observerer, stabiliserer og udreder behov for behandling og pleje i tæt samarbejde med behandlingsansvarlig læge.

Som sygeplejerske på Akuttilbud Aalborg yder du en helhedsorienteret sygepleje, hvor du selv varetager alle opgaver omkring patienterne samt varetager observationer og behandling af ældre skrøbelige patienter og har en central rolle med at lede og koordinere indsatserne omkring den enkelte patient med en rehabiliterende tilgang i tæt samarbejde med dine kollegaer, som består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt ergo- og fysioterapeuter.

Akuttilbud Aalborg er en del af ”Enhed for det nære sundhedsvæsen”, hvor der er et tæt samarbejde med plejeboligområdet samt Borgerens faste teams. Derudover er der et stort tværsektorielt samarbejde med geriatrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor vi har øremærkede pladser til geriatriske patienter, som kommer til udredning og behandling med daglig stuegang af geriatrisk læge.

Det Nære Sundhedsvæsen står midt i spændende forandringer, og med sundhedsreformen i 2027 bliver de akutte pladser på Akuttilbud Aalborg til sundheds- og omsorgspladser. Det gør det ekstra interessant at være hos os netop nu.

Særligt om ansættelsen:
Som led i sundhedsreformen virksomhedsoverdrages denne stilling fra Aalborg Kommune til Region Nordjylland pr. 1. januar 2027.

Når du søger stillingen, bliver du derfor en del af et fagligt område, som fra 2027 skal være med til at udvikle og drive de nye sundheds- og omsorgspladser i Region Nordjylland. Du får mulighed for at være med fra begyndelsen og bidrage til udviklingen af et nyt sundhedstilbud med fokus på et nært, sammenhængende og rehabiliterende tilbud til borgerne.

Du kan læse mere om, hvad virksomhedsoverdragelsen betyder for din ansættelse, her: Til medarbejdere og ledere, der skifter arbejdsplads til Region Nordjylland

Lidt om stillingen:

  • Sygeplejersker til faste stillinger i blandede vagter med 6-8 vagter over 4 uger i dag- og nattevagt
  • Der arbejdes hver 3. weekend
  • Stillingerne er i udgangspunktet 37 timer / uge
  • Ansættelsesdato er pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale

Vi forventer, at du:

  • Brænder for sygeplejen
  • Bidrager positivt til sygeplejens igangværende udvikling
  • Stortrives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, kunne prioritere og have overblik, da er der stor variation i opgavernes mængde og indhold
  • Har situationsfornemmelse, er fleksibel, kreativ og løsningsorienteret
  • Har interesse for det gode patientforløb og den ældre, skrøbelige borger
  • Vil arbejde ud fra vores kerneopgave – at fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg
  • Vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde
  • Vil bidrage positivt til samarbejdet med patienter og pårørende

Vi tilbyder dig:

  • En dynamisk arbejdsplads, hvor der er mange bolde i luften
  • Faglig sparring og triagemøder to gange ugentligt
  • Her er 5 pladser dedikeret til kommunale geriatriske pladser, hvor der dagligt er stuegang med geriater
  • Derudover tilbydes ambulant geriatrisk tilsyn til patienter i målgruppen
  • Vi har stort fokus på palliation og har mange patienter indlagt i den sidste tid
  • En arbejdsplads, hvor vi er meget forandrings- og udviklingsklar - Her er løbende projektarbejde i gang
  • Mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer, fordybelse i specifikke områder, eller ved uddannelse
  • En lang oplæringsperiode periode med tilknyttede mentorer
  • En arbejdsplads med tæt samarbejde og højt humør
  • Vi har fokus på at skabe rolige og trygge rammer for patienterne og har blandt andet døgnrytmebelysning på alle vores patientstuer.
  • Vi tilbyder NADA til vores patienter, og der er også mulighed for at du som medarbejder kan få behandling uden for arbejdstiden

Arbejdsstedets adresse: Akuttilbud Aalborg, Annebergvej 73, 9000 Aalborg

Vil du vide mere?
Hvis denne stilling har fanget din interesse, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret sygeplejefaglig leder Mette Schiønning på tlf. 2520 6909.

Ansøgningsfrist er den 18. august 2026 - Vi afholder løbende samtaler dog senest torsdag d. 20. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Afdeling: Akuttilbud Aalborg

Ansøgningsfrist: 18 August 2026

Placering: Annebergvej 73, 9000, Aalborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Aalborg Kommune er Danmarks fjerdestørste kommune og fungerer som et vigtigt centrum for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv i Nordjylland. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bysamfund for mere end 220.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og innovation på tværs af organisationen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3087954//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.