Få opslag som dette inden alle andre

Søger pædagog til botilbuddet Topasvænget i Stege

Vordingborg Kommune



Gør en forskel – bliv en del af et stærkt pædagogisk fællesskab på Topasvænget.

Vi ønsker og søger en faglig dygtig og engageret pædagog. En som virkelig brænder for fagligheden, og som sætter en ære i at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor fagligheden prioriteres. En som ikke er bange for at stå frem og tage ansvar, samt er ydmyg og pligtopfyldende og fører en opgave til dørs. Lyder det som dig?

Og elsker du at skabe trygge rammer, støtte til livskvalitet og et meningsfuldt hverdagsliv for mennesker med nedsat funktionsevne?

Så glæder vi os til at byde dig velkommen som vores nye kollega på Topasvænget i Stege, hvor vi i Center for Psykiatri og Handicap videreudvikler trygge hjem og gode vilkår for de mennesker, vi er her for.

Sådan ser vi dig som kollega
Du skal være i stand til at møde borgerne i øjenhøjde samt finde og dyrke succesoplevelserne sammen med dem. Du er initiativrig, nærværende og ikke bange for at tage ansvar eller bringe dig selv i spil i fællesskabet. Tydelig kommunikation, omsorg og respekt falder dig naturligt – du ser det enkelte menneskes ressourcer, behov og drømme som centrum for dit arbejde.

Kørekort og gode IT-færdigheder er et plus.

Vi arbejder ud fra en grundlæggende neuropædagogisk tilgang, som danner rammen for de metodevalg, der tilgodeser hver enkelt borgers individuelle behov, så alle der bor på Topasvænget øger deres muligheder for øget livskvalitet. Livskvalitet og sundhed er to ting, der hænger sammen for os, og der er derfor altid fokus på både den fysiske og mentale sundhed.

En stabil hverdag
Borgerne har generelt behov for støtte til økonomi, relationer/konflikthåndtering, alle praktiske gøremål i eget hjem; herunder oprydning og rengøring, indkøb og madlavning. Dertil kommer opretholdelse af beskæftigelse eller aktivitetstilbud samt strukturering af dagligdagen og støtte til sociale arrangementer. Enkelte borgere kan have udadreagerende adfærd. Forflytning og personlig hygiejne er en naturlig del af personalets hverdag.

Om Topasvænget
Der bor pt. 23 beboere på Topasvænget, fordelt på 3 afdelinger, som alle har behov for støtte døgnets 24 timer, med individuelle behov og med forskellige former for ressourcer. Borgergruppen rummer mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, hvor borgerne er i aldersgruppen fra 22 til 81 år. Se link for stedet: https://dreambroker.com/channel/36xz6iat/j3nqz5xy

Vi tilbyder løbende mulighed for opkvalificering af kompetencer indenfor bl.a.

  • Neuropædagogik
  • Medicinhåndtering
  • Forflytning

Vi foretrækker at:

  • Du er uddannet pædagog
  • Du er initiativrig og tager ansvar for at følge op på det igangsatte
  • Du har gode IT-færdigheder og ser dokumentation som en naturlig og vigtig del af arbejdet
  • Du skal have kørekort.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads i udvikling
  • En ledelse med tillid til medarbejderne
  • Et godt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Faglig sparring og udviklingsmuligheder.

Du bliver en del af et team med et stærkt tværprofessionelt samarbejde med sundhedsfagligt personale både internt og eksternt. Teamet arbejder ud fra Centrets og Vordingborg Kommunes værdier og visioner om at udøve respekt for det enkelte menneske, samt at støtte op om basale og sociale behov i hverdagen.

Din arbejdstid
Stillingen er på 37 timer, og arbejdstiderne er fordelt på henholdsvis morgen og aften samt hver anden weekend.

Vi gør opmærksom på at Vordingborg Kommune indhenter relevante attester i henhold til kommunens procedure ”Procedure for at indhente og håndtere straffe – og børneattester”.

Ansøgningsfristen er den 23. august 2026.
Samtalerne vil blive afholdt torsdag den 27. august 2026
Ansættelse vil være fra den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Buus på tlf.nr 24627481 eller mail [email protected]

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
Botilbud Topasvænget 10 - Socialpæd.

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Arbejdstid:
Dag, aften samt weekendarbejde

Kontakt:
Line Buus
24627481

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.08.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Hovedkontor: Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vordingborg Kommune ligger på Sydsjælland og omfatter blandt andet Vordingborg, Præstø, Stege og en række mindre bysamfund på Møn og Sydsjælland. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i et område præget af kyst, natur, kulturarv og stærke lokale fællesskaber.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/3088333//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.