Eske Willerslev blev født i Gentofte (1971) og voksede op i udkanten af København med sine forældre og søskende, heriblandt tvillingebroren Rane Willerslev. Hans mor var lærerinde, og hans far var ansat som historiker ved universitetet. Allerede som barn drømte Eske om det frie liv. Det skolemæssige sagde ham egentligt ikke det store. Han ville være indianer, pelsjæger eller eventyrer. Eske kunne dog se, at faderen qua sit arbejde havde en ret stor grad af frihed. Efter folkeskolen tog han derfor på gymnasiet.

"Videnskab i dag handler i højeste grad om interdisciplinaritet [tværfaglighed, red.]"

To verdener smeltede sammen

Allerede i gymnasiet blev han meget interesseret i de humanistiske problemstillinger, men opdagede den enorme power, der metodemæssigt ligger ved at bruge naturvidenskab. Det skulle senere vise sig at lægge grundsten for hans senere arbejde. Der opstod dog noget af et paradoks. Humaniora og naturvidenskab beskæftiger sig med to forskellige felter, med vidt forskellige metodiker. I starten kunne han derfor ikke forestille sig, at de to forskellige verdener kunne forenes, fordi de rent videnskabeligt umiddelbart er modsætninger.

Der er en del folk, der ikke føler, at de hører til det rette sted. Men det skal man ikke lade sig slå ud af.

Han holdt derfor fast i begge drømme, om at være eventyrer - og videnskabsmand. Via sine mange rejser efter gymnasiet begyndte han dog at koble disse to interesser sammen. Han fandt derved ud af, at det faktisk var muligt at beskæftige sig med begge felter.

”Gennem min karriere har jeg så bare belyst rigtigt mange spørgsmål, som faktisk hører til i det humanistiske område, men ved hjælp af naturvidenskabelig metodik.”

Den rette kasse

Drømmen om at kombinere videnskabelig metodik med det humanistiske interessefelt har dog ikke altid været en dans på roser. Ifølge ham selv var systemet slet ikke gearet til den slags forskning. Willerslev tog sig derfor en uddannelse på naturvidenskab, men ville gerne lave forskning på mennesker. Den grundliggende opfattelse var dog, at den slags var noget, som man gjorde på medicin, hvilket primært omhandlede menneskets sygdomme. Andre problemstillinger som, hvor kommer vi fra, eller hvorfor er vi blevet, som vi er, var noget, der hørte til på humaniora. Ingen af delene, hørte til på naturvidenskab.

Vær ærlig over for sig selv og erkend, at man ikke er god til alt. Vurder i stedet sine egne styrker og svagheder.

Ovenstående problematikker er nogen, som Willerslev har sloges med gennem næste hele sin karriere. Ifølge ham selv, har det derfor været enormt svært at føle, at hans videnskab hørte til et sted, da den ikke er faldet ind i nogen bestemt kasse.

”Der er en del folk, der ikke føler, at de hører til det rette sted. Men det skal man ikke lade sig slå ud af. Fordi det viser sådan set bare, at du har gang i noget nyt. Og det er sådan set det, videnskab basalt set handler om. Det er at gøre noget NYT. Og noget der er anderledes end det, alle andre har gjort. Så det har jeg totalt fred i sjælen med i dag.”

Erkendelsen

Willerslev har hele tiden haft en naturlig interesse for sit arbejde. Det er derfor i høj grad hans interesse, som har skabt motivationen, og som har været med til at bære hans projekter, når alt ellers har virket tungt og trist. Ifølge ham selv, har motivationen dog også ændret sig over tid. I starten var det et soloprojekt. Hans karriere handlede primært om, at han skulle opnå noget ved at lave store videnskabelige opdagelser. I dag handler det i højere grad om at skabe et miljø, hvor andre kan få lov og har mulighed for at vokse og udleve deres drømme.

Han fremhæver dertil vigtigheden af at være ærlig over for sig selv og erkende, at man ikke er god til alt. Da intet menneske uanset økonomisk, social eller faglig status er god til alt. I stedet bør man vurdere sine egne styrker og svagheder. Derved kan man nemmere vælge samarbejdspartnere, som har de styrker, man ikke selv besidder.

”Jeg er god til at se, hvor er det, vi skal hen. Hvor der vil være muligheder. Jeg er god til at læse historier ud af data. Men jeg er røv-dårlig til matematik. Jeg er ikke god til at programmere. Der er masser af ting, som jeg ikke er god til. Jeg er faktisk dybt elendig til det. Og det er jo et spørgsmål om at erkende dét, og så sørge for at hooke op med nogen, som er gode til det.”