Er du interesseret i en stilling på Sønderparken?
Region Midtjylland
Har Sønderparken fanget din interesse, men kan du ikke finde en ledig stilling, der passer til dine kompetencer? Så send os en uopfordret ansøgning.
Vi søger løbende personale inden for flere sundheds- og socialfaglige faggrupper, men også køkkenpersonale, aktivitetsmedarbejdere og lignende. Så hvis du brænder for at blive en del af vores højt specialiserede, tværfaglige, passionerede hold, så har du nu mulighed for at lade os vide det.
Om Sønderparken
Sønderparken er et højtspecialiseret døgndækket botilbud, fortrinsvist rettet mod yngre voksne mennesker, som på baggrund af svær psykisk sygdom, ikke kan tage vare på deres eget liv i en periode. På Sønderparken tilbyder vi rehabiliterende indsatser til personer med blandt andet svære spiseforstyrrelser, psykotiske lidelser, angst og/eller depressive tilstande, selvskadende adfærd samt somatisk og psykiatrisk kompleksitet.
Hos os er den enkeltes liv og behov i fokus, når vi tilrettelægger den
rehabiliterende og/eller kompenserende støtte. Vi arbejder tværfagligt for at se borgeren i et helhedsorienteret perspektiv. Det er også derfor, at vores kerneopgave handler om borgeren. Vi løser den i samarbejde med borgeren, hvor vi fokuserer på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, mestring af selvbestemmelse og muligheder for selvhjulpenhed.
Du kan læse mere om Sønderparken her:
https://www.svo.rm.dk/botilbud/sonderparken/
Vi læser jævnligt indkommende ansøgninger. Hvis vi finder din ansøgning relevant, vil vi kontakte dig og invitere dig til en personlig samtale.
Hvis din ansøgning ikke matcher vores behov på nuværende tidspunkt, kan du ikke forvente at hører fra os.
Du opfordres derudover til at holde øje med vores øvrige stillingsopslag, som vi jævnligt publicerer, hvor du har mulighed for at målrette din ansøgning.
Afdeling: SVO Sønderparken Team 2-4
Placering: Søndergade 21, 8783, Hornsyld, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: