Privatkunderådgiver til Mariager
Sparekassen Danmark
I Mariager mærker vi stor interesse fra lokalområdet og får løbende nye kundehenvendelser.
Vi tager derfor nu næste skridt og søger en rådgiverkollega, som kan hjælpe med at understøtte og fortsætte væksten.
Kort om jobbet
Det helt centrale i stillingen er, at du har lyst til og ønsker at rådgive og sparre med vores kunder som det primære i din dagligdag.
Du får ansvaret for din egen mindre kundeportefølje, hvori der er god plads til flere kunder.
Du skal opsøge og tiltrække nye kunder med udgangspunkt i den eksisterende portefølje og dit netværk i øvrigt.
Kunderne skal kunne mærke din interesse i deres liv og deres økonomi, og du skal kunne håndtere rådgivning indenfor alle forretningsområder.
Vores dygtige kundemedarbejdere, der klarer en lang række administrative opgaver, vil være en god hjælp og støtte for dig som rådgiver.
Vi forventer, at du bidrager med initiativ, gåpåmod og gode ideer.
Afdelingens succes afhænger af, om vi i fællesskab lykkes med en opsøgende tilgang til nye og eksisterende kunder.
Kort om dig
Du arbejder i dag med rådgivning af privatkunder.
Du kommer til at lykkes godt i dit nye job, fordi du:
- er udadvendt, initiativrig og kontaktskabende
- bidrager til kundevæksten via eget netværk og egne indsatser
- har erfaring med salg og rådgivning af privatkunder
- er ambitiøs og visionær
- påvirker hverdagen med god energi
- tør handle og tage beslutninger på baggrund af sund fornuft
- skaber gode kundeoplevelser.
Om privatkundeafdelingen i Mariager
I Mariager er vi et fast team på otte kollegaer, og hertil kommer der ugentlig besøg af regionens specialister.
Hos os vil du opleve fokus på vækst samt en høj grad af energi, humor og engagement.
Omgangstonen i teamet er let, uformel og præget af, at vi har tillid til hinanden. Vi vægter positivitet og trivsel højt.
Det får du
I Sparekassen Danmark har vi ordentlighed i højsædet både over for kunder og medarbejdere. Du vil opleve en arbejdsplads med fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, hvor du har stor frihed og handlekraft i dagligdagen samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 349.000 kunder og 1.500 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 63 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Søren Hansen Petersen
Afdelingsdirektør
Tlf.: 82229981
Mobil.: 30526498
[email protected]
Carsten Brandt Andersen
Regionsdirektør
Tlf.: 96575005
Mobil.: 81723725
[email protected]
Hanne Kjær Kristensen
HR-konsulent
Tlf.: 82229666
Mobil.: 24468583
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: