Få opslag som dette inden alle andre

Advokatfuldmægtig til arbejds- og ansættelsesret i København

Gorrissen Federspiel



Ansøgningsfrist: 29. juli 2024 København

Vil du arbejde med nogle af Danmarks mest spændende sager indenfor arbejds- og ansættelsesret?

Vil du videreudvikle dine juridiske evner i et engageret og inspirerende miljø? Og vil du rådgive nogle af landets største virksomheder, og bidrage til nogle af de mest komplekse sager indenfor det arbejds- og ansættelsesretslige område?

Så finder du ganske enkelt ikke et bedre sted end hos Gorrissen Federspiel, og lige nu søger vi en dygtig advokatfuldmægtig til vores afdeling for arbejds- og ansættelsesret i København.

Bliv en del af et velkvalificeret og respekteret team
Vi bistår klienter med alle aspekter af dansk og international arbejds- og ansættelsesret, herunder ikke mindst de EU-retlige aspekter, hvor vi har en unik markedsposition.

Vi bistår både danske og internationale virksomheder og organisationer med rådgivning, håndtering af tvister og transaktioner.

Vores team af eksperter rådgiver også bestyrelsesmedlemmer, direktører og ledende medarbejdere om alle ansættelsesretlige forhold og tvister.

Vi besidder omfattende erfaring indenfor arbejds- og ansættelsesretlig procesførelse for domstole, voldgift og i det fagretlige system. Vi har ført en række principielle sager ved Højesteret, Arbejdsretten og EU-Domstolen.

Samarbejde med dygtige og sociale kolleger
Udover højtprofilerede sager og solide internationale relationer tilbyder vi også et attraktivt og fleksibelt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og en uformel, men altid ordentlig omgangstone. Det skal være både sjovt, kreativt og udviklende at gå på arbejde. Vi arbejder som et hold, hvor dit input er værdsat, og hvor vi arbejder sammen om skræddersyede løsninger.

Et karriereforløb med struktur og substans
Hos Gorrissen Federspiel får du en fuldmægtiguddannelse på højt niveau, der udvikler dine juridiske, sproglige, kommercielle og personlige færdigheder.

Som fuldmægtig får du en advokat som mentor, eller det vi kalder en ”Lods”. Med Lodsen ved din side, vil du blive introduceret til spændende opgaver og et netværk af erfarne advokater.

Kvalifikationer og forventninger
For at blive en del af Gorrissen Federspiel skal du besidde et uomtvisteligt juridisk talent og have en målsætning om en karriere som erhvervsadvokat. Vi værdsætter gode samarbejdsevner, et godt socialt og fagligt engagement samt passion i forhold til dit arbejde.

Da en stor del af vores arbejde foregår på engelsk, er det vigtigt, at du behersker engelsk og dansk på højt niveau – både mundtligt og skriftligt.

Vi stiller høje krav til kvalitet og effektivitet, til gengæld tilbyder vi dig en struktureret uddannelse med attraktive ansættelsesvilkår og udfordrende opgaver for store danske og internationale klienter.

Du har den største chance for at lykkes i jobbet, hvis du kan sige ja til følgende:

  • Du er dygtig og motiveret og ønsker at videreudvikle dig gennem arbejde med komplekse og spændende sager.
  • Du har særlig interesse for og måske erfaring med arbejds- og ansættelsesret.
  • Du har en bred forståelse for såvel juridiske som forretningsmæssige sammenhænge, og du er i stand til at sætte dig ind i komplekse sager og skabe overblik.
  • Du har evnen til at arbejde koncentreret og målbevidst, men trives også med at håndtere flere opgaver samtidigt.
  • Du er åben for at engagere dig i teamwork, heriblandt nært samspil med kolleger fra øvrige fagområder.

Om os
Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. For os betyder det, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere.

Det er én af vores fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og interessant arbejdsliv. Derfor er samarbejdsevne, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere.

Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads på Karriere – Gorrissen Federspiel.

Kontakt og ansøgning
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så upload snarest din ansøgning via linket nedenfor. Finder vi den rette kandidat, vil vi lukke stillingen inden deadline. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Jacob Sand på 24286909.

Alle, der har et talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kompetencer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet. Hos Gorrissen Federspiel opfordrer vi derfor til, at vores ansøgere ikke indsætter et billede i deres CV, da det hjælper os med at skabe en så effektiv og fair rekrutteringsproces som muligt.

Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning, hvorfor vi forpligter os til at skabe rammerne for en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere.

Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger 600 medarbejdere, heraf 330 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, etik, værdiskabelse, udsyn og holdånd. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kolleger – vi vil være ’In a league of our own’.

Søg stillingen her

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gorrissen Federspiel



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gorrissen Federspiel

H.C. Andersens Boulevard 12, 1553 København V

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2603571//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.