Kunde- og Partnerskabsansvarlig
MINDWEISS A/S
Ansøgningsfrist: 30-09-2024
På vegne af vores kunde, UCplus Dansk, søger vi en selvdreven, initiativrig og handlekraftig kunde- og partnerskabsansvarlig. Du vil spille en central rolle i at skabe og udvikle langvarige relationer til både virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og dermed bidrage til at styrke UCplus’ nationale indsats for at rekruttere kursister til Danskuddannelsen.
I denne stilling vil du spille en afgørende rolle i væksten og udviklingen af Danmarks største sprogcenter med Danskuddannelse til voksne. Du vil bidrage til at forankre UCplus’ tilbud om Danskuddannelse i virksomheder og institutioner. Din indsats vil være central for at cementere UCplus’ position som en foretrukken sprogpartner.
Din rolle vil bl.a. indebære ansvaret for følgende områder:
- Opbygning og vedligeholdelse af stærke relationer til virksomheder og uddannelsesinstitutioner
- Identifikation af nye forretningsmuligheder og udvikling af strategiske partnerskaber
- Planlægning og gennemførelse af salgs-projekter
- Organisering og afholdelse af fx messer og informationsmøder for potentielle kunder og samarbejdspartnere
- Overvågning af markedet og udviklingen for at sikre, at UCplus’ tilgang og tilbud er på forkant med efterspørgslen
Strategisk og kommerciel tænker til kunde- og partnerskabsudvikling
Det forventes at du har god erfaring inden for kunde- og partnerskabsudvikling og ideelt set har en baggrund i uddannelsessektoren, HR, eller relocation. Vi stiller ikke krav om en specifik uddannelsesbaggrund, men det essentielt, at du har en skarp strategisk og kommerciel tankegang. Du skal besidde evnen til at opbygge og vedligeholde langvarige og værdifulde relationer samt være en fremragende kommunikatør, der kan formidle komplekse løsninger på en klar, struktureret og overbevisende måde. Din evne til at tilpasse budskaber til forskellige interessenter og skabe gensidig forståelse vil være afgørende for din succes i denne rolle.
Initiativrig og Resultatorienteret Teamspiller
Som person er du selvstændig og initiativrig; du er en handlekraftig ”do’er,” der altid ser muligheder og tager aktivt fat på dem. Du har en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver, hvilket sikrer, at du altid bringer projekter sikkert i mål. Du trives i en dynamisk hverdag fyldt med mange kontaktpunkter og er vant til effektiv projektstyring.
Om UCplus Dansk
UCplus er Danmarks største leverandør af Danskuddannelse. Med sprogcentre i København, Greve, Skovlunde, Silkeborg, Ringkøbing, Sønderborg og Tønder samt online, tilbyder vi arbejdsmarkeds- og brancherettet danskundervisning. I 2023 underviste vi flere end 8000 kursister i dansk, og vi samarbejder med over 45 virksomheder og en række store uddannelsesinstitutioner.
Søg stillingen
Du søger stillingen ved at følge linket ”Søg stillingen” og indsende dit CV. Ansøgere vurderes løbende. Vi ser frem til at læse dit CV
Søg stilling
jobid: 143948
Ansøgningsfrist
30-09-2024
Firma
UCplus
Skovlunde 2740
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: