Infrastruktur driftskonsulent
Netic A/S
Er du passioneret omkring IT-infrastruktur og teknologi? Og leder du efter en stilling, hvor dine færdigheder virkelig kan gøre en forskel? Så har Netic jobbet til dig!
Netic er en førende virksomhed inden for drift af kritiske IT-infrastrukturer og -løsninger.
Vi arbejder med avancerede teknologier og værktøjer for at levere stabile services til vores kunder. Vi tror på innovation, samarbejde og konstant læring, og vi søger lige nu en engageret Infrastruktur driftskonsulent til varetagelse af kundespecifikke opgaver.
En del af vores driftsteam i København
Du bliver del af vores generelle driftsteam, der er under opbygning i København, og som nævnt tilknyttes du et kundespecifikt team. Dine opgaver vil derfor være centreret omkring drift af kundens IaaS og PaaS.
Vi ser et kæmpe potentiale i vores driftsteam, og vores kunder efterspørger produkterne, hvorfor vi har en ambition om at udvide betydeligt. Netics hovedkontor er i Aalborg, hvor mange af dine kollegaer vil være, men vi har også kontor i Aarhus. Du vil have et tæt samarbejde med dine kollegaer begge steder.
Jobbeskrivelse
Vi søger en dygtig driftskonsulent, der brænder for drift og vedligehold af komplekse systemer baseret på Linux og Windows-platforme. Vi forventer ikke, at du er ekspert i Linux eller Windows, men det er nødvendigt, at du har solidt kendskab til begge platforme og også gerne samspillet mellem dem. Vigtigst er det dog, at du har lysten og evnen til at lære og at du er god til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.
Som driftskonsulent hos Netic kommer du til at arbejde med grundlæggende server- og storage infrastruktur, samt virtualisering vha. VMware. Derudover kommer du til at beskæftige dig med andre spændende teknologier som bl.a. Docker, Kubernetes, Terraform, Ansible og HAProxy. Procesmæssigt foregår arbejdet inden for rammerne af ITIL.
Som en del af et kundespecifikt driftsteam, skal du bistå med teknisk sparring og viden ift. kunden, og du skal forvente, at en væsentlig del af dit arbejde skal udføres onsite hos kunden.
Fagligt har du erfaring med flere af flg. områder:
- Grundlæggende administration af server- og storage infrastruktur, herunder WMware, inkl. NSX.
- Administration og vedligeholdelse af Linux- og Windows-baserede systemer og applikationer.
- Implementering og automatisering af driftsopgaver ved hjælp af relevante værktøjer og scripting.
- Overvågning af systemer for at sikre høj tilgængelighed og performance.
- Fejlfinding og løsning af tekniske problemer.
- Implementering af nye løsninger og teknologier.
- Løbende forbedring af infrastruktur og processer.
- Arbejde i henhold til de centrale ITIL-processer som release-, incident-, change- problem- og service management.
Det er desuden en fordel, hvis du:
- Evner at samarbejde tæt med både kollegaer og kunder, og du kan kommunikere IT-faglige problemstillinger i øjenhøjde.
- Har en proaktiv tilgang til problemløsning og optimering af systemer.
- Har en relevant IT-uddannelse eller tilsvarende erfaring.
Som driftskonsulent hos Netic
Du deler vores ambition om at levere de bedste løsninger til vores kunder, hvorfor din faglige udvikling og motivation altid er i centrum. Som en del af driftsteamet i København vil du få sparring, udfordrende opgaver og rig mulighed for at udvikle dine færdigheder. F.eks. er der mulighed for at deltage på de kurser, konferencer og events, der er interessante og relevante for dig og os, samt tage den certificering, som du så længe har tænkt på. Det lyder måske som en kliché, men vi mener det nu alligevel.
Du vil som medarbejder hos Netic få del i vores medarbejdergoder, der blandt andet dækker over en sund og nærende frokostordning og øvrig forplejning, årlig sommerfest og julefrokost, sundhedsforsikring, tandforsikring, tøjordning og meget andet.
På den sociale side har vi en aktiv personaleforening, der tit arrangerer fede arrangementer, hvor humøret er helt i top. Og så er vi så heldige at have et positivt og inkluderende miljø, hvor der er plads til alle.
Netic i København har til huse på Triforks hovedkontor, Porten, i Københavns Nordhavn. Derfor bliver du også en del af et større såvel fagligt, som socialt fællesskab på tværs af Triforks forretningsenheder.
Lyder det som noget for dig?
Hvis du tænker der er et match mellem dine interesser og mulighederne hos os, så send os din ansøgning og dit CV.
Vi søger flere forskellige og spændende profiler til vores driftsteam i København, og derfor har vi ingen officiel ansøgningsfrist. Men jo før du får skippet en ansøgning af sted, jo bedre.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med udgangspunkt i vores kontor på Gdanskgade 2, 2150 Nordhavn, hvor samtaler også afholdes.
OBS: Det er et kundekrav, at du taler og forstår dansk.
Forud for ansættelse vil der blive indhentet straffeattest. Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse hos Netic.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Site Manager, East / Head og Project & Delivery, East
Søren Toftegaard
Tlf.: 7777 0864
Tlf.: 4071 0225
Ansøgningsfrist:
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: