Har du lyst til at blive kontaktperson for et barn eller en ung, så kig med her!
Faaborg-Midtfyn Kommune
Vi søger timeansatte kontaktpersoner til at skabe en positiv forandring for børn og unge!
Børn og Familieafdelingen i Faaborg-Midtfyn kommune søger engagerede kontaktpersoner til børn og unge i aldersgruppen 8 – 23 år.
I Faaborg-Midtfyn kommune har vi flere børn og unge, som af forskellige grunde og med forskellige behov, har brug for en anden voksen i deres liv. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barn/den unges behov for støtte, hvorfor vi søger kontaktpersoner med forskellige kompetencer.
Hvem er du?
- Du er en ansvarsbevidst voksen (over 20 år), som ønsker at bruge tid sammen med et barn/en ung, som har udfordringer i sit liv, og som har brug for at være sammen med en relevant voksen.
- Du er selvstændig, udadvendt og omsorgsfuld.
- Du er i stand til at tage styring, stille krav og sætte grænser.
- Du er en stabil voksen, der støtter barnets eller den unges udvikling ud fra de mål, der er defineret for indsatsen.
- Du er god til at tage initiativer og er aktiv og/eller kreativ i et eksponeringsperspektiv.
- Du er eventuel studerende eller andet, og har lyst til at supplere din hverdag med at gøre en forskel for sårbare børn og unge.
Din opgave kan bl.a. være én eller flere af nedenstående eksempler:
- Støtte barnet/den unge i at bevare, styrke eller skabe sociale relationer, så den unge bliver en del af at større fællesskab
- Give barnet/den unge gode oplevelser og nye erfaringer
- Støtte den unge til selvstændighed, herunder til at fastholde uddannelse eller arbejde
- Støtte den unge til at opretholde hygiejne og rengøring i egen bolig, såfremt den unge er udeboende
- Være tilgængelig og støtte barnet eller den unge i forhold til følelsesmæssige udfordringer
- Hjælpe og støtte barnet/den unge med at øve og træne færdigheder i forhold til, hvad der kan være svært, f.eks. komme til fritidsaktivitet, tage bussen, betale ved kassen osv.
- Tilbyde barnet/den unge en tryg relation med anerkendelse og stabilitet.
Socialrådgiveren udarbejder mål for indsatsen i samarbejde med barnet/den unge, forældrene og dig.
Du skal skrive status på barnet/den unge, som beskriver, hvad I har lavet, og hvordan du oplever barnet/den unge i forhold til målene for indsatsen. Det aftales løbende med socialrådgiver, hvornår du skal skrive status. Status skal altid være udarbejdet forud for opfølgningsmødet.
Tidsforbruget for opgaven fastsættes af socialrådgiveren, men du kan forvente mellem 2-3 timer ugentlig i en opgave, som primært vil ligge i eftermiddags- og aftentimerne samt i weekender.
Socialrådgiveren i Børne- og Familieafdelingen, som er sagsbehandler for barnet/ den unge, er din arbejdsgiver.
Lønnen fastsættes efter opgavens omfang og kompleksitet.
Transportudgift i forbindelse med kørsel med barnet/den unge, ydes efter statens laveste kørsels takster.
Kørsel fra dit hjem til barnets/den unges bopæl dækkes ikke (her gælder almindelige fradragsregler i forhold til skat).
Inden ansættelsen indhenter Børne- og Familieafdelingen straffe- og børneattest.
Du har tavshedspligt med hensyn til de forhold, som du i medfør af arbejdet bliver bekendt med. Brud på tavshedspligten er strafbart og kan medføre øjeblikkelig afskedigelse. Tavshedspligten fortsætter ved ansættelsens ophør.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Kørekort er en forudsætning.
Ansøgningsfrist: Vi ansætter kontaktpersoner løbende ud fra matchning af den konkrete opgave. Du kan derfor løbende sende en ansøgning, og vil blive kontaktet, såfremt socialrådgiveren vurderer, at der er et match.
Ansøgning:
Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du har tid og lyst til at gøre en forskel for et barn eller en ung. Du bedes fremsende en ansøgning, hvor du beskriver, hvem du er, hvilken erfaring du har, og hvad du kan bidrage med i forhold til et barn eller en ung, herunder både dine personlige og faglige forudsætninger.
Afdeling: Det Socialfaglige Område
Ansøgningsfrist: 31 January 2025
Placering: Kværndrup Odensevej 26 a
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: