Få opslag som dette inden alle andre

Controller til bæredygtighedscertificering

Bunker Holding A/S



Har du interesse for bæredygtighedscertificeringer og ønsker du at være en del af en international virksomhed? Bunker Holding Group leder lige nu efter en motiveret controller til vores afdeling i Aalborg.

Som controller på bæredygtighedscertificering vil du blive en del af Bunker Holdings Tax & Compliance Team. Bunker Holding har hovedkontor i Middelfart, men du vil blive tilknyttet vores yderst attraktive kontor i Aalborg, som ligger ved havnefronten, hvor en del af koncernens funktioner er samlet.

Om jobbet
I denne stilling vil du få en central rolle med en bred vifte af controlling- og supportopgaver til koncernens datterselskaber. En af dine vigtigste opgaver bliver at assistere med at fastholde og udvikle grundlaget for koncernens ISCC-certificeringer. ISCC (International Sustainability and Carbon Certification) er et globalt anerkendt certificeringssystem for bæredygtige produkter, herunder biobrændstof.

Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Rapportere transaktioner, der er omfattet af ISCC-certificeringer, til en ekstern database (UDB)
  • Bidrage til implementeringen af integrationen med UDB
  • Kontrollere sammenhængen mellem interne systemer og UDB
  • Yde intern rådgivning og håndtere ad hoc-opgaver inden for bæredygtighedscertificeringer
  • Intern undervisning og datacontrolling

Dit arbejde vil have et internationalt perspektiv, og du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af koncernen. Jobbet er fuldtid, men hvis du er i den afsluttende fase af dine studier og kan arbejde mindst to dage om ugen, er vi fleksible, så du kan starte hos os, mens du afslutter dit studie.

Som en del af Bunker Holding Group bliver du en del af en større global koncern. Vi lægger stor vægt på individuel udvikling og tilbyder mange karrieremuligheder på tværs af koncernen.

Din profil
Vi søger en kandidat med masser af motivation og solide faglige kompetencer. Det er vigtigt, at du har viljen til at lære samt en interesse for at udvikle dig inden for bæredygtighedscertificering. Vi tilbyder både intern og ekstern uddannelse for at støtte din udvikling.

Som vores bæredygtighedscontroller forventer vi desuden, at du:

  • Har en finansiel baggrund (finansøkonom, bachelor, kandidat eller tilsvarende)
  • Arbejder selvstændigt
  • Er analytisk og struktureret
  • Har flair for IT og databehandling

Da du vil arbejde i en international virksomhed, hvor koncernsproget er engelsk, er det vigtigt, at du kan kommunikere flydende på engelsk, både mundtligt og skriftligt. Efter en oplæringsperiode vil der være nogen rejseaktivitet forbundet med jobbet.

Bliv en del af Bunker Holding
Dit team ser frem til at møde dig! Så søg jobbet online snarest muligt. Vi afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat og inviterer løbende ind til samtale.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Tax, Jacob Mønster Christensen på tlf.: + 45 20 20 37 79 eller Sustainability and Compliance Controller, Rannvá Tindskarð på tlf.: +45 51 89 51 69.

Bunker Holding er den største virksomhed i det danske, familieejede United Shipping & Trading Company (USTC) og er verdensførende inden for bunkerhandel. Siden 1981 har Bunker Holding specialiseret sig i at indkøbe, sælge og forsyne bunker- og smøringsolie til skibssegmentet. Bunker trading, risk management og fysiske operationer (Bunker One) er de tre vigtigste forretningsområder. Bunker Holding har en global tilstedeværelse med 60 kontorer i 30 lande og flere end 1.500 ansatte specialister.

Afdeling:
Strandvejen 5, Middelfart

Lokation: Aalborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bunker Holding A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bunker Holding A/S

Strandvejen 5, 5500 Middelfart

Bunker Holding is the parent company of a group of companies specialising in the purchase, sale and supply of fuel and lube oil to ships as well as risk management and associated services. We operate globally with clients in shipping lines and the shipping business.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2625362//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.