Få opslag som dette inden alle andre

Contract Manager - kontraktstyring af rådgiver- og entreprisekontrakter

Banedanmark



Kunne du tænke dig en tværfaglig rolle hvor du er med til at sikre en god kontraktstyring på vores anlægsprojekter?

Som en central bygherre i Danmark arbejder vi for at udvikle en fremtidssikret og miljøvenlig jernbane, hvilket medfører en løbende vækst i antallet af anlægsprojekter årligt. De gode udbud og aktiv kontraktstyring, er vigtige elementer for at lykkes med vores mål. Vi søger derfor en eller flere Contract Managere, som trives i en tværfaglig rolle, og kan træffe beslutninger, når kontraktbetingelser skal forhandles og formidles.

Tværfagligt samarbejde og en bred kontaktflade

Som Contract Manager er du kontraktansvarlig for dine kontrakter. Det er derfor dit ansvar at:

  • sikre overholdelse af udbudsretten og øvrig lovgivning
  • følge og bistå projekter i tæt tværfagligt samarbejde
  • anvende kontrakten proaktivt for at undgå konflikter og problemer.

Det er en tværfaglig rolle, hvor du arbejder i tæt samarbejde med jurister, byggeledere, projektledere og fagfolk. Du kommer til at have en selvstændig portefølje med egne projekter, hvor du bliver ansvarlig for at sikre, at sektionens mål bliver realiseret. For at trives i jobbet er det derfor vigtigt, at du kan arbejde i et tværfagligt miljø, og at du har evne for at kunne sætte kontraktuelle og juridiske perspektiver i kontekst af bl.a. teknik, praktik og økonomi.

”Contract management er mange ting alt efter hvem man spørger. For mig er det den proaktive tilgang til kontrakter, der er afgørende. Jeg syntes, at de bedste løsninger findes gennem en konsekvent tilgang til kontrakten, og hvor uoverensstemmelser afklares i et forhandlingsrum og ikke i en retssal.” - Contract Manager Ida Krogh

Du kommer derudover til at have en central rolle i udbudsfasen, hvor du er ansvarlig for at implementere erfaringer fra tidligere projekter i kontrakten og sikre, at vi har den bedste strategi for udbuddet og kontraktindgåelsen.

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk baggrund og solid erfaring med kontraktstyring. Kendskab til AB18 og ABR18 anses for nyttigt, og erfaring inden for jernbane- eller anlægsindustrien ses gerne.

Nyuddannede med relevant teoretisk baggrund, såsom Cand.jur. Eller Cand.merc.(jur.), opfordres også til at søge.

Vores sektion er specialiseret i entreprise- og rådgiverkontrakter på anlægs- og fornyelsesprojekter. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring inden for entrepriseret og kontraktstyring af større bygge-og/eller anlægsprojekter.

Vi søger en struktureret og initiativrig kollega, som kan træffe selvstændige beslutninger og samtidig fungerer godt i teams. Du skal være kommunikativ dygtig og i stand til at samarbejde effektivt med forskellige interessenter på tværs af organisationen. Flydende dansk i både skrift og tale er en forudsætning.

Sektionen – Contract Management & Sourcing

Vi er en sektion i udvikling, hvor du med baggrund i egne erfaringer og færdigheder får mulighed for at påvirke den måde, vi håndterer kontrakter på.

Sektionen består i dag af 3 forskellige teams:

Vi har et team med udbudskonsulenter i København, som arbejder på at udvikle strategier, formulere betingelser og facilitere hele udbudsprocessen fra start til slut.

Derudover er vi et team med Contract Managere fordelt over København og Fredericia. Deres hovedfokus er at sikre effektiv styring og opfølgning på vores kontrakter.

Slutteligt har vi et team med interface managere, i en nyopstartet rolle, der fungerer som bindeled mellem forskellige interessenter i vores jernbaneprojekter. Deres primære ansvar er at sikre effektiv kommunikation og samarbejde på tværs af forskellige fag, sektioner og eksterne partnere.

Samlet udgør vores sektion en vigtig del af Ressourcedivisionens bestræbelser på at sikre vellykkede jernbaneprojekter, og vi søger konstant at udvide med flere dygtige medarbejdere til alle tre teams.

Vi tilbyder dig spændende og betydningsfulde opgaver i en stor og travl bygherreorganisation, hvor du får mulighed for at tage ansvar for spændende kontrakter. Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens færdigheder i hverdagen. Sektionen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at sørge for at du kommer godt ind i fællesskabet og opgaverne.

Arbejde hos Banedanmark

Vi arbejder systematisk og målrettet med diversitet, inklusion og ledelse, så Banedanmark har plads til alle, der kan og vil en attraktiv jernbane. Vi lægger også vægt på at have en god, fleksibel arbejdsplads i balance, hvor der også er plads til fritid og familie.

Du får arbejdssted på vores moderne hovedkontor centralt i København – tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station og Fisketorvet. I kælderen er det også gode muligheder for at parkere din bil eller cykel.

Banedanmark kan tilbyde fitness rum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.

Løn og ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer –Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Ahmad El-Wali. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtale løbende. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43

Ansøgningsfrist: 20 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Banedanmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.09.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2635382//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.