Få opslag som dette inden alle andre

Faglige dygtige og engagerede bioanalytikere/kommende bioanalytikere søges til faste stillinger og vikariater til Blodprøver og Biokemi på OUH i Odens

Region Syddanmark


Er du interesseret i biokemi, så er det dig, vi søger til vores spændende og travle afdeling. En afdeling, som er i gang med en udvikling på vej mod det nye OUH

Vi søger glade, engagerede og helhedstænkende bioanalytikere til faste stillinger og vikariater, som har lyst til at være en del af vores store og forskelligartede driftsopgaver - og som kan se sig selv i en foranderlig verden. Vi har en fast stilling med hovedopgaver i ambulatoriet, og en fast stilling med hovedopgaver i laboratoriet.

Det skal du lave:
Dine primære opgaver i
laboratoriestillingen bliver analysearbejde inden for afdelingens 24/7-områder, samt at deltage i den fælles opgave med blodprøvetagning og EKG-måling på morgenrunder på de kliniske afdelinger. Du vil få mulighed for at specialisere dig i flere faglige områder, inden for vores 14 forskellige analysespecialer som f.eks. hormoner, medikamenter, sporstof m.m., samt inden for områder med patientkontakt, som f.eks. børneprøvetagning, bistå ved funktionsundersøgelser og operationer eller prøvetagning i eget hjem.

Du kan læse mere om vores analysespecialer på hjemmesiden: Laboratoriespecifikke analysegrupper (ouh.dk)

I Laboratoriestillingen indgår man i forskellige vagtrul med aften-, nat-, helligdags- og weekendvagter. Disse ulempevagter udløser naturligvis vagtfrihed på andre tidspunkter, dette giver dig en anden frihed og fleksibilitet i hverdagen, hvor privatlivet også skal gå op.

Dine primære opgaver i ambulatoriestillingen er prøvetagning, sekretærfunktion, prøvetagning i borgernes eget hjem og enkelte helligdags- og weekendvagter.

De 2 faste stillinger er fuldtidsstillinger.

Vi ønsker en kollega som

  • Er uddannet autoriseret bioanalytiker eller dimitterer i vinteren 2025
  • Kan arbejde organiseret og målbevidst.
  • Udviser aktiv deltagelse i personlig og faglig udvikling, med et initiativrigt drive.
  • Er kvalitetsbevidst og omstillingsparat
  • Bidrager til et godt psykisk- og socialt arbejdsmiljø, med bl.a. et humørfyldt og positivt sind.
  • Er samarbejdsvillig og mødestabil
  • Kan deltage i afdelingens vagtordning efter oplæring (vi arbejder 24-7-365)

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads, med fokus på onboarding
  • En afdeling der forsøger at være ”First movers” inden for ny teknologi og analysemetoder.
  • En afdeling med en professionel tilgang til opgaverne. Hvor patienten og fagligheden er i centrum.
  • Samarbejde med andre faggrupper
  • Tæt samarbejde med fantastiske og engagerede kolleger
  • Medindflydelse og udviklingsmuligheder
  • Mulighed for oplæring i specialfunktioner
  • Personalegoder i form af frugt- og kaffe/te-ordning, samt massagestol, der kan bruges i pauser samt før og efter arbejde.

Om os
Blodprøver og Biokemi er en tværgående klinisk afdeling på Odense Universitetshospital. Vi har omkring 250 medarbejdere, heraf er omkring 140 bioanalytikere og laboranter. Vi udfører mere end 550 forskellige biokemiske analyser på blod, urin, spinalvæske og andre vævsvæsker, heraf ca. 150 analyser døgnet rundt. Hovedparten af analyserne bliver udført på nyere fuldautomatiseret udstyr, andre mere sjældne analyser bliver udført helt eller delvist manuelt. Vi tager blodprøver og EKG på hele hospitalet og i private hjem, og modtager prøvemateriale fra praktiserende læger, speciallæger og andre laboratorier. Tilsammen udfører vi ca. 10,5 mio. rutineanalyser på laboratoriet om året. Vores vision er at udøve laboratorie-medicinsk service og rådgivning for patienter på basis af forskning på højeste internationale niveau, og at fremme medarbejdernes kreativitet, åbenhed og ansvarlighed. Vi har et arbejdsmiljø præget af gensidig respekt, og forventer og tilbyder faglig udvikling i et miljø, der er præget af professionalisme, vidensdeling, engagement og godt humør. Udviklingen på det biokemiske område sker i en rivende fart. Vi har det seneste år, nedbragt prøvetagningsdelen for den enkelte bioanalytiker, til fordel for driftsopgaver af analysemæssig karakter.

Ansøgning:
Har du lyst til at være en del af vores afdeling, der satser højt på tværfaglig kompetence, forskning og trivsel, så send en ansøgning, hvor du beskriver dine kompetencer og interesser på området.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 1. oktober 2024, og samtaler bliver afholdt i uge 43.

Har du spørgsmål?
Er du velkommen til at kontakte Overbioanalytiker Mette Møller Andreasen mobil; 2938 7268

Tiltrædelse er den 1. november eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold:
Arbejdsstedet er Blodprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital i Odense. Løn og ansættelsesvilkår sker iht. overenskomst mellem Dbio og Regionernes lønnings- og takstnævn.
Der vil være tre måneders prøvetid for ansøgere, der ikke er ansat i Region Syddanmark i forvejen. Der indhentes børneattester på alle ansatte.

OUH er et røgfrit hospital.

Afdeling: Blodprøver og Biokemi

Stillingsbetegnelse: Bioanalytiker

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 01 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2638406//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.