Få opslag som dette inden alle andre

Psykologer til PPR - bliv en del af vores dynamiske team i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune



Vi udvider og søger derfor to engagerede psykologer til vores PPR-team. Vi har fået flere spændende opgaver i forbindelse med nye initiativer og indsatser for at øge trivslen hos børn og unge i Høje-Taastrup Kommune.

Hvad kan du forvente?

  • Samarbejde og udvikling: Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kollegaer for at sikre den samlede opgaveportefølje for psykologarbejdet i PPR.
  • Nye behandlingstilbud: Bidrag til at udvide vores nye lettere behandlingstilbud og potentielt varetage opgaver som behandlingsansvarlig psykolog på vores dagbehandlingsskole.
  • To centrale områder: Vi søger en psykolog til vores lokale skoledagbehandlingsskole, som udvider med 12 pladser i dette skoleår og yderligere 12 pladser fra skoleåret 25/26. Derudover skal vi videre med vores lettere behandlingsindsatser og forebyggelse, herunder et lettilgængeligt behandlingstilbud.

Hvem er vi? PPR i Høje-Taastrup Kommune består af 20 psykologer (12 autoriserede), 14 logopæder og 6 specialpædagogiske konsulenter. Hver faggruppe har egen teamleder. Vi arbejder sammen på tværs af fagligheder og leder efter en kollega, som vil bidrage til det faglige fællesskab i opgaveløsningen.

Dine opgaver:

  • Understøtte trivsel og udvikling gennem sociale og psykologiske indsatser.
  • Agere i forskellige positioner som konsulent, praksisvejleder og undersøger.
  • Arbejde med både småbørn og skolebørn i almen- og specialområdet.
  • Varetage specialopgaver i vores interne specialtilbud for børn med forskellige vanskeligheder.

Hvem er du?

  • Du er uddannet cand.psych., og det er en fordel, men ikke et krav, at du er autoriseret.
  • Du har erfaring med rådgivning, vejledning og psykologisk undersøgelse.
  • Du brænder for at arbejde bredt med pædagogisk psykologi, både i forebyggende, foregribende og indgribende opgaver.
  • Du har barnets perspektiv i fokus og evner at skabe tillid og tryghed.
  • Du er en teamplayer, der kan bringe din faglighed konstruktivt i spil i tværfaglige samarbejdsfora.
  • Du er initiativrig og kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre.
  • Du har lyst til at bidrage til udviklingen af fagområdet og sikre stabilitet i PPR’s samlede opgaver.

Hvad tilbyder vi?

  • En dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads.
  • Mulighed for at bidrage til spændende initiativer og projekter.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kollegaer.
  • Et spændende og alsidigt job med høj faglighed og gode muligheder for udvikling inden for både anvendt og klinisk psykologarbejde.
  • Systematiseret supervision – både internt og eksternt – som er et krav til både dig og os.
  • En dygtig og social psykologgruppe med godt sammenhold, stor hjælpsomhed og kollegial omsorg.
  • Et PPR med flere fagligheder og et fælles ståsted.
  • Et både psykologfagligt og tværfagligt fokus på samarbejde, engagement og kreativitet i en af de vigtigste velfærdsopgaver – at sikre trivslen for flere børn og unge i en tid, hvor løsninger for øget mistrivsel er på dagsordenen.
  • Psykologfaglig ledelse, faglige tovholdere på opgaver og et fælles stort tværprofessionelt engagement.

Vilkår, yderligere oplysninger og datoer:
Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt. Vi venter gerne på den rette kandidat. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.

Du kan få yderligere oplysninger hos psykologfaglig leder Jon Sparre Bach Conrad på telefon 24 21 52 27, eller hos tillidsrepræsentant for psykologerne i PPR Pernille Thorborg 21 34 83 51. Du kan med fordel sende en SMS til den, som du ønsker kontakt med, hvorefter du vil blive ringet op.

Vi skal have din ansøgning vedlagt CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante papirer senest d. 22. september 2024. Vi afholder samtaler tirsdag den 24. september og indkalder til samtaler mandag den 23.september.

Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med eventuel ansættelse indhenter referencer samt straffe- og børneattest.

Afdeling: Pædagogisk, psykologisk rådgivning

Ansøgningsfrist: 22 September 2024

Placering: Rådhusstræde, 1, 2630, Taastrup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Høje-Taastrup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Høje-Taastrup Kommune

Bygaden 2, 2630 Tåstrup

Velkommen til en moderne kommune med en mangfoldighed af mennesker og muligheder inden for erhverv, uddannelse, fritids- og kulturliv.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2638808//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.