Få opslag som dette inden alle andre

ER DU SOCIALRÅDGIVER, BRÆNDER DU FOR SPECIALOMRÅDET OG ER DU GOD TIL RELATIONER - SÅ LÆS MED HER!

Aarhus Kommune



Familiecentret søger en socialrådgiver/socialformidler til Specialklyngen, der vil arbejde relationelt og tværfagligt for at opfylde barnets og familiens ønsker, drømme og håb. Stillingen er fast og på 37 timer om ugen med opstart 1. november 2024.

Gennem relationen gør du en forskel for børn og deres familier.
På Familiecentret er du med til at styrke den relationelle samt ressource- og løsningsfokuserede tilgang i vores samarbejde med børn og familier. Du arbejder tæt sammen med familien og dennes private og professionelle netværk, fordi du vil skabe forandringer og langsigtede løsninger med udgangspunkt i familiernes ønsker, håb og drømme.

Opgaveområdet – specialklyngen
Familiecentret har myndighedsansvaret for kommunens indsats overfor børn og unge i alderen 0-14 år med behov for særlig støtte. I specialklyngen kan vi have sager med børn helt op til 18 år, når der er tale om kompenserende ydelser.

Vi søger en socialrådgiver/formidler til et team i vores specialklynge. I vores specialklynge er målgruppen børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og deres familier. Du kommer til at sidde i et team som både består af socialrådgivere og udfører.

Dine kommende arbejdsopgaver:

  • Du vil sidde i et team som primært behandler sager, hvor hjemmetræning, bil- og bolig, hjerneskade og/eller respiration er en del af barnets behov og/eller udfordring.
  • At yde råd og vejledning til familien.
  • At afdække barnets støttebehov.
  • At træffe afgørelse inden for handicapområdet, herunder ansøgninger om kompenserende ydelser.
  • At afholde løbende samtaler med barn og forældre.
  • At afholde løbende opfølgning.
  • At kunne formidle afgørelserne i både skrift og tale til barn og forældre.
  • At behandle klager.
  • At behandle underretninger.

For at kunne lykkes godt i denne stilling skal du både kunne lide at arbejde struktureret og være god til det. Derudover skal du kunne overholde deadlines og foretage administrativt skriftligt arbejde ifm. ansøgninger og afgørelser. Samtidig skal du være nysgering og villig til at undersøge, hvilken forandring familierne ønsker at skabe i deres liv i et tæt samarbejde med familierne.

I arbejdet med børn og deres familier har du fokus på en tidlig, forebyggende og helhedsorienteret indsats. Du giver råd og vejledning til familierne og har fokus på, hvordan den enkelte familie kan trives bedst muligt i deres livssituation, på forældrenes muligheder for udvikling af deres forældrekompetencer samt på barnets selvhjulpenhed.

Du deltager i sparringsmøder med kollegaer, hvor I udveksler erfaringer og understøtter hinanden.

Vi tilbyder:

  • en masse dygtige og søde kollegaer. Kollegaskabet scorer højest i vores trivselsmålinger, og det er vi stolte af.
  • fagligt velfunderede, engagerede afdelingsledere, der også scorer højt i vores trivselsmålinger. Vi ved, at god ledelse er altafgørende, og derfor har det en stor prioritet hos os.
  • et fleksibelt arbejde, hvor du langt hen ad vejen selv strukturerer og planlægger din tid og dine arbejdsopgaver, og hvor der er mulighed for hjemmearbejde.
  • et omfattende introprogram for alle nyansatte, da vi prioriterer en god opstart for alle.
  • faglige sparringsmøder med kollegaer og leder samt ekstern supervision.
  • løbende faglig udvikling.
  • en arbejdsplads som prioriterer et godt arbejdsmiljø.
  • en arbejdsplads, hvor vi prioriterer gode praktikforløb for vores praktikanter. Der er derfor en forventning om, at vi alle løbende bidrager og tager ansvar for de gode praktikforløb som praktikvejleder.

Vi har et stærkt, fagligt samarbejde med VIA, hvorfor vi løbende har socialrådgiver-praktikanter i Familiecentret. Derfor vil du også, som dine kollegaer, på et passende tidspunkt blive praktikvejleder for studerende på socialrådgiveruddannelsen.

Så tøv ikke med at sende en ansøgning, hvis du kan se dig selv i følgende:

  • Du har en grunduddannelse som socialrådgiver/socialformidler.
  • Du har erfaring med specialområdet – det er dog ikke et krav, hvis du har motivationen til at lære det.
  • Du har mod på og lyst til at arbejde relationelt i samarbejdet med borgere og samarbejdspartnere og tage udgangspunkt i familiernes ønsker, håb og drømme.
  • Du kan strukturere din tid, så du formår at balancere din tid mellem den borgerettede kontakt, lovmæssige rammer og det administrative arbejde.
  • Du er ressourceorienteret og tør træffe beslutninger og tage myndighedsansvar.
  • Du har fokus på og bidrager positivt til det faglige og sociale fællesskab.

Vi opfordrer alle uanset etnicitet, køn, alder m.v. til at søge, da vi ser en stor styrke i at have en medarbejdergruppe, der ligner det omgivne samfund og dermed de børn og familier, som vi arbejder med. Se mere om os og vores baggrund ift. ønsket om mangfoldighed i ansættelserne: https://www.aarhus.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/familier-med-problemer/mangfoldighed-i-familiecentret/

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingerne vil blive aflønnet efter overenskomst med DS/HK.

Ugentligt timetal: 37

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Katrine Broby på tlf. 4185 6274.

Ansøgning
Vi glæder os til at læse din ansøgning om, hvorfor du ønsker ansættelse hos os.

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 18. september 2024. Samtalerne forventes afholdt onsdag d. 25. september 2024.
Stillingerne er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og samt en anmærkningsfri børneattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Mere om Familiecentret
Familiecentret består af følgende afdelinger: Modtagelsen, Familierådgivningen, Familieplejen, Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Specialteamet, Organisation og Udvikling, Administration, Løn & Personale samt Økonomi.

På Familiecentret er vi godt 300 medarbejdere. Familiecentret ligger på Karen Blixens Boulevard 7 i Gellerup, men dækker hele Aarhus Kommune.

Familiecentret er en del af driftsområdet Børn, Familier og Fællesskaber (BFF). Organisatorisk er driftsområdet Børn, Familier, og Fællesskaber placeret i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Du træder ind i…
… en banebrydende udvikling, hvor Relationel Velfærd er fundament for samarbejdet med børn, familier og fagprofessionelle. Her mangler vi dig som et vigtigt bindeled mellem almen - og det specialiserede børneområde.

Opdraget er Aarhuskompasset, hvor fokus er at skrue op for dialogen, børnenes og familiernes ønsker, håb, drømme og hverdagsliv og ned for systemerne. Nytænkningen er centreret omkring velfærd, der bygger på relationer, og hvor ønsket er, at vi sammen med barnet, familien og dem, der er omkring barnet, finder løsninger, der skaber værdi - så tidligt og tæt på barnets hverdag som muligt. Vi går væk fra at administrere og planlægge for familierne og mod at samarbejde endnu mere med familierne og hinanden. Vi er allerede godt i gang, og alle lokaldistrikter i Aarhus Kommune skal arbejde tværgående med relationel velfærd i løbet af de næste tre år, med udrulning i nye lokalområder, dagtilbud, skoler og klub hvert halve år.

Om MSB
MSB er en enhedsforvaltningen, og vi kalder os Borgerens MSB. Med Borgernes MSB har vi som organisation lagt fundamentet for en samlet forvaltning. Det har vi gjort, fordi borgerne skal opleve, at de mødes med den samme tilgang, uanset hvilket center – eller hvilke centre – i MSB, de får hjælp fra. Fundamentet består af fem grundsten, som sammenfatter essensen af grundfortællingen om Borgernes MSB:

  • Vi understøtter det gode liv for borgerne
  • Vi skaber sammenhæng for borgerne
  • Vi koordinerer for borgerne
  • Vi samarbejder om og med borgerne
  • Vi skaber resultater gennem ledelse

I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus kommune.
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

18-09-2024

Afdeling: Familiecentret

Ansøgningsfrist: 18 September 2024

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (18.09.2024)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2638835//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.