Få opslag som dette inden alle andre

Er du sygeplejerske og klar til at prøve kræfter med ledelsesdisciplinen? Vi har en unik mulighed til dig.

Region Sjælland



Rehabiliterende Retspsykiatrisk sengeafsnit SL 8 søger en assisterende oversygeplejerske.

Her byder der sig en unik mulighed, fordi vores dygtige assisterende oversygeplejerske nu er klar til at tage næste skridt inden for ledelsesopgaven. Vi arbejder med relations dannelse, Recovery og aktiv patientinddragelse – og du medvirke til at skabe en meningsfuld og lærerig hverdag for langtidsindlagte, retspsykiatriske patienter.

Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave er at lære ledelsesdisciplinen. Det betyder, at du f.eks. skal varetage uddelegerede selvstændige ledelsesopgaver i forhold til drift, personale og udvikling - naturligvis i et tæt samarbejde med oversygeplejersken. Det er også en del af din arbejdsdag, at du deltager i patientbehandlingen og agerer rollemodel for god klinisk praksis.

Du er med til at understøtte kvaliteten i arbejdsgange og –processer i overensstemmelse med afsnittets opgave, herunder at sikre, at rammerne for et godt arbejdsmiljø er til stede.

Som assisterende oversygeplejerske har du mulighed for at præge udviklingen i afdelingen i samarbejde med et bredt og stærkt tværfagligt team, bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere, læger, pædagoger, lægesekretærer, farmakonom fysio- og ergoterapeuter. Du indgår i planlægningen af patientforløb i samarbejde med læger og det øvrige team. Du vil også have det overordnede ansvar for den daglige stuegang, da afsnittet har to læger som går på tværs af hinanden.

Ansvars- og kompetenceområde
Din erfaring kan se forskellig ud, men du skal have lyst til at kaste dig ud i nye opgaver med nysgerrighed og gåpåmod, både når det gælder opgaver, der knytter sig til den kliniske hverdag og til ledelse.

Du er uddannet sygeplejerske og har interesse for psykiatri og gerne erfaring fra specialet.

Du vil gerne dygtiggøre dig ved ex. deltagelse i relevant uddannelse. Måske har du kendskab til ledelse fra tidligere, men dette er ikke et krav.

Anciennitet og tidligere ansættelsesforhold vil indgå i en samlet vurdering, men er ikke altafgørende. Vi er fagligt stærke og kan derfor klæde dig på til opgaven, men vi forventer, at du er bevidst om egne grænser, og at din menneskelige ”rygsæk” er gearet til arbejdet på et retspsykiatrisk afsnit.

Din profil

  • Du har dansk autorisation som sygeplejerske
  • Du har et stort sygeplejefagligt engagement og lyst til at lære det retspsykiatriske speciale at kende. Psykiatrisk erfaring er ikke et krav - det har vi, og vi deler glædeligt ud af vores viden
  • Viden om og evne til udvikling, implementering og fastholdelse af kvalitet i sygeplejen
  • Evt. specialuddannelse i psykiatriske sygepleje
  • Lyst til videre-/efteruddannelse med henblik på udvikling af lederkompetencer
  • Du sætter dine faglige kompetencer i spil og understøtter udviklingen i afsnittet
  • Du støtter op om det tværfaglige samarbejde og deltager aktivt i teamarbejdet
  • Du er opsøgende på ny viden og formidler den videre til dine kolleger
  • Erfaring med koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Solid faglig ballast, med vilje til samarbejde og problemløsning
  • Du kan bevare ro og overblik
  • Du er handlekraftig og kan bevare motivationen
  • Du kan prioritere og uddelegere arbejdsopgaver
  • Du er aktiv i at sikre det gode arbejdsmiljø og agerer rollemodel for dine kollegaer

Hvis du griber chancen, tilbyder vi:
Faglig udvikling er vigtig, og vi har et stort fokus på undervisning og kompetenceudvikling.

Derfor opfordrer vi dig til aktivt at deltage i faglige udviklingsaktiviteter, og sørge for løbende opdatering af dine kompetencer for at sikre, at du altid er på forkant med den nyeste viden og praksis.

I Afdeling for Retspsykiatri er sikkerhed noget vi sætter højt på dagsordenen. Vores topmoderne sygehus gør det muligt at skabe meget sikre og trygge rammer for både patienter og personale.

Hos os får alle medarbejdere 12 hele dages sikkerhedskursus - fordi sikkerhed og god patientpleje er det vigtigste for os.

  • Vi bruger ingen eksterne vikarer
  • Vi har stærkt kollegialt sammenhold
  • Vi har nedbragt tvang med over 50% på 2 år

Vi tilbyder også:

  • Fast tilrettelagt intro de første 14 dage samt obligatoriske grundkurser
  • Mentorordning de første 6 måneder
  • Kendskab til din vagtplan 4 uger frem i tiden
  • Faste kontaktteams omkring hver patient, sammensat ud fra faglig ballast, personlighed og uddannelsesbaggrund
  • Daglig kollegial sparring/refleksion
  • Systematisk supervision

Hvad er afsnit SL 8 for en størrelse
Vi rummer nogle af de mest komplekse og syge skæbner i psykiatrien i Region Sjælland. Det er en kompliceret balancegang at være professionel i et felt med den dobbelte opgave, det er, at behandle et sygt menneske og samtidig løse den retslige opgave, samfundet har givet os.

Vi behandler primært patienter med dom til anbringelse.

Vores patienter er indlagt gennemsnitlig 6 år, og det stiller krav til relations arbejdet men giver også personalet rig mulighed for at gå i dybden med individuelle pleje- og behandlingstiltag.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende recovery-orienteret tilgang, hvor der er fokus på patientinddragelse, systematik og struktur. Denne tilgang, herunder vores anerkendende misbrugsbehandling, har givet gode resultater i form af et meget lavt konfliktniveau.

Vores patienttilgang, arbejdsform og ledelsesstil, er baseret på en grundlæggende ide om, at det vi gør, skal skabe værdi for patienterne. For at lære mere om vores unikke tilgang på SL 8, læs på hjemmeside OS OpgaveStyret Psykomestring (implementeringer).

Den regionale afdeling for retspsykiatri hører under Afdeling for Retspsykiatri i Region Sjælland og består af 4 regionale lukkede afsnit med 12-14 pladser.

Den samlede afdeling består desuden af Sikringen, en højtspecialiseret landsafdeling med tre afsnit á 10 pladser for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge patienter i Danmark, samt et Retspsykiatrisk ambulatorium med 150 patienter.

Vi udvider med 2 nye sengeafsnit, et på Sikringen og et i den Regionale afdeling for Retspsykiatri i 2024/2025.

Du kan læse mere om de enkelte afsnits behandlingstilbud på vores hjemmeside Afdeling for Retspsykiatri - Psykiatri (psykiatrienregsj.dk)

Vi glæder os til at læse din ansøgning
Hvis du brænder for at gøre en forskel for vores patienter, gerne vil prøve kræfter med ledelsesopgaven og ønsker at være en del af et dedikeret team, så send din ansøgning og CV til os i dag.

Stillingerne ønskes besat senest den 1. december 2024 eller snarest muligt efter aftale.

Ansøgningsfrist torsdag den 20. oktober 2024. Samtaler afholdes løbende.

Vil du vide mere
- så er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Tine Pedersen på mail: [email protected] eller mobil 93 56 68 77

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Tine Pedersen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
036995

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
4. september 2024

ANSØGNINGSFRIST
20. oktober 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2639164//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.