Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgivere/-formidlere til det specialiserede voksenområde

Assens Kommune



Socialrådgivere/-formidlere til det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde er inde i en spændende udvikling, hvor Myndighed og de udførende enheder er organiseret under samme chef.

Vi arbejder målrettet og ambitiøst og i tæt samspil mellem drift og myndighed, så vi sammen løser opgaverne bedst muligt og med den bedst mulige kvalitet.

Vi søger snarest muligt to socialrådgivere/socialformidlere til henholdsvis en fast stilling på 37 timer og et barselsvikariat på 32 timer. Tiltrædelse er senest den 1. november 2024 og gerne før hvis muligt.

Hvem er vi
Vores myndighedsfunktion er organiseret lidt anderledes end det, du kender. Vi har samme chef som alle vores udførende enheder, og vi har en struktur, hvor der er en central og en decentral myndighedsfunktion.

Vores socialrådgivere er primært forankret i tre hovedområder:

  • vores "modtagelse", som er én indgang fysisk placeret sammen med SKP og Bostøtte-korpset
  • vores "praksisnære myndighed", der til daglig sidder sammen med vores interne drift
  • vores "centrale myndighed", som arbejder med Assens-borgere i eksterne tilbud

Vi har høje ambitioner og ønsker en tilgang, som bygger på solid faglighed og holdspil, hvor vi hjælper hinanden og er fagligt stærkt funderet og ikke mindst påtager os vores myndighedsansvar.

Vi er kendetegnet ved en systematik og professionel tilgang til vores opgave. Vi benytter Voksenudredningsmetoden og har for nylig implementeret VUM 2.0. Vi har dagligt fokus på den rehabiliterende tilgang samt inddragelse af borger og pårørende på bedst faglige vis.

Vores værdisæt er nysgerrighed, tillid, respekt, ansvarlighed og selvstændighed. Vi er endvidere optaget af og afhængige af et godt og tillidsfuldt tværfagligt samarbejde interne og eksternt.

Om jobbene
Faste stilling
Den faste stilling er i vores Modtagelse, hvor du vil have myndighedsrollen i henhold til Servicelovens §§ 82 og 85. Derudover vil du, sammen med teamet, blive ansvarlig for teamtelefonen under Myndighed Social. Teamet består af 3 socialrådgivere og en Myndighedsleder, som er let tilgængelig og tæt på opgaven. Derudover har du 7 kollegaer i Central Myndighed samt 2 kollegaer i Praksisnær Myndighed.

Du vil i daglig drift have et tæt samarbejde med-/og opholde dig på samme lokation, som bo-støtterne, deres leder og faglig koordinator. Fagligt og ledelsesmæssigt vil du være forankret sammen med Central Myndighed, hvor du har fælles personalermøder, faglig sparring samt relevante temadage.

Der vil i ansættelsen være inkluderet tid til oplæring af de bestemmelser, du skal arbejde i henhold til, og samtidig er du sikret sparring i dit team, hvor der sidder kollegaer og faglig koordinator med specifikt erfaring inden for området.

Barselsvikariat
Stillingen som barselsvikar er i området for Praksisnær Myndighed, hvor du vil være i tæt samspil med borgere og personale på de interne bosteder. Bostederne, du er tilknyttet, består af 5 botilbud, hvoraf 3 er uden døgndækning efter § 105 med § 85, et Opgangsfællesskab efter § 107 for unge i alderen 17-30 år samt et psykiatrisk døgntilbud efter § 105 med § 85.

Du vil som praksisnær socialrådgiver være under daglig ledelse af leder for bostederne u. døgn. Fagligt vil du være forankret sammen med Central Myndighed og Modtagelsen og vil deltage i personalemøder, faglig sparring samt ved relevante temadage.

Der vil i ansættelsen være inkluderet tid til oplæring i de bestemmelser, du skal arbejde i henhold til, og samtidig er du sikret sparring ved fagkoordinator og kollegaer under modtagelsen, som alle har specifik erfaring inden for dit område.

Hvem er du
Vi er optaget af dine faglige kompetencer og din tilgang til opgaven.

Du skal gerne have erfaring med opgaven. Er din erfaring knap så solid på enkelte områder, skal du have energi og lyst til at arbejde for at kvalificere dig til opgaven.

Vi lægger bl.a. vægt på:

  • din uddannelsesbaggrund (socialrådgiver, socialformidler, sagsbehandler e.a.)
  • din erfaring inden for området
  • din tilgang til borgere med komplekse problemstillinger
  • din tilgang til samarbejde med mange forskellige interessenter
  • dine evner til at arbejde grundigt, selvstændigt og struktureret
  • dine personlige strategier i situationer, hvor du oplever dig presset
  • dit humør og tilgang til kolleger og ledelse.

Vi tilbyder dig
Vi er en Myndighed, som prioriterer hinanden og vores kollegiale fællesskab og sammenhold. Det er vigtigt, at vi alle trives og finder opbakning i perioder med spidsbelastning.

Hos os får du:

  • en stærk, faglig kultur med et højt fagligt niveau
  • sparring med kollegaer og høj tilgængelighed til nærmeste leder
  • et arbejdsfælleskab, hvor vi arbejder fokuseret og skaber de gode og bæredygtige løsninger sammen
  • en ledelse, som er lydhør og inddrager, men også skaber rammer og retning
  • supervision
  • mulighed for en til to dages hjemmearbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til kontakte leder af Myndighed Social, Lisbeth Rahbek, på tlf. 24 75 31 71 eller leder af bostederne u. døgn Stine A. Rasmussen på tlf. 24 61 89 10.

Ansøgningsfristen er søndag den 22. september 2024, og vi holder forventeligt samtaler torsdag den 26. september 2024.

Du må gerne påføre ansøgningen, hvorvidt du er interesseret i begge stillinger.

Flyt til Vestfyn
Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Lokation: Hele kommunen

Ansøgningsfrist: 22 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Assens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Assens Kommune

Rådhus Allé 5, 5610 Assens

Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2640105//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.