Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagogisk vejleder til Center for Social Rehabilitering

Vejle Kommune



Hop med ombord i et fantastisk center, der brænder for udsatte mennesker og faglig udvikling. Vil du have en arbejdsdag, hvor du samarbejder med borgerne i at mestre deres eget liv med udgangspunkt i deres ønsker, håb og drømme?

Vi får en stilling ledig, da en kollega vælger at gå på efterløn, og søger derfor 1 socialpædagogisk vejleder til vores Handicap-, Social- og Psykiatriteam i Give.

Center for Social Rehabilitering i Vejle Kommune er et §85 tilbud til borgere, som bor i egen bolig og har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer.

Vi tror på, at samarbejde og faglighed går hånd i hånd, derfor skal du være indstillet på at kunne begå dig både fagligt og samarbejde tværprofessionelt.

Vi arbejder ud fra strategiplanen ”Sammen om livsmestring”, der kan tilgås fra opslaget her. Strategien viser vejen til at skabe social værdi for de mennesker vi samarbejder med, og som vi understøtter i deres livsmestring, samt ønsker, håb og drømme for livet.

Om jobbet
Vi samarbejder med mennesker om at understøtte deres livsmestring. Det gør vi gennem en rehabiliterende og individualiseret tilgang.

Din vigtigste opgave i samarbejdet med borgeren, er at tage udgangspunkt i dennes ønsker, håb og drømme for livet. En af forudsætningerne for at du lykkedes med dette er, at du stempler ind i et fagligt dygtigt team, hvor vi understøtter hinandens faglighed med daglig sparring og trivsel.

Du trives med både at arbejde på egen hånd, og i grupper omkring de mennesker der har brug for støtte. Derudover vægtes samarbejdsrelationerne højt, da vi hjælper hinanden og løfter i flok, også på de dage, hvor udfordringerne er mange.

Din tilgang skal være ressourcefokuseret og understøttende, og du skal kunne arbejde selvstændigt, da vi oftest arbejder 1:1 med borgerne. Som beskrevet så vil det være borgere fra flere målgrupper du vil skulle være vejleder for.

Du har din egen borgerportefølje, men vi har ugentlige team- og sparringsmøder, og du får en mentor tilknyttet, som også fungerer som din sparringspartner i din opstart.

Vi har desuden kontinuerlig supervision fra ekstern supervisor, ligesom vi internt i organisationen arbejder med begrebet Åbent Universitet, hvor vi vidensdeler på tværs og med sparring fra organisationens interne fageksperter.

Kvalifikationer og kompetencer vi søger hos dig:

  • Du har en pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse.
  • En anerkendende og ressourceorienteret tilgang til borgerne.
  • Gode kommunikations - og samarbejdsevner, så du kan formidle din viden og vejledning på en klar og tydelig måde til borgeren og andre fagpersoner i et professionelt arbejdsfællesskab.
  • Kompetencer i dokumentation, opfølgning og skriftlig formidling, så du kan sikre en høj kvalitet i din vejledning.
  • Du er selvstændig, ansvarsbevidst og kan tage ansvar for egne og fælles beslutninger.
  • Du trives med at arbejde fleksibelt og tværfagligt i en stor organisation i udvikling.

Om os
Team Handicap. Social og Psykiatri 3 er et team, der har til huse i Parkhuset i Give.

Her er målgruppen bred, da borgere visiteret hertil kan have udfordringer med psykiatri, misbrug, erhvervet hjerneskade og handicap.
Alle teams i CSR er højtydende, hvor vi blandt andet arbejder med værdierne sammenhold, anerkendelse, at spille hinanden gode og gøre brug af de frie rammer.

Vi arbejder rehabiliterende og recovery orienteret, så det er vigtigt, at du trives i at arbejde med borgeres ressourcer og kan se mening i at fællesskaber skaber trivsel.

Vi har fokus på udvikling og træning enten individuelt og/eller i gruppeforløb. Vi understøtter borgeren i, hvilke samarbejdspartnere er nødvendige for at komme i mål og hvilke sociale netværk bliver betydningsfulde.
Støtten gives efter SEL § 85.

Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et center med høj faglighed men også med plads til humor og begejstring. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor du har mulighed for at få intern faglig sparring fra dine kollegaer i afdelingen. Vi arbejder ud fra Vejle Kommunes personalepolitiske værdier.
Ud fra de behov borgerne har for støtte, vil du få en varierende arbejdsdag, hvor du planlægger din kalender, inden for arbejdstiden i din mødeplan. Vi møder borgere i eget hjem og i Parkhuset.
Vi yder støtte til borgere i hele Vejle Kommune.

Ansættelsesvilkår
Teamet yder støtte til borgere i en bred radius af Give by. Du skal derfor have kørekort. Der køres som udgangspunkt i centrets biler.

Du bliver lønplaceret efter gældende overenskomst.

Din arbejdstid er tilrettelagt efter borgernes behov, derfor kan der sjældent forekomme aften- og weekendarbejde – og ellers ligger din mødetid i hverdage mellem 7 og 17.

Der er tale om 1 fast stilling på 37 timer ugentligt, der er ikke mulighed for ansættelse på lavere timetal. Stillingen er med opstart 1. november 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist torsdag d. 19. september 2024.

Samtalerne vil foregå mandag d. 23. september i Parkhuset, Parkvej 10 i Give.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du lyst til at vide mere?
Så kan du kontakte afdelingsleder Helle Holst på mail: [email protected] eller telefonnummer: 30350725.

Du kan også se mere om os i videoen her:
https://dreambroker.com/channel/snc64xis/6wpi89l6?quality=1080p

Eller se mere på vores LinkedIn-side: https://www.linkedin.com/company/center-for-social-rehabilitering
Du kan også se Vejle Kommunes personalepolitiske værdier her: https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/om-at-vaere-ansat/personalepolitik/ og du kan læse vores strategiplan

Profilanalyse
Vi benytter eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2640273//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.