Få opslag som dette inden alle andre

Nysgerrig og engageret konsulent med næse for sundhedspolitik

Danske Regioner



Vil du være med til at videreudvikle et sundhedsvæsen, der er robust over for fremtidens udfordringer, som tager borgeren i hånden og står klar med stærke faglige tilbud i hele landet? Kan du finde fælles løsninger på fælles udfordringer i et stærkt samarbejde på tværs af regionerne, og bliver du motiveret af et velfungerende fagligt fællesskab med dedikerede kolleger?

Så kom, og bliv vores nye kollega i Team Behandling og Sundhedskompetencer i Danske Regioners Center for Sundheds- og Socialpolitik.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af Team Behandling og Sundhedskompetencer, hvor der er fem kolleger foruden dig. Teamet arbejder med nogle af sundhedsvæsenets vigtigste kerneopgaver og -problemstillinger. Opgaverne spænder vidt inden for sygehusområdet, det præhospitale område og de sundhedsfaglige uddannelser.

Lige nu er vi fx optaget af, hvordan den kommende Kræftplan V kan bidrage til at gøre kræftbehandlingen i fremtiden mere robust. Vi har også fokus på at sikre stærke sundhedskompetencer i hele landet, udvikling af ordningen med Patientansvarlig Læge (PAL) og udvikling af regionernes sundhedsberedskab.

Den røde tråd i teamets arbejde er, hvordan vi konkret kan være med til at sikre, at sundhedsvæsenet, også i en fremtid med stærkt stigende efterspørgsel på sundhedsydelser og stærk konkurrence om arbejdskraften, kan levere indsatser af høj kvalitet til borgerne i hele landet. Et tema som har stået centralt i arbejdet i både Robusthedskommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen.

Dine opgaver
Du får mulighed for at prøve kræfter med en lang række af opgaver inden for teamets portefølje. Du kan se frem til at:

  • bidrage til at udforme politiske udmeldinger eller udspil
  • udforme mødemateriale til vores politikere
  • udarbejde beslutningsoplæg til forskellige politiker- og direktørkredse
  • repræsentere Danske Regioner i møder med interessenter og samarbejdspartnere i regioner, ministerier eller andre af sundhedsområdets aktører
  • besvare spørgsmål fra Folketinget og henvendelser fra pressen i samarbejde med vores kommunikationsafdeling.

I fællesskab finder vi frem til den opgavesammensætning, som matcher dine kompetencer og teamet bedst.

Om dig
Vi forestiller os, at du har et par års erfaring fra en politisk styret organisation, fx en region, en kommune eller et ministerium. Men vi er også åbne for, at du er nyuddannet med friskt mod på opgaverne og erfaring fra relevant studiejob.

Du skal kunne lide at skrive, og du skal kunne bruge din analytiske sans til at koble fagligt indhold og tal med strategi og politik. Du skal være dygtig til at samarbejde og til at holde hovedet koldt og humøret højt, også når det en gang imellem går lidt stærkt.

Derudover forventer vi, at du:

  • kan kommunikere klart og overbevisende i skrift og tale
  • har god logisk sans og ikke er bange for tal
  • er optaget af den sundhedspolitiske debat og sundhedsvæsenets indretning
  • kan repræsentere Danske Regioner til eksterne møder med andre aktører
  • er god til at opbygge netværk både internt i huset, med det regionale bagland og med eksterne samarbejdspartnere
  • har en relevant samfundsfaglig uddannelse.

Vi tilbyder
Hos os får du mulighed for at skærpe dit talent på en arbejdsplads, hvor vi prioriterer medarbejdernes udviklingsmuligheder. Du træder ind i en organisation med høj faglighed og saglighed, og du får en hverdag med højaktuelle politiske dagsordener, hvor du kan være med til at påvirke udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.

Du bliver en del af et center med 30 dygtige kolleger, som værdsætter samarbejde, socialt fællesskab og en uhøjtidelig tone. Vi har for nylig indført 5 minutters fællestræning for at få frisk ilt til krop og hjerne og tid til et fælles grin.

Når vi spørger medarbejderne, hvorfor Danske Regioner er en god arbejdsplads, fremhæver de især udfordrende og meningsfulde opgaver, fleksible arbejdsforhold, et stærkt fællesskab af dygtige kolleger og et stort ansvar for egne opgaver.

Læs mere om Danske Regioner som arbejdsplads.

Sådan søger du
Send din ansøgning senest 22. september. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi holder første samtalerunde 25. og 27. september og anden samtalerunde 7. og 8. oktober. Vi bruger test mellem første og anden runde

Vil du vide mere er du meget velkommen til at kontakte teamleder Jakob Schelde Holde på 22 40 62 02 eller [email protected], eller centerchef Thomas I. Jensen på 29 17 09 33 eller [email protected]

I Danske Regioner ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.

Afdeling: Center for Sundheds- og Socialpolitik

Ansøgningsfrist: 22 September 2024

Placering: Dampfærgevej 22, 2100, København , Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Regioner



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Regioner

Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner. Vi arbejder for at understøtte og udvikle det regionale demokrati og varetager regionernes fælles interesser. Det gælder blandt andet i forhold til at sikre de økonomiske rammer samt at støtte regionerne i deres opgaveløsning, så de har bedst mulige vilkår for at løse deres opgaver effektivt og på et højt fagligt niveau.

Arbejdspladsen har lige nu 150 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 10 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2640588//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.