Få opslag som dette inden alle andre

Senior enterprisearkitekter med strategisk forståelse for infrastruktur og teknologi

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Kan du facilitere arkitektur- og teknologiafklaringer på tværs af organisationen? Kan du favne komplekse tekniske problemstillinger og arkitekturmetoder, og omsætte dem til konkrete hensigtsmæssige løsninger? Trives du med at skabe en tæt dialog med forretningen samt arkitekter og teknikere i udviklingsprojekterne? Hvis du kan nikke ja til ovenstående, har vi måske et spændende job til dig.

Vi søger flere senior enterprisearkitekter. I Center for Strategisk Arkitektur leverer vi sammenhængende arkitektur for hele Skatteforvaltningen. Det er vores opgave at sikre, at lokale arkitekturbeslutninger i moderniseringsinitiativer og i udviklingsprojekter hænger sammen med den samlede målarkitektur og følger vores fælles strategier herunder cloudstrategi.

Vi har en stor moderniseringsopgave foran os, og vi tror på, at arkitektur- og teknologistyring lykkes bedst i tæt dialog og samarbejde med både forretningsmæssige og tekniske områder” fortæller kontorchef i Center for Strategisk Arkitektur, Claus Aastrand.

Din nye arbejdsplads
Center for Strategisk Arkitektur er en del af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST). Vi er ca. 35 medarbejdere i kontoret heraf 16 enterprisearkitekter. Enterprise arkitektur-delen af kontoret udarbejder arkitekturrammer, der sikrer sammenhængende arkitektur for Skatteforvaltningen.

Vi yder også arkitekturrådgivning til ledelse og direktion om tværgående og langsigtede effekter for forretningsmål, risikoniveau, budgetter og legacy-modernisering. Medarbejdere i kontoret er fordelt på flere arkitektroller. Udover enterprisearkitekter er vi informationsarkitekter, data governance-konsulenter og QualiWare-specialister. Vi har et godt samarbejde i kontoret, hvor individualitet, faglighed og fællesskabelse går hånd i hånd. Vi bor i moderne kontorfaciliteter på Frederiksberg lige ved Flintholm Station.

Du får en leder, der tror på direkte feedback, og som mener, at uddelegering af ansvar, gensidig respekt og en positiv tilgang er forudsætninger for, at mennesker trives og udvikles.

Om stillingen
Du kommer til at arbejde med strategi og it, og skal arbejde proaktivt med arkitektur- og teknologistyring med fokus på bl.a infrastruktur og teknologivalg.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • udarbejde arkitektur- og teknologistyringsprincipper, som understøtter Skatteforvaltningen
  • drive initiativer, der skal realisere transformationen og moderniseringen af Skatteforvaltningens it-portefølje
  • udvikle og opbygge metodeapparatet (processer, værktøjer m.m.) for arkitekturområdet
  • deltage aktivt i at skabe stærke relationer med en række vigtige samarbejdspartnere såsom udviklingsprojekter, proces- og systemejere, infrastruktur etc.

Som enterprisearkitekt arbejder du på tværs af arkitekturområderne: forretnings-, informations-, applikations- og teknisk arkitektur.

  • Du arbejder primært strategisk og taktisk med fokus på infrastruktur og teknologiområdet.
  • Du vil få mulighed for at fordybe dig i et forretningsorienteret eller teknisk domæne, hvor du kan medvirke til at bringe din strategiske og tværorganisatoriske viden i spil.
  • Du arbejder også konkret ifm. starten af nye projekter/programmer for at sikre, at de bedst muligt realiserer de strategiske mål.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og erfaring fra en lignende stilling som fx strategisk og tværgående enterprisearkitekt i en større organisation, privat eller offentlig. Du kan også komme fra en lignende rolle i et konsulenthus, hvor du har været med til at fastsætte overordnede arkitekturretninger og målaktiviteter på tværs af systemlandskaber.

Du besidder en stærk it-, forretnings- og organisationsforståelse, og du formår at omsætte viden til strategiske arkitekturtiltag. Ligeledes har du opnået erfaring med at vejlede om vigtige arkitekturelementer i forbindelse med større systemændringer.

Som person er du god til at skabe visionære løsninger, som du sammen med andre formår at omsætte til programmer, projekter eller løsningsforslag. Da rollen indebærer rådgivning og vejledning på ledelsesniveau, besidder du både empatiske og analytiske evner, der understøtter korrekte beslutninger og initiativer.

Derudover forventer vi, at du har:

  • et højt analytisk niveau
  • gode formidlingsevner på både forretnings-, it- og på direktionsniveau
  • stærke samarbejdsevner, hvor du formår at være pragmatisk i din tilgang til arkitektur og skabe et ligeværdigt samarbejde med dine partnere
  • en resultatorienteret tilgang til enterprisearkitektur, hvor du har øje for at komme i mål med dine leverancer og sikre, at arkitektur- og teknologistyringen gøres anvendelig i projekter og faglige områder
  • Stærke faglige kompetencer i relation til infrastruktur og teknologi

Kontakt og ansættelsesvilkår
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så søg stillingen allerede i dag ved at sende din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfrist er den 23. september 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Claus Aastrand på 72 37 28 97 eller souschef Mads Thrane på 72 37 62 06.

Vi afholder samtaler løbende. Der kan indgå en logik- og personanalyse i forbindelse med en eventuel 2. samtale. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Læs mere om at arbejde i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk/job-og-karriere

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2641004//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.