Få opslag som dette inden alle andre

Strategikonsulent til Executive Office

Coop Danmark



STRATEGIKONSULENT til Executive Office i Coop Danmark

Vil du være med til at drive og supportere topledelsens strategiske prioriteter midt i en turn-around af en af Danmarks største retailere med omkring 900 butikker over hele landet, ca. 40.000 kollegaer og en omsætning på ca. 40 mia. kr.? Coop Danmark A/S står midt i en tid med mange spændende udfordringer, og vi søger derfor en konsulent til vores Executive Office, som er centralt placeret med reference til CEO Thor Skov Jørgensen.

Executive Office supporterer på daglig basis vores CEO og øvrige topledelse og bidrager med at strukturere og drive ledelsens strategiske prioriteter på tværs af organisationen. Dine arbejdsopgaver vil være alsidige, og du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med:

  • Koordination og udarbejdelse af materiale til bestyrelsesmøder i Coop Danmark A/S
  • Forberedelse af dagsordner, mødemateriale, talepunkter mv. til vores CEO
  • Forberedelse af mødemateriale til møder i Coops topledelse i samarbejde med relevante forretningsejere
  • Opfølgning og koordinering pba. beslutninger mv. truffet i diverse ledelsesfora mhp. at drive hurtig eksekvering
  • Tæt sparring og problemløsning med topledelse og forretningsejere om udvalgte strategiske prioriteter for Coop

Vi søger dig der:

  • Har en relevant kandidatgrad (f.eks. cand.merc, cand.oecon, cand.polit). Du er nyuddannet eller har 1-2 års erfaring fra et ledende konsulenthus eller en lignende rolle i en større virksomhed
  • Er struktureret, har blik for detaljen og er i stand til at jonglere med mange bolde samtidigt
  • Er proaktiv og arbejder med højt drive og ejerskab
  • Er god til at arbejde sammen med mennesker uanset om de ligner dig eller ej
  • Er en stærk problemløser både kvalitativt og kvantitativt. Det er et plus hvis du har erfaring fra konsulentbranchen eller case competitions
  • Trives bedst i et team, der løfter og lykkes i fællesskab
  • Har stærke kommunikationsevner.

Hvad tilbyder vi dig?

Du vil blive del af et lille tætknyttet team med stærkt socialt sammenhold, der tager aktiv del i din udvikling, og du vil komme helt tæt på topledelsens agenda i en af Danmarks største virksomheder. Teamet består af tidligere management konsulenter og er et springbræt til spændende karrieremuligheder i Coop. Du kommer i det daglige til at referere til Christina Harboe, chef for Executive Office & TMO.

Herudover tilbyder vi sundhedsforsikring, pensionsordning og medarbejdergoder som f.eks. personalerabatordning i Coops butikker, bruttolønsordning, personaleklubber og indkøbsfordele. Frokosten laves af vores dygtige kokke i kantinen, og du har mulighed for at købe mad med hjem.

Lyder dette som noget for dig, hører vi gerne fra dig med et motiveret CV. Du er velkommen til at kontakte Christina Harboe på 25 61 00 83/ [email protected]

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Coop 365discount samt Coop.dk Shopping. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Coop Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Coop Danmark

Roskildevej 65, 2620 Albertslund

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2643488//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.