Få opslag som dette inden alle andre

Brænder dit hjerte for at hjælpe familier i krise? Ønsker du at gøre en forskel i børns og unges liv? Sygeplejerske til specialeafsnit for Børn og Ung

Region Hovedstaden



Hvis du brænder for at hjælpe familier i krise og ønsker at arbejde i et miljø med fokus på både faglig og personlig udvikling, så er specialafsnit B102 det rette sted for dig! Vi tilbyder spændende muligheder i et dynamisk team med både somatisk og psykiatrisk fokus.

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling og en sygeplejerske til et +1-årigt vikariat.

Om jobbet og dine arbejdsområder
Hos os får du mulighed for at arbejde systematisk med undersøgelses- og behandlingsplaner i tæt samarbejde med patienternes familier og netværk. Vi tror på en helhedsorienteret tilgang, hvor forældre og støttekontaktpersoner er en integreret del af den daglige behandling. Forældre bliver ofte medindlagt for at støtte deres børn bedst muligt gennem behandlingen.

Om afsnit B102
Afsnit B102 er et døgnafsnit, der tilbyder intensiv behandling til børn og unge i alderen 10-18 år med spiseforstyrrelser, primært anoreksi. Vores patientforløb er komplekse og kræver en kombination af somatisk og psykiatrisk ekspertise samt evnen til at håndtere sociale udfordringer.

Vi anvender anerkendte behandlingsmetoder som Safewards, KAT-miljøterapi (kognitiv miljøterapi) og DAT (dialektisk adfærdsterapi) for at støtte familierne i at håndtere de svære følelser forbundet med spiseforstyrrelser. Vi tilbyder aktiviteter som yoga, mindfulness, musik, kreative projekter, rideterapi, Nada og fysioterapeutiske grupper for at skabe en helhedsorienteret behandlingsramme.

Familieterapeutisk behandling er en central del af vores tilgang, hvor vi arbejder tæt sammen med både ambulatoriet og dagafsnittet. Vi har også en udekørende funktion, der sikrer kontinuitet og sammenhæng i behandlingen af vores patienter. Miljøterapi er en integreret del af vores daglige arbejde, og vi skaber et trygt og støttende miljø, hvor patienterne kan udvikle sig positivt.

"At arbejde på døgnafsnittet for børn og unge med spiseforstyrrelser er både udfordrende og utroligt givende. Hver dag har vi mulighed for at gøre en forskel i vores patienters liv ved at tilbyde dem støtte, omsorg og professionel behandling. Det er et miljø, hvor tværfagligt samarbejde og tæt kontakt med både patienter og deres familier er i fokus. For mig personligt har det været en rejse fyldt med læring og udvikling, hvor jeg ser mine kollegaer som en stor støtte og inspiration. Vi arbejder sammen som et team for at hjælpe de unge med at opnå en bedre fremtid." – Sygeplejerske, B102.

Hvad tilbyder vi?
Vi er en engageret og nærværende personalegruppe, der ser hinandens ressourcer og støtter hinanden. Hos os er du aldrig alene; vi arbejder tæt sammen og respekterer hinandens faglige kompetencer.

Vi har en anerkendende og respektfuld tone overfor hinanden og familierne, og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø.

"På B102 vil du møde en personalegruppe, hvor alles observationer og ideer bliver hørt uafhængigt af faggruppe. B102 er et sted, hvor vi altid hjælper hinanden. Hos os er ingen patientforløb ens. Man lærer nyt og får lov at tænke kreativt." – Sygeplejerske på B102

Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring i specialet, inklusive mentorordning ved opstart. Derudover tilbyder vi:

  • Fast ugentlig supervision, tværfaglig undervisning, månedligt personalemøde samt to årlige temadage.
  • Kursus i KAT-miljøterapi (kognitiv adfærdsterapi).
  • Kursus i deeskalering og konflikthåndtering.
  • Kursus "Godt på vej i psykiatrien 1+2" inden for de første år i afsnittet.
  • En inspirerende og støttende arbejdsplads, hvor din udvikling er i fokus.

Hvad forventer vi?
Du er uddannet sygeplejerske, gerne med erfaring inden for børne- og ungdomspsykiatri eller andet relevant område. Vi lægger stor vægt på dine faglige og personlige kompetencer og forventer, at du kan håndtere de store udfordringer i arbejdet med psykisk syge børn, unge og deres forældre i krise. Derudover forventer vi, at du:

  • Er nysgerrig og tager aktivt ansvar samt bidrager til et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • Arbejder fokuseret i forhold til afsnittets opgaver og mål.
  • Har overblik i pressede situationer samt viljen og evnen til at løfte i flok.
  • Er stabil og parat til at arbejde i et omskifteligt miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om enten en fast stilling eller et +1 - årigt vikariat i skiftende vagter, og weekendvagt hver 3. uge. Begge stillinger er som udgangspunkt 37 timer ugentligt.

Vi ønsker, at du starter pr. 1. november, 2024 eller efter aftale. Vikariatet varer til og med 31. januar, 2026.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise en børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder ansættelsesbrev.

Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Gunilla Hjarding på 91166072 eller [email protected], eller konstitueret oversygeplejerske Stine Rünitz på 202489 eller [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest d. 24. september, 2024.
Vi afholder samtaler løbende.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 24 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2643530//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.